Hvilken musik repræsenterer menneskeden?

Hvilken musik ville du sende i rummet, hvis du skulle bruge det til at fortælle en fremmed civilisation fra en fjern galakse, hvem den menneskelige race er?

Den opgave tog man på sig, da man designede en guldbelagt grammofonplade, der blev sendt ud i det ydre rum i 1977 på rumsonderne Voyager 1 og 2. Vi har talt med astrofysiker, forfatter og rumekspert, Tina Ibsen, om netop dette.

Hvad ville du vælge, hvis du skulle præsenterer musik for en fremmed civilisation?

Hvilken musik burde repræsentere hele menneskeligheden? Hvis du fik til opgave at vælge musik, som skulle repræsentere hele den menneskelige race over for en komplet fremmed civilisation, som aldrig havde mødt et menneske før, hvad ville du så vælge? Beatles? Mongolsk strubesang? Mozart? Taylor Swift? Hvilket indtryk skulle musikken give af os?

Jeg spørger Tina Ibsen, astrofysiker, rumnørd, forfatter, vært og stifter af den populære videnskabs podcast ”Rumsnak”, om hvad hun ville sende i rummet, hvis hun skulle sende musik i rummet der skulle repræsentere menneskeheden:

”Jeg tror ikke, man kan tage sådan et valg alene. Der tror jeg simpelthen, at det bliver nødt til at være nogle samtaler på tværs af mennesker fra alle kulturer. Måske spørge en repræsentant fra hvert land, eller noget lignende. Det er noget med at inkludere forskellige kulturer og diversitet. Måske ville jeg finde 100 mennesker, eller måske én fra hver nation i verden, som skulle komme med noget, der er derfra.”

Jeg skubber lidt til Tina, og hun tør alligevel godt komme med et bud på, hvad hun selv synes kunne være sjovt at sende i rummet.

”Jamen, jeg synes, vi mangler The Galaxy Song med Monty Python.” siger Tina og griner. ”Det siger noget om vores forståelse af vores plads i universet, og også sådan lidt om den gode menneskelige humor, synes jeg. Selvom der nok var nogle ting der skulle opdateres til den viden vi har i dag.”

Når planeterne står rigtigt.

Året er 1977, og noget helt særligt og utrolig sjældent er sket ude i vores galakse. Noget der kun sker hvert 179. år. Planeterne i vores solsystem har nemlig lagt sig på en sådan måde, at man kunne sende en rumsonde afsted fra jorden, og lade den rejse ud til de yderste planeter i vores galakse. Noget man dengang normalt ikke kunne gøre på en enkelt mission (NASA).

”Man så at planeterne i det yderste solsystem havde sådan en helt særlig konstellation.” Fortæller Tina Ibsen.

”(...) man kunne simpelthen tage sådan en tur ud gennem det ydre solsystem, altså Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, og simpelthen besøge dem alle sammen på en tur. The Grand Tour blev det også kaldt.”

Det kunne man, fordi at planeterne lå sådan, at man kunne bruge deres tyngdekraft som fremdrift, én planet efter den anden, og derved nå længere ud i rummet, end man nogensinde havde været.

”Man havde aldrig haft sendt noget ud i det ydre solsystem til Uranus, og Neptun, og har faktisk ikke gjort det siden heller. Så det var den her unikke situation, hvor vi faktisk kunne besøge flere planeter med en enkelt rumsonde. Normalt, så ville man først skulle på den ene side, og så skulle man hele vejen rundt om solen på den anden.”

Den Gyldne Plade

Da man bygger de to rumsonder som skal på mission ud i rummet, Voyager 1 og Voyager 2, beslutter man sig for at vedlægge en grammofonplade på begge rumsonder, én på hver sonde. De er identiske og indeholder lydspor med forskellige indspilninger og musik. Man vedlagde også en række billeder og illustrationer. Det gjorde man, fordi at man ville give en eventuel fremmed civilisation et auditivt indblik i, hvem der havde sendt rumsonden ud. På pladens bagside indgraverede man et ”kort” over hvor i galaksen vores lille blå planet var placeret samt forskellige billeder og illustrationer. Dengang i 70erne skulle man altså tage en beslutning om, hvilken musik der skulle repræsentere menneskeligheden, i tilfælde af, at der skulle komme en UFO forbi (Læs om den gyldne plade her).

Carl Sagan var menneskelighedens DJ.

Dengang stod den legendariske astronom Carl Sagan, som var en berømt astronom, med flere bøger og tv-programmer bag sig, for netop at vælge, hvad man skulle sende ud i rummet. Sagan var især kendt for at være en dygtig formidler af astronomi og astrofysik (lex). En komité bestående af folk fra NASA og med Sagan i spidsen var Jordens DJ og valgte forskellige lyde og musiknumre fra hele verden til at indgå på planetens spilleliste. De mente, at netop denne kombination af musik og lyde ville tegne et godt billede af, hvem vi er som race og den planet, vi bor på (NASA)

Forskellige indspilninger på pladen.

Pladen indeholder bl.a. en hilsen fra den daværende generalsekretær af United Nations of Carl Sagan, lyde af fugle og alskens dyr, en hilsen indtalt på 55 forskellige sprog og ikke mindst, den musik, som man i 1970erne mente skulle repræsentere menneskeheden. Sammen med de forskellige billeder, indgraveringer og illustrationer havde man altså forsøgt at give et repræsentativt indblik i den menneskelige race både vores intellektuelle side og vores kunstneriske side og måske vigtigst af alt, skabt en tidskapsel (lyt til alt indhold på Spotify).

