Eksperter Anbefaler: En gyserforsker anbefaler uhyggelig musik

I serien ”Eksperter Anbefaler” spørger vi en række eksperter på vidt forskellige områder om musikanbefalinger.

Vi gør det fordi, at vi synes det giver os en rigere musikforståelse, når vi også forstår musik igennem andres øre.  

Vi har i denne omgang spurgt cand.it. i audiodesign, musiker og ikke mindst ekspert i lyd på gyserfilm Frederik Lundsgaard Jensen om at anbefale 3 uhyggelige albums.

 

 

Frederik har ordet:

 

Det småexcentriske soundtrack til George A. Romeros zombie klassiker Dawn of the Dead fra 1978 er nok mit yndlings gyser-soundtrack. Musikken er skrevet af det italienske progressive rockband ’Goblin’, og er præget bævrende synthesizer melodier og skæve rytmer. Især nummeret ’L'alba Dei Morti Viventi’ er et lyt værd!

 

Musikken: 

 

 

 

Rumrejsen år 2001 fra 1968 er ikke en decideret gyserfilm, men scenen hvor en ”monolith” findes på månen, har det eksperimentelle klassiske stykke med den mundrette titel ”Requiem for Soprano, Mezzo Soprano, Two Mixed Choirs and Orchestra” spillende i baggrunden. Med sine dissonante klagende korstemmer, der hele tiden vaklende stiger i tonehøjde, er det det absolut mest skræmmende stykke musik jeg nogensinde har hørt.

 

Musikken:

 

 

 

Rockbandet Led Zeppelin har til tider mørke sider i deres musik. Det første stykke musik der rigtig skræmte mig, er den midterste breakdown-sektion på nummeret ”Dazed and Confused”, hvor Jimmy Page får sin elektriske guitar til at lyde som en sulten dæmon fra det hinsides ved hjælp af sin violinbue og noget ekkoeffekt.

 

Musikken (ca. 2:07):