Hvordan ser moderne oprørsmusik ud?

Kalenderen siger november 2024, og vi lever i en verden fyldt med kriser, krig, tvivlsomme verdensledere og masser af grund til at råbe højt. 
Det kan godt virke som en rimelig mørk og trist start på en artikel, men det, vi skal dyrke her, det er det smukke i, at der ofte vokser smuk kunst ud af kriser. 

Vi ser det gang på gang. Når vi står i en krise, en pandemi, en krig, klimakrise eller politisk tumult, så bliver kunstnere inspireret, og der bliver udgivet litteratur, poesi, film og ikke mindst musik.

Og nogle gange er det okay at lade frustrationerne få frit løb – blot for et øjeblik. Det er der heldigvis også masser af kunstnere, der mener. Derved giver de os også et rum, hvor vi kan lade frustrationerne og følelserne få fri leg. Måske er dette en af kunstens og musikkens vigtigste roller.

Nu skal vi tage et kig på hvordan moderne oprørsmusik ser ud.

Var oprørsmusik ikke en 70’er-ting?
Det kan til tider føles, som om oprørsmusik og aktivisme var noget, der primært hørte 60’ernes og 70’ernes musiklandskab til.

Med krig i Vietnam, ungdomsoprør, truslen om atomkrig, en ungdom, hvis forældre var mærket af verdenskrig, rødstrømpebevægelse og meget mere, fik vi i Vesten skabt et enormt kartotek af oprørsmusik tilbage i 60’erne og 70’erne.

Når vi f.eks. tænker tilbage på nogle af de største oprørere i vores musikhistorie, nævnes ofte The Beatles, Jimi Hendrix, Janis Joplin, Marvin Gaye, Bob Marley eller Pink Floyd.

Oprørsmusik er også en moderne ting
Men når vi kigger på kunstnere som Billie Eilish, Mac Miller, Eminem, Lana Del Rey, ja, selv Taylor Swift, så er der masser af oprør og opråb i deres musik. Hvem har ikke også skrålet med på Natasjas ”Gi’ Mig Danmark Tilbage” i ny og næ?

De har alle det tilfælles, at de har skrevet protestsange – sange om kriser, politisk tumult og uretfærdighed. De har haft et ønske om forandring og skabt soundtracks til vores demonstrationer og kampe.

Men oprør, aktivisme og rebelskhed er i høj grad stadig præsente i vores moderne verden. Og der er bestemt stadig også behov for det, og selvom kriserne ændrer sig, er behovet for oprør og opposition det samme.

Vi har samlet 5 relativt moderne oprørssange, der kan være dit soundtrack, når din ånd er i oprør, og du har behov for at lade musikken råbe højt for dig.

EMINEM - Om Donald Trump

Under Donald Trumps første valgperiode gik legendariske Eminem ud på en parkeringsplads i Detroit og spyttede en rap.

Den emmer af både eftertænksomhed og dybtfølt frustration og ligeså umiddelbarhed, spontanitet og desperation – som om han bare ikke kunne lade være. Som om han lige har siddet i sofaen og tænkt ”nej, nu er det nok!”.

I dette nærmest poetry slam-agtige værk stiller han bl.a. præmissen op om, at du kan enten støtte Donald Trump eller være Eminem-fan. Du kan ikke være begge. Nummeret taler for sig selv.

Anohni

Anohni er både musiker og visuel artist. Hun er forsanger i bandet Anohni and the Johnsons, tidligere kaldet Antony and The Johnsons.

I 2016 blev hun den første åbne transkønnede person, der nogensinde var blevet nomineret til en Oscar-statuette. Det blev hun i kategorien ”bedste originale sang” for dokumentarfilmen ”Racing Extinction” – en dokumentarfilm om, hvordan vi i den antropocæne tid langsomt masseudrydder arter.

Anohni har udgivet flere meget vellykkede protestsange, bl.a. om klimaet. På dette nummer trækker hun tydelige tråde tilbage til Marvin Gayes legendariske soulalbum ”What’s Going On” og råber op om, at tingene må og skal forandre sig nu!

