Kan musik bruges til rehabilitering af hjerneskade?

Hvert år rammes omkring 17.000 danskere af en hjerneskade. Det viser sig, at musik kan have en stor effekt i rehabiliteringen af dette. Musikterapeut og musiker Line Malmskov fortæller i denne artikel om, hvordan hun bruger musikterapi på Bispebjerg Hospital, til at hjælpe mennesker med at få kroppen, sindet og livet i gang igen efter en hjerneskade.

En erhvervet hjerneskade er en hjerneskade man ikke er født med, men netop har erhvervet sig. Det kan være som følge af hjerneblødning, blodprop, tumor, skader efter slag, forgiftning eller iltmangel. Hjerneskade er den hyppigste årsag til erhvervet handicap i de vestlige lande. I Danmark tilbydes patienter rehabilitering på hospitaler og efterfølgende i kommunalt og regionalt regi (Malmskov og Ridder, 2022).

Som følge af en erhvervet hjerneskade, er det ikke unormalt, at man kan være delvist lammet, mistet sproget, mistet føling med fingre og lemmer eller måske endda mistet lysten til livet.

I denne sammenhæng viser musik sig som en helt særlig ven. Fordi hvad er bedre til at få os op og stå, svinge hofterne, sparke med dansebenene, bruge stemmen, pumpe med pumpearmen og råbe af glæde end musik?
Musik er noget, vi lytter til, når vi danser, fejrer livet, græder, finder kærligheden, slapper af, skåler, cykler eller spiller i øvelokalet. Men faktisk findes der en masse forskning, der peger på, at musik også kan bruges til rehabilitering af mennesker, som har erhvervet sig en hjerneskade.

Line Malmskov er musiker, musikterapeut og arbejder med neurologisk rehabilitering gennem musik på Bispebjerg Hospital. Hun bruger netop musik til at hjælpe mennesker, som har en erhvervet hjerneskade.

”Musikterapi kan være en yderst effektiv del i rehabiliteringen af kroppen og sindet efter en erhvervet hjerneskade, uanset om man kan spille et instrument eller ej.” fortæller Line Malmskov og tilføjer, at det ikke handler om at lære at spille et instrument, men om at bruge det som et redskab til at træne hjernen og kroppen.

Sådan virker musikterapi på hjernen.

Man ved at musik har en effekt på hjernen fordi, at vi i dag har mulighed for at se på hjernens aktivitet ved hjælp af fMR-scannere, imens en person spiller musik. På den måde kan læger og forskere visualisere, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til- eller selv spiller musik. Når man ligger i en fMR scanner kan man for eksempel se, at der er et område der bliver aktiveret, når vi taler, og et andet når vi synger eller spiller klaver. Når et område bliver brugt, træner man også den del af sin hjerne og kan derved ændre hjernens form. Dette sker fordi, at hjernen er plastisk, hvilket blot betyder at hjernen er formbar og kan derfor trænes og gendannes efter skader.

”Der er mange måder, musikterapi kan hjælpe patienten. En af de følger man kan få af en erhvervet hjerneskade, er jo for eksempel afasi, altså at man har nedsat evne til at bruge sproget, og der kan sangterapi for eksempel gå ind og hjælpe med at udvikle sproget igen. ” – fortæller Line Malmskov.

Man mener, at have fundet det område i hjernen, hvor sproget og sang overlapper. Når en patient har nedsat funktion til at tale eller bruge sit sprog, kan sangtræning styrke netop dette overlap. Sang kan derved enten styrke broen mellem disse to områder, eller det ene område kan kompensere for det andet (Malmskov og Ridder, 2022).

Line Malmskov beskriver det således:

”I genoptræning af voksne, hvor hjernen allerede er udviklet, antages der at være to måder, hjernen kan rehabiliteres på. Enten ved funktionel ændring, hvor det beskadigede område helt eller delvist gendannes, eller ved strukturel ændring, hvor et andet område i et vist omfang tager over for det beskadigede område”.

Hun har således oplevet, at patienter der næsten ikke har haft noget sprog, pludselig kan synge hele julesange uden problemer.
 

Følgende er en case fra hendes arbejde med musikterapi:

”Da jeg kommer ind til Anders, er han dybt fortvivlet. Han er 47 år og har efter en hjerneblødning pådraget sig svære kommunikative udfordringer. Han kan kun svare med enkelte ord, men kan end ikke kende forskel på ja og nej. Han er kognitivt frisk og helt klar over sin situation, men er meget følelsesmæssigt påvirket af situationen, bliver frustreret og græder ofte. Da Anders er så udfordret verbalt, starter jeg med en helt enkelt sang. Det viser sig, at han fint kan synge med på "Lille Peter edderkop", og endda med god ordmobilisering og udtale. Vi prøver med en sværere sang, og han vælger selv "Højt fra træets grønne top", som vi synger sammen ud fra teksten. Anders synger med kraftig stemme på den rigtige melodi og med næsten alle ordene i sangen. Da sangen slutter, kigger vi overrasket på hinanden, og Anders griner højt af glæde over at høre sin egen stemme.”

