Morten Brask "Det lytter jeg til, når jeg skriver bøger"
I serien ”Eksperter Anbefaler” spørger vi en række eksperter på vidt forskellige områder om musikanbefalinger.
Vi gør det fordi, at vi synes det giver os en rigere musikforståelse, når vi også forstår musik igennem andres øre.
Denne måneds ekspert er forfatter Morten Brask. Vi har spurgt forfatteren om 3 musiknumre, som han lytter til når han skriver sine bøger.
Vi er mange der bruger musik når vi arbejder, til enten at koncentrere os bedre eller måske motivere os. Hvem bedre, end en forfatter, til at anbefale os 3 numre at arbejde til?
Morten Brask er en prisvindende dansk forfatter, som har udgivet alt fra romaner og fagbøger, til rejsebøger og satiriske værker.
Han står bl.a. bag bøgerne ”William Sidis perfekte liv og Havet i Theresienstadt”.
Morten har ordet:
Ólafur Arnalds: “The apple of my eye”
Når det kommer til “skrivemusik” kommer man ikke uden om den islandske komponist Ólafur Arnalds. Det er vanvittig god musik, når man gennemskriver sin roman. Poesien i tonerne glider over i ordene. Jeg foretrækker de enkleste af hans stykker med violin og klaver. Hør fx Apple of the eye, der kombinerer klaver og strygere med en subtil elektronisk luftighed omkring sig. Musikken er rolig og introspektiv, med enkle, gentagne melodier, der skaber en atmosfære af fred og eftertanke. De rolige og repetitive mønstre er en direkte genvej ned i ens underbevidste.
Hans Zimmer: “Time”
Skal jeg skrive en stærk, voldsom tekst, bruger jeg ofte Hans Zimmers soundtracks. En af de bedste er den berømte “Time” fra filmen Inception. Musikken bevæger sig gennem forskellige faser, hver med sin egen følelsesmæssige tone, men altid med en underliggende følelse af fremdrift og af at noget stort skal ske. Mod slutningen af stykket når musikken et klimaks med kraftfulde strygere og dybe bas-toner, og det har en inciterende stemning, som hvis en helt eller et folk i min tekst, rejser sig af asken og tager kampen op mod Goliath.
Anne Clyne: "When You Are Broken Open"
Når jeg skal ind i et meget emotionelt mood, bruger jeg gerne moderne klassisk musik. Dette er et et orkesterværk, der kombinerer elektroniske elementer med traditionelle instrumenter, og derved skaber en helt særlig atmosfære af inderlighed. Stykket udforsker temaer som sårbarhed og heling, og er inspireret af et digt af Rumi. Musikken bevæger sig fra intime og følsomme passager til dramatiske og ekspansive momenter, hvilket gør det velegnet til at fremkalde og understøtte forskellige følelsesmæssige stemninger i skrivningen.