Denne musik repræsenterer os ude i rummet.

Hvilken musik havde man så valgt, skulle give et indblik i, hvem vi er som livsform i galaksen? Carl Sagan og hans komité af NASA-folk valgte dengang i 70erne følgende musik til at repræsentere menneskeheden (NASA):

• Bach, Brandenburg Concerto No. 2 in F. First Movement, Munich Bach Orchestra, Karl Richter, conductor. 4:40
• Java, court gamelan, "Kinds of Flowers," recorded by Robert Brown. 4:43
• Senegal, percussion, recorded by Charles Duvelle. 2:08
• Zaire, Pygmy girls' initiation song, recorded by Colin Turnbull. 0:56
• Australia, Aborigine songs, "Morning Star" and "Devil Bird," recorded by Sandra LeBrun Holmes. 1:26
• Mexico, "El Cascabel," performed by Lorenzo Barcelata and the Mariachi México. 3:14
• "Johnny B. Goode," written and performed by Chuck Berry. 2:38
• New Guinea, men's house song, recorded by Robert MacLennan. 1:20
• Japan, shakuhachi, "Tsuru No Sugomori" ("Crane's Nest,") performed by Goro Yamaguchi. 4:51
• Bach, "Gavotte en rondeaux" from the Partita No. 3 in E major for Violin, performed by Arthur Grumiaux. 2:55
• Mozart, The Magic Flute, Queen of the Night aria, no. 14. Edda Moser, soprano. Bavarian State Opera, Munich, Wolfgang Sawallisch, conductor. 2:55
• Georgian S.S.R., chorus, "Tchakrulo," collected by Radio Moscow. 2:18
• Peru, panpipes and drum, collected by Casa de la Cultura, Lima. 0:52
• "Melancholy Blues," performed by Louis Armstrong and his Hot Seven. 3:05
• Azerbaijan S.S.R., bagpipes, recorded by Radio Moscow. 2:30
• Stravinsky, Rite of Spring, Sacrificial Dance, Columbia Symphony Orchestra, Igor Stravinsky, conductor. 4:35
• Bach, The Well-Tempered Clavier, Book 2, Prelude and Fugue in C, No.1. Glenn Gould, piano. 4:48
• Beethoven, Fifth Symphony, First Movement, the Philharmonia Orchestra, Otto Klemperer, conductor. 7:20
• Bulgaria, "Izlel je Delyo Hagdutin," sung by Valya Balkanska. 4:59
• Navajo Indians, Night Chant, recorded by Willard Rhodes. 0:57
• Holborne, Paueans, Galliards, Almains and Other Short Aeirs, "The Fairie Round," performed by David Munrow and the Early Music Consort of London. 1:17
• Solomon Islands, panpipes, collected by the Solomon Islands Broadcasting Service. 1:12
• Peru, wedding song, recorded by John Cohen. 0:38
• China, ch'in, "Flowing Streams," performed by Kuan P'ing-hu. 7:37
• India, raga, "Jaat Kahan Ho," sung by Surshri Kesar Bai Kerkar. 3:30
• "Dark Was the Night," written and performed by Blind Willie Johnson. 3:15
• Beethoven, String Quartet No. 13 in B flat, Opus 130, Cavatina, performed by Budapest String Quartet. 6:37

Man kan jo kun gisne om, hvad aliens synes om Chuck Berrys rock'n'roll guitar fra 1959, Beethovens opus 30 eller en brudesang fra Peru, når de opfanger dem på deres avancerede DAB-radioer.

Var de gyldne plader virkelig til en fremmed civilisation?

Det er en sjov tanke, at vi har forsøgt at sende en plade ud for at kommunikere med hvem end der skulle komme forbi Voyager 1 og 2. Men om man havde reelle forhåbninger om det, er en anden sag. Den gyldne plade var måske i virkeligheden ikke menneskehedens forsøg på at kommunikere med andre, men mere et forsøg fra NASAs side om at få os til at kommunikere med hinanden.

”Det var en måde at forsøge at få befolkningen, og ikke kun forskere til også, at være investeret i den her mission. Og nu må man sige, at det er jo det som rigtig mange ikke-forskere husker Voyager-missionerne fra. Det er jo de her guldplader, som er med. Så det var helt klart en formidlingsindsats, som man lavede her.” fortæller Tina Ibsen, da jeg spørger ind til, om man reelt havde nogen forhåbninger om at kommunikere med aliens.

”Så fortællingen var, at det var til en eller anden fremmede civilisation, men i virkeligheden var tanken lidt, at det var formidling. Det var for at skabe noget opmærksomhed omkring det, og det var for at starte samtaler herhjemme, faktisk."

Missionen var aldrig ment som et forsøg på at kontakte fremmede civilisationer.

Voyager 1 og 2s mission handlede om, at undersøge Jupiter og Saturn. "The Golden Record" blev en elegant og fin måde at skabe opmærksomhed på og få os alle til at tale om rummet, missionen og ikke mindst sammen. Det startede en samtale om, hvem vi er, hvem vi gerne vil være og hvordan vi gerne ville opleves, skulle der komme en alien forbi. Måske et eksperiment, der ville være interessant at tage op igen i dag. 

Tina Ibsen er formidler, foredragsholder, forfatter og indehaver af rumpodcasten "Rumsnak". Tina har udgivet en lang række bøger om rummet, og har netop vundet podcastprisen "Årets Uafhængige", sammen med sin medvært Anders Høg Nissen, for deres podcast "Rumsnak".