Billie Eilish

Billie Eilish er lidt af en aktivist – både i sin musik og uden for musikken. Billie Eilish har skrevet en del om klimaforandringerne i sin musik, og især i denne sang bliver det præsenteret. Med sætninger som:

”Hills burn in California, My turn to ignore ya, Don't say I didn't warn ya”

og

”Man is such a fool, Why are we saving him?, Poisoning themselves now, Begging for our help, wow!” 

taler hun ind i den frustration, som mange går med – nemlig at der må gøres noget på klimafronten.

Uden for musikken har hun bedt store koncerthuse og arenaer om at arbejde mere bæredygtigt og f.eks. kun servere vegetarisk mad under sine koncerter.

Hun får sine vinylplader produceret bæredygtigt med bl.a. biovinyl og andre nye, mere bæredygtige måder at producere vinylplader på.

Mos Def  - New World Water

Mange husker nok 90’erne for boybands, girlbands, Britney Spears, eurodance og popballader. Det var også populært og var, ja, toppen af poppen i 90’erne.
Men 90’ernes musiklandskab var meget mere end det. Vi får beskidt grunge, britpoppen bliver populær i England og rammer også USA, og vi går ind i en legendarisk periode i hiphoppens historie.

Én af de hiphopstjerner, der griber mikrofonen i 90’erne, er Mos Def – en kunstner, der virkelig har sat sit præg på hiphophistorien, på trods af at han kun har udgivet små 5-6 albums i sine 29 aktive år i musik.

I 1999 udgiver han et af sine mest populære albums, Black on Both Sides. Albummet her, hvor vi bl.a. finder numre som ”Hip Hop” og ”Ms. Fat Booty”, rummer en sang kaldet ”New World Water”.

Det er en miljøsang, eller en miljøopsang, hvor Mos Def tager emnet vand og laver en rap rundt om forskellige vandrelaterede problemer.

Ja, det lyder ikke nødvendigvis så hiphop, men det er utrolig hiphop, når først han begynder. Det er en oprørssang om klimakrise, miljøsvineri og ulighed.

Radiohead - Idioteque

Radiohead er et spændende band af mange grunde.

Først og fremmest er de et band, der har holdt sammen i over 30 år. De er også et band, der har holdt sammen i 30 år, som stadigvæk formår at nyskabe sig selv. De er ikke gået ned ad nostalgiens vej og sidder fast i de rutiner, der gjorde dem populære i begyndelsen.

De genopfinder sig selv på ny hver gang, de udgiver nye albums eller starter nye projekter.

Senest er de gået ind i et samarbejde om at nyfortolke den gamle Shakespeare-fortælling ”Hamlet”.

De startede helt tilbage i skoletiden, hvor de dannede et band, der hed On A Friday, fordi de havde et øvelokale, som de havde adgang til om fredagen. Navnet Radiohead kommer senere fra et Talking Heads-nummer.

På deres legendariske album Kid A er der en sang, der hedder ”Idioteque”. Musikmediet Pitchfork og Rolling Stone Magazine har begge nævnt nummeret som et af de bedste numre nogensinde. Det er bl.a. nummer 48 på listen over Rolling Stone Magazines 500 bedste sange nogensinde.
”Idioteque” handler egentlig om to ting – den direkte, eksplicitte handling og en mere underliggende, implicit handling.

Sangen handler om en fiktiv postapokalyptisk fremtid, hvor mennesket via atomkrig har skabt et totalt økologisk kollaps og derved ødelagt klima og miljøet. Men det, som sangen reelt set handler om, er menneskeskabte katastrofer i det hele taget.

Om det er atomkrig eller menneskeskabte miljøkatastrofer, udledning af drivhusgasser og menneskeskabte klimaforandringer – det er ikke så vigtigt. Det handler om de ødelæggelser, vi forårsager som mennesker.