Hvor kigger man hen, hvis man både vil finde musik, der kan få dig helt ned i gear, men også til at danse rundt på tåspidserne?
Man skal netop finde musik, der kan begge dele inden for den holistiske bevægelsesform, Living Yolates, der kombinerer både yoga, dans, pilates, meditation og energiarbejde.
Vi har derfor spurgt Anja Skovhede Hviid, der er instruktør i Living Yolates, hvilken musik man skal lytte til, når der både skal være plads til meditation og høj puls.
Anja Skovhede Hviid studerer til daglig Natur- og kulturformidler på Københavns Professionshøjskole og har siden 2021 undervist i Living Yolates.
Inden for Living Yolates arbejder man med krop, sind og sjæl gennem elementer fra blandt andet pilates, yoga og meditation.
Musikken har derfor en særlig rolle, fordi hver af disse elementer skal understøttes og kunne føres ud i kroppen.
At ramme den helt rigtige stemning med musikken er essentielt, hvis man spørger Anja.
Læs med her og bliv klogere på hvad Living Yolates er, og hvordan denne unikke bevægelsesform kan tage dig fra dyb meditation til ekstatisk dans.
Mit navn er Anja Skovhede Hviid, jeg er 25 år og bor i København SV med min kæreste og min kongepuddel Bobby. Jeg studerer til natur- og kulturformidler og er pt i praktik i Villa Kultur på Østerbro. I 2021 blev jeg uddannet Living Yolates instruktør, som er en holistisk bevægelsesform, der kombinerer yoga, dans, pilates, meditation og energiarbejde alt sammen smeltet sammen til en melodi, der rører krop, sind og sjæl.
Jeg underviser i en privat virksomhed, som tilbyder Living Yolates til deres ansatte, og desuden har jeg et ugentligt hold i et fitnesscenter på Østerbro.
Musik har en helt central rolle i Living Yolates, og er det der understøtter de forskellige elementer i sessionen, hvilket gør musikken utrolig vigtig! Jeg finder derfor musik, der passer til forskellige elementer og har lavet forskellige kategorier: Meditation, opvågning, ledarbejde, dans, indsamling/taknemmelighed, yoga, pilates, afspænding. Jeg udvælger den musik, der taler til de forskellige stemninger – jeg tænker faktisk slet ikke over teksten, men kun den vibe/rytme musikken har. Desuden lader jeg mig meget inspirere af andre Living Yolates instruktørers playlister.
Musikken skal kunne understøtte de følelser og stemninger, som man kommer igennem i løbet af en session.
Jeg har valgt at anbefale tre sange, som fungerer godt til hver sin element/del af sessionen (meditation, ledarbejde af fødder, dans):
Dette nummer bruger jeg som det første i en session, altså til meditationen. Nummeret fungerer godt, da det er langsomt, beroligende og giver en følelse af at lande samt grounde, hvilket netop er det jeg ønsker, at den enkelte skal i starten af en Living Yolates session.
Dette nummer burger jeg til ledarbejdet af fødderne. Det skal stadig være roligt, men samtidig vække kroppen. Det skal være blødt og lækkert og indbyde til nydelse og selvkærlighed.
Dette nummer bruger jeg, når vi skal danse. Det nummeret kan er, at det kan løfte energien samt løfte humøret – det skal give en følelse af, at man bare har lyst til at sætte sig selv fri og ikke kan lade vær med at bevæge sig.