Prøvelektion i Ableton Live

Andreas B. Andreas B.
Andreass hold er ikke aktuelt længere. Du kan gå til Andreass profil og se de aktuelle hold.

Om undervisningen

Dette er en prøvelektion til holdet Ableton Live (Januar).

I prøvelektionen får du en introduktion til, hvordan nedenstående forløb kommer til at foregå.

Ableton Live for begyndere (Januar)

Vil du gerne lære at arbejde i Ableton Live? På dette hold for begyndere introducerer Andreas dig for programmet, og du vil lære dets funktioner at kende gennem både oplæg og øvelser lektionerne igennem.

Du bliver undervist sammen med andre begyndere, så I kan sparre med hinanden om både Ableton Lives funktioner og om den musik, som du og de andre vil arbejde med.

Undervisningen
Undervisningen er i forløbet strukturet, som følger:

- I får et større oplæg om et givent emne i Ableton Live afbrudt af små opgaver á 10 min., som I hver især laver med hovedtelefoner.
- I får redskaber og viden, som I efterfølgende tester af i kompositionsopgaver.
- I laver jeres egen musik, samtidig med at I lærer Ableton Lives funktioner at kende.
- Undervejs lytter Andreas til jeres arbejde, svarer på spørgsmål i 1 til 1-situationer og giver konstruktiv kritik.
- Andreas vil bruge jeres motivation og personligheder til at designe forløbet, så hver enkelt elev på bedst mulig vis opnår sit mål med undervisningen.

Andreas vil gennemgå følgende elementer i undervisningen:

- Lise Session View
- MIDI
- MIDI controllers
- Audio
- Komposition
- Arrangement view
- Effekter
- Kreativitet i kompositionen
- Sampling
- Synthesizere
- Looping
- Indspilning
- Performance
- Sammenspil med Ableton Lives nye linkteknologi

Medbring:
- En laptop med Ableton Live 9.5 installeret
- Hovedtelefoner

Aldersgrænse: 12 år

Om underviseren

Underviser siden
januar 2014
Om
Andreas er elektronisk komponist og lydkunstner og lever af at lave musik til en bred vifte af sammenhænge. Han komponerer jingler til DR og musik til...
Lokation
.. .., .., 2200 København N
Pris
69,00 kr.
Dato
10/01/18

Anbefalinger af Andreas B.

Thomas Bjerregaard

Oprettet den 26/03/15

Jeg havde ikke troet, at jeg kunne rykke mig så meget på så kort tid, men det har virkelig været en positiv oplevelse at modtage undervisning fra Andreas! Udover at det er super hyggeligt at være i selskab med Andreas, så oplever jeg en stor seriøsitet omkring arbejdet med mine numre. Det er ikke altid let at stå model til "kritik" af egne værker, men Andreas formår at sørge for en god balance, hvor han både roser de gode ting og ser udviklingspotentialet. Derudover er det lækkert, at Andreas har bred erfaring med komposition, software, musikgenrer etc. Det har betydet, at der er verdener til forskel på de numre, som jeg havde med i bagagen første gang vi mødtes, og til der hvor vi er med dem nu. Jeg ser frem til et fortsat og forhåbentligt langvarigt godt samarbejde!

sofie meyer

Oprettet den 14/04/15

Andreas har guidet mig gennem en ansøgning. Han er altid opmuntrende og formår at skabe god balance mellem ris og ros. Det har været inspirerende og lærerigt at modtage undervisning af ham og jeg kan kun sende de bedste anbefalinger.

Linn Hvid

Oprettet den 22/08/17

Andreas er helt fantastisk dygtig! Han er helt utrolig god til at lære fra sig og med et engagement og en dygtighed, der vidner om stor kærlighed til sit fag. Jeg har fået helt fantastisk meget ud af mine timer hos Andreas, mere end jeg turde håbe på. Jeg er gået fra at være totalt forvirret og føle mig temmelig meget på bar bund, til at finde forståelse for både Ableton, mine synthesizer, og et større overblik over mit "kredsløb", og ikke mindst en viden at bygge videre på. Mega sejt! Der var masser af plads til både "de dumme spørgsmål", at spørge ind til mere komplicerede ting, og alt derimellem til timerne. Jeg kan virkelig anbefale at tage lektioner hos Andreas!