Marike P. G.

Marike P. G. profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Marike P. G.

Marike er ved at afslutte sin solistuddannelse fra konservatoriet efter studier i både Danmark og Tyskland. Hun har gennem sine studier valgt en række pædagogiske fag og har fordybet sig i metodikker og skoler for at skabe det bedste grundlag for sin undervisning.

Undervisningen
Marike tilrettelægger en individualiseret undervisningsplan for den enkelte elev. Hvor der er fokus på at stimulere elevens lyst til at spille og lære gennem lege og kendte melodier. Dog uden at gå på kompromis med de tekniske færdigheder, der kræves for at udvikle sig til en sikker musiker med rytmeforståelse, intonationssikkerhed og en stærk klang. Der indgår nodelære og hørelære i undervisningen, men også gehørspil er en stor del af undervisningsforløbet.

Marike hjælper også gerne jazzbassisten, der ønsker at blive mere fortrolig med buen og raffinere sin klang og tekniske kunnen.

Start når du vil
Der findes kontrabasser i alle størrelser og det er kun en fordel at starte som barn. Men det er ikke en hindring at starte som voksen. Marike startede selv som 18-årig og oplevede fra starten af en af fordelene ved at være kontrabassist, nemlig at der er mangel på dem i musikverdenen og at man derfor får rigtig mange gode tilbud fra orkestre om at spille med.

Lignende undervisere

...