Halloween: En forsker i gys anbefaler uhyggelige soundtracks
Halloween er ved at være over os - aftenerne bliver mørkere og græskarrene sættes frem foran hoveddøren. Vi har derfor talt med den perfekte person til at få os i den helt rigtige (u)hyggelige stemning. Vi har nemlig spurgt gyserforsker ved Aarhus Universitet, Mathias Clasen, hvad man skal kaste sig over af gyserfilm og soundtracks, hvis man virkelig skal skræmmes fra vid og sans.
Mathias Clasen er ansat ved Aarhus Universitet, og så forsker han i, hvorfor mennesker synes det er så underholdende at lade sig skræmme.
Det er netop denne såkaldte ‘rekreative frygt’, som han undersøger ved forskningscentret Recreational Fear Lab.
Derudover så er Mathias selv en stor horror-entusiast, både på tværs af litteratur og film. Han har f.eks. en stor forkærlighed for kongen af horror, Stephen King.
Læs her, hvilke dystre soundtracks, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv en garvet gyserforsker.
Kan du ganske kort for vores læsere sætte lidt ord på, hvem du er?
"Jeg er horrorforsker ved Aarhus Universitet, hvor jeg til daglig arbejder på Afdeling for Engelsk og er med-leder af forskningscenteret Recreational Fear Lab - og så elsker jeg skræk og rædsel, især amerikansk 80’er-horrorlitteratur og skrækfilm fra 70'erne og frem. Min yndlingsforfatter er (selvfølgelig) Stephen King."
Hvad beskæftiger I jer med i Recreational Fear Lab?
"Vi forsker i det, vi kalder rekreativ frygt, altså når folk synes det er sjovt at blive bange. Det er et interessant fænomen, for dels er det alle vegne - når først man får øjnene op for det, opdager man det virkelig mange steder - og dels er det videnskabeligt underbelyst. Der er rigtig meget vi ikke ved om fænomenet. Men selv ganske små børn elsker at blive bange, for eksempel når vi laver baby-jump-scares i form af titte-bøh eller laver fangeleg med dem, og teenagere elsker gyserfilm og true crime. Mange af os holder også af rutsjebaner i forlystelsesparker, og nogle tager endda på "dark tourism"-udflugter til skumle steder eller dyrker ekstremsport. Det handler simpelthen om at finde nydelse i frygt, og vores forskning tyder på, at det kan være sundt at lege med frygt, fordi man opbygger en vis tolerance over for angst og stress og bliver bedre til at håndtere sine egne følelser. Og så kan det jo også bare være enormt skægt at dyrke gyset!"
Hvad er din yndlings gyserfilm?
"Puha, det ved jeg ikke, om jeg kan svare på. Der er så mange gode. Eksorcisten var en af de første film til virkelig at sætte en skræk i livet på mig, og Blair Witch Project var også ved at vælte mig omkuld, da jeg så den i biffen i slut-90'erne. Men jeg kan også godt lide gysere, der ikke kun har skræk, men også humor - sådan noget som Scream og Zombieland og Cabin in the Woods. Den mest uhyggelige film jeg har set for nylig er dog Silent House fra 2011. Den var virkelig seriøst creepy (og dermed god)."
Kan du anbefale tre uhyggelige soundtracks, som vores modige læsere kan dykke ned i?
- John Carpenters score til Halloween (1978). Carpenter instruerede denne klassiske gyser, som krystalliserede slasher-genren, der blev 80'ernes helt store ting ingen for gyset - og han skrev selv den berømte synthesizer-musik, der i den grad skaber den helt rette stemning af ængstelig forventning, når Michael Myers lurer i mørket med sin kniv.
- John Williams' tema til Jaws (1975). Hans helt klassiske to-tones-motiv (duu-duu), som signalerer at hajen er på vej, er blevet en slags kulturel kode for FARE PÅ FÆRDE. Det er enkelt, det er smukt, det er skræmmende - og så fungerer musikken på en gang som en slags nedtælling for hajens angreb og som en slags pulsslag, der bare drypper af angst.
- W. G. Snuffy Waldens soundtrack til The Stand (1994). Et knap så åbenlyst valg, men jeg elsker Waldens stemningsfulde musik, som virkelig bidrager med følelsesmættet atmosfære til denne tv-serie, der for mig har en helt særlig plads - det var da jeg så The Stand i 1996, at jeg fik øjnene op for gyset. Her blev jeg fan, og til tonerne af Waldens soundtrack.