Prøvelektion for trommeslagere i Aarhus (december)

Mikas S. E. Mikas S. E. 5 (20)
Mikass hold er ikke aktuelt længere. Du kan gå til Mikass profil og se de aktuelle hold.

Om undervisningen

Kom og mød Mikas, og hør om trommeundervisningen. Her vil du høre om de trommeforløb der tilbydes med Mikas. Der vil være masser af mulighed for at stille spørgsmål.

Mikas gennemgår hans undervisningskoncept og giver eksempler på, hvad du som elev kan få ud af hans trommehold.

Varighed: 45 min.



Eksempel på et holdforløb
Med udgangspunkt i hans undervisningskoncept "Trust Your Drumming" tager Mikas dig igennem et 5 ugers forløb. Du kommer til at gå derfra med et mentalt, kreativt og teknisk overskud.

Undervisningen indeholder:
- Grundigt og dybt arbejde med fundamentet i dit spil: underdelinger, groove, musikalitet og overskud i dine fills og rytmer samt dit kropssprog bag trommerne.
- Mental forberedelse på prøvesituationen: visualiseringsteknikker (som de største sportsfolk bruger), tankemønstre, udvalgte øveteknikker
- Kreativitet: kort crashcourse/indføring i kreativitetsteori og hvordan du kan bruge det til at få en mere unik stemme på trommerne i de sange, du har valgt.

"Trust Your Drumming" handler om at finde tillid i og tro på dit eget trommespil. Det er noget af det, Mikas selv har kæmpet allermest med og har måttet overkomme for at kunne opnå sine egne musikalske mål.

Han har spillet store tours med både Stine Bramsen og Peter Sommer. Stået foran 12.000-20.000 mennesker i Tivoli, på SmukFest og NorthSide - og spillet en masse prøver i MGK og konservatorie-regi. Her er de teknikker han har fundet for at overkomme sine egne begrænsninger virkelig kommet på prøve og har vist deres værd.

Om underviser:
Mikas har turneret i både ind- og udland med bl.a. Lydmor, Peter Sommer og Stine Bramsen. Derudover har Mikas udgivet sit eget soloprojekt på Playground Music. Se www.mikas.dk. Lige nu spiller han med Sidsel Ben Sémmane (www.facebook.com/semmanemusic). Han har igennem de sidste 6 år været utroligt optaget af personlig udvikling, hvilket har påvirket hans undervisning meget. Mikas' undervisning stikker langt dybere end teknik og noder. Han anser sig selv lige så meget som sparringspartner og mentor, som trommeunderviser. Hans bedste lærere var dem, der selv stadig var nysgerrige og i rivende udvikling, og han er selv på en konstant rejse mod at spille med større autenticitet, autoritet og styrke.

Om underviseren

Underviser siden
juni 2016
Gns. svartid
4 t. og 53 min.
Om
Om Mikas S. E. Mikas er trommeslager, sanger og sangskriver og har spillet med navne som Lydmor, Peter Sommer og Stine Bramsen. Han har en kandidatgr...
Lokation
Montanagade 29, E, 8000 Aarhus C
Pris
52,00 kr.
Dato
29/11/17

Anbefalinger af Mikas S. E.

5 (20)

Michael S.

Oprettet den 30/10/19

Jeg har spillet guitar i rigtig mange år. For godt et års tid siden, kastede mig over trommerne, og har derfor haft brug for hjælp til at "konvertere" min viden til slagtøj. Mikas' hjælp til at få basisbegreberne på plads, har været uvurderlig. Han er rigtig dygtig som underviser, og en rigtig behagelig person, som er let at kommunikere med. Han har virkelig hjulpet mig med at flytte mit spil, og gennem hans undervisning, er jeg blevet betydelig mere "dus" med mit instrument.

Birgitte H. J.

Oprettet den 25/05/20

Jeg har haft fornøjelsen af at have Mikas som trommeunderviser gennem godt fire år, og jeg er altid gået hjem fra undervisningen med følelsen af at have lært noget nyt og med en motivation til at øve og lære mere. Jeg begyndte først at spille trommer som 36-årig, og jeg må sige, at jeg har følt mig i meget trygge hænder med Mikas, selvom jeg har startet helt fra bunden. Han er en meget grundig lærer, som er god til at finde frem til netop den udfordring, som der skal arbejdes på for at komme videre om det så er teknisk eller i forhold til rytmeforståelse. Musikundervisning er - især når det er soloundervisning - en meget personlig opgave for en lærer. Det handler i høj grad om at finde frem til en form for relation, hvor der kan arbejdes fagligt med en personlig udvikling. Mikas er en passioneret underviser, der interesserer sig for sine elevers personlige forhold til trommespillet, men samtidig er han også en lærer, der giver meget af sig selv. Han får de varmeste anbefalinger herfra!

David L.

Oprettet den 08/06/20

Jeg startede med at spille trommer som nybegynder med Mikas som undersiver, og lige fra første undervisning har han altid vist tydelig interesse i mine ambitioner og mål ift. at lære at spille trommer. Han er inddrager ofte mine musikalske interesser og præferencer i undervisningen, for at gøre det mere personligt og spændende. Derudover inddrager han eleven i et stort musikalsk univers på et niveau, man kan relatere til og forstå. Hans musikalske viden spænder bredt, og det er derfor altid lærerigt og spændende at møde op til undervisningen. Derudover har Mikas vist, at han kan finde kreative løsninger til undervisningen - herunder online undervisning i Corona-tiden. Mikas er aldrig bleg for at give konstruktiv feedback og opfølgning, når man sender videoer fra eksempelvis øvelokalet. Dette gør, at udviklingen ikke kun sker til selve undervisningen, men også i perioderne mellem undervisningen, når man arbejder med øvelserne selv. Som nybegynder har jeg haft brug for vejledning ift. praktiske ting (herunder de rigtige stikker, øveplade mm.), hvilket Mikas har været god til at hjælpe med. Jeg vil derfor klart anbefale Mikas som trommeunderviser, hvad enten du er nybegynder, øvet, ung eller gammel.