Musikterapi skal skabe selvstændighed og meningsfuldhed.

Målet med rehabilitering er, at patienten får et selvstændigt og meningsfuldt liv, og så vidt muligt kan tage vare på sig selv. Rehabilitering adskiller sig således fra behandling, hvor målet er helbredelse (Ugeskrift For Læger) 

Og det er her musikken kommer ind.

”Det er absolut meningsfuldt, når en patient, der før deres hjerneskade spillede musik, og pludselig ikke kan spille mere grundet lammelser eller udfordringer i ekstremiteter, pludselig opnår succes igennem deres instrument. Når de får et instrument i hånden og mærker fremgang via instrumentet, oplever de måske for første gang i lang tid, at de kan kende dem selv igen” fortæller Line Malmskov.

I sit arbejde med musikterapi i forbindelse med rehabilitering af erhvervet hjerneskader, har Line Malmskov udviklet følgende model, som hun kalder MTIN (Musikterapi i Neurorehabilitering):

Modellen skal læses indefra og ud, og Line Malmskov fortæller at terapien altid starter med relationen til patienten, og derefter arbejdes med det psykiske og sidst de ydre parametre i modellen (en dybere beskrivelse af modellen kan findes her: Malmskov og Ridder, 2022)

”Når jeg kommer ind på en stue til en ny patient, er det vigtigste at skabe en god relation, som basis for at terapien kan udvikle sig. Relationen udvikler sig hele vejen igennem forløbet, og jeg er meget opmærksom på patientens behov og ønsker.”

Line fortæller dernæst hvordan det psykiske og det meningsfulde er vigtigt i netop denne terapiform:

”Et andet fokuspunkt er kontrol over sin situation. Mange kan ikke selv spise eller klare personlig pleje, og det er en omfattende omvæltning for et voksent menneske. I musikterapien kan jeg give dem kontrollen tilbage for et kort øjeblik, hjælpe dem til empowerment, så de bedre kan holde de andre situationer ud. Mange ting går hurtigt på et hospital, men jeg oplever, at der i musikterapien altid er plads til at fokusere på patientens psykologiske tilstand”.

Musikterapi adskiller sig fra andre terapiformer.

Erhvervet hjerneskader kan have flere forskellige følger med sig. Man ser dysfagi, som viser sig som problemer med at synke mad og drikke. Af kommunikative udfordringer ses afasi, altså sprog og vanskeligheder med ordmobilisering, ordforståelse og rytme.

Ikke mindst viser følger af hjerneskader ofte sig som fysiske udfordringer, såsom hel- og halvsidige lammelser, der svækker eller helt lammer muskelbevægelser.

Måden hvorpå musikken kan være behjælpelig her, er for eksempel ved at få patienten til at spille klaver. Når patienten trykker ned på en tangent, får patienten straks en auditiv fornemmelse for om nedslaget er lige kraftigt hver gang og om nogle fingre trykker kraftigere eller svagere på tangenterne. Dette, kombineret med mange gentagelser, er ét af de parametre, der specifikt kan gå ind og hjælpe en person med at styrke førligheden i kroppen.   

”Denne her auditive feedback er enormt vigtig i terapien. Der er en kæmpe forskel på, om der er auditiv eller ikke er auditiv feedback” fortæller Line, da hun understreger at den auditive feedback er noget af det der adskiller musikterapien fra andre træningsformer i rehabiliteringen af patienter med erhvervet hjerneskade.

Der mangler ikke forskning, kun terapeuter.

Musikterapi er relativt nyt og uudforsket i Danmark med kun få ansatte musikterapeuter. Der mangler dog ikke forskning på området, fortæller Line, da der er masser af studier, som allerede underbygger brugen af musikterapi på neurologiske hospitalsafsnit. Til gengæld mangler der værktøjer og musikterapeuter i Danmark, fortæller hun.

Lines håb er derfor, at modellen MTIN skal være et fremtidigt redskab i rehabilitering af mennesker efter en erhvervet hjerneskade.

Læs meget mere om musikterapi og Line Malmskovs arbejde her: Artikel Malmskov og Ridder 2022.