Anna S.

Anna S. profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Anna S.

Da Anna gik i musikterapi i begyndelsen af tyverne, opdagede hun, hvor meget musik og sang kan betyde og berøre et menneske. Hun lagde planerne om jura og psykologi på hylden, og begyndte at udforske sangens verden på fuldtid.

Oprindelig kommer Anna fra Sverige, hvor hun har studeret vokalensemble på "folkhögskola" et år, før hun valgte at satse på den klassiske musik. Hun har en bacheloruddannelse i klassisk sang fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense, hvor hun i øjeblikket studerer til en kandidateksamen.

Annas modersmål er svensk, men da hun har boet udenlands i mange år taler hun også dansk, engelsk, tysk og fransk.

Tekst og ord er vigtige for Anna, som, udover den klassiske sang, også komponerer viser, og synger visekoncerter.

Genre
Klassisk sang, folkemusik og viser.

Om Annas undervisning
Undervisningen tager udgangspunkt i, hvor du befinder dig i dag. Øvelser og repertoire er tilpasset dig, og sammen sætter I både kortsigtede og langsigtede mål. Alle kan udvikle sin stemme uanset niveau eller alder.

Vi starter med at varme op for at vække krop, stemme og sind. Støtte, vejrtrækning, udvekling og egalisering af register, og bevidsthed om stemmens funktion er vigtige komponenter. Dette fører vi siden videre ind i repertoiret, som typisk vil være en sang, vi har valgt sammen. Vi arbejder med tekst, udtryk og klang, og vi udforsker sangens og stemmens muligheder.

Du vil typisk få nogle øvelser og en sang med som hjemmeopgave til næste time.

Anbefaling
Anne Lysemose:
Jeg har gået til sang hos Anna i knapt et år og kan både mærke og høre, at jeg har rykket mig både på skalaen og på det tekniske. Anna er god til at sætte billeder på, når hun forklarer og kommer med konstruktiv feedback på de ting, der kan forbedres. Samtidig kommer hun med ros, når den sidder lige i skabet. Hun udfordrer både på toneart og på sangens sprog. Derudover kommer hun med forslag til sange, men er også lydhør over for egne ønsker. Jeg kan varmt anbefale at tage sangtimer hos Anna, som altid starter med en let opvarmning af kroppen og af stemmen ved klaveret inden der synges.

Lignende undervisere

...