Ny uddannelse: Master i Musikpædagogisk Undervisning
Det musikpædagogiske fagområde er i udvikling, og der er nye krav til pædagogers, læreres og institutioners evne til at gøre musikken relevant og værdifuld, både for eleverne og samfundet.
Heldigvis er der en ny uddannelse på menukortet på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC). Den kan ifølge de nye dimittender, redde musikskolerne fra nogle af deres største udfordringer.
I sommeren 2024 blev de første dimittender fra Master i Musikpædagogisk Udvikling (MMPU) færdige, og de er nu klar til at skubbe til musik- og kulturskolernes fremtid. Vi har talt med tre nyudklækkede dimittender fra uddannelsens første årgang, og spurgt hvorfor uddannelsen er vigtig, og hvordan de kan skabe større værdi i samfundet som mastere.
Musikskolerne skal følge med tiden.
Master i Musikpædagogisk Udvikling har til formål at opkvalificere lærere, pædagoger, musikere og musikpædagoger til at styrke den aktive deltagelse i musik for alle borgere, unge som gamle.
Gitte Chren er iblandt det første hold nogensinde, der kan kalde sig master i musikpædagogisk udvikling fra RMC og har dermed taget denne opgave på sig.
”Uddannelsen er vigtig i forhold til musik- og kulturskolernes overlevelse. Vi bliver nødt til at følge med tiden anno 2024 i stedet for at hænge fast i at gøre, som vi har gjort siden de startede,” fortæller Gitte Chren.
”Vi har en anden elevgruppe i 2024, end vi havde i 80’erne, og jeg tænker, at musik- og kulturskolerne er forpligtet til at tilpasse deres tilbud til dem. Derudover er der et stort potentiale i, at musik- og kulturskolen tænker deres tilbud ud over de 0-25-årige og retter deres ressourcer mod at indbefatte alle aldersgrupper.”
Der er behov for at gøre noget nyt.
- Musikskoler var førhen i højere grad adskilt fra den øvrige folkeskole og det øvrige uddannelsessystem.
- Der var begrænset samarbejde med lokale kulturinstitutioner og musikmiljøer.
- Der var fokus på mere ”klassiske instrumenter og genrer.”
- Musikskoler tiltrak primært børn og unge med interesse i musik.
I dag ser vi et øget fokus på samarbejde med andre institutioner, folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, og vi ser også et større integration med lokale kulturinstitutioner, musikmiljøer og samfundsprojekter.
Men at udvikle musikskolerne og at gøre samfundet bedre ved hjælp af musik kræver rigtig meget. Ifølge en af de nye dimmitender, er der da også stadigvæk behov for mere. Der er et kæmpe behov for denne nye uddannelse og udvikling af det musikpædagogiske arbejde.
”Der er et kæmpe behov for at gøre noget anderledes end det, vi gør nu. Der er fald i soloelever, og der er fald i diversitet, og der er en tendens til, at man reproducerer sig selv og det, man lærte på konservatoriet. I folkeskoleverdenen er der et kæmpe problem med, at der ikke er musiklærere nok” fortæller den 34-årige dimmitend og musiklærer Kasper Gottlieb Humle.
Musikken skal ud til alle.
Uddannelsen MMPU er en videreuddannelsesmulighed for pædagoger, lærere, musikere og musikpædagoger.
Uddannelsen har stort fokus på at udvide samarbejder og bygge bro mellem musikaktører og det øvrige samfund. RMC skriver, at formålet med uddannelsen er at stimulere musikken lokalt i partnerskaber mellem hidtil adskilte verdener. Disse partnerskaber kan f.eks. være mellem en musikskole og folkeskolen, dagtilbud, hospitaler eller andre institutioner. RMC skriver selv: ”Musikken skal ud til alle.” (RMC).
Dette er også en af de opgaver som uddannelsen har gjort Kasper endnu bedre i stand til at løfte. Kasper er nemlig til daglig ansat på Holstebro Musikskole, hvor han er musiklærer og samskabelsesagent. ”På Holstebro Musikskole prøver jeg til dagligt at sætte nye samarbejder i værk, både ift. eleverne imellem men også skoler, børnehaver og kommunen.”
Kasper valgte at starte på MMPU bl.a. fordi han mente, at musikskolen, som den ser ud i dag, er for en alt for snæver målgruppe. Han drømmer om, at musikskolen kan sprede sin værdi ud over et større landskab. Musik handler nemlig i følge ham om mere end at blive god til at spille klarinet.
”Det var med tanken om, hvordan vi giver flere mulighed for at være med i det, vi laver, og finde det relevant, det vi laver,” og han fortsætter med at fortælle, at der er en udfordring med, at de elever, de har, er utroligt homogene i deres demografi. Eleverne har typisk forældre med penge, forældrene er højtuddannede, og de kommer fra de samme miljøer.
”Det er en elevgruppe, der ligner hinanden, og det synes jeg er et kæmpe problem. Det skal afspejle det samfund, vi lever i, hvis du spørger mig.” Kasper mener, at der skal være større diversitet i elevgruppen, både i alder, etnicitet og fra alle lag af livet. ”Fordi det er ikke kun at blive god til et instrument, man kan få ud af at gå på musikskole, det er også at lære at være i et fællesskab, at lytte til hinanden, at forstå følelser, og jeg tror, man i samfundet skal komme op på en lidt større klinge end at det bare er at blive god til at spille klarinet.”.
Musik er en nødvendighed for at være menneske.
”Musik spiller en afgørende rolle i vores liv” svarer en anden dimittend og musikpædagog, Tina Vestergaard Pedersen, da jeg spørger om, hvorfor musikpædagogik er vigtigt at arbejde med.
”Gennem musik i fællesskab med andre kan børn og unge lære at udtrykke følelser, tanker og oplevelser på en unik måde. Det lærer os at samarbejde, at kommunikere og at lytte – ikke kun til os selv, men til de mennesker vi omgås. Musikpædagogisk udvikling er med til at bane vejen for endnu flere af disse arenaer med stærke fællesskaber, til glæde for – i mit tilfælde – børnehavebørns trivsel og læring.”
Gitte Chren er enig i dette og fortæller, ”der i et udviklingsperspektiv er masser af potentiale i at tænke musikundervisningen ind som værende livskvalificerende – herunder som sundhedsfremmende og fællesskabende. Et fokus på at musik er meget mere end at være god til at spille – men som et middel og nødvendighed for at være menneske.”
Samskabelse skal gøre det relevant for flere at bruge musikken.
Kasper mener også, at lige netop denne del af musik bør tales meget mere op, hvis flere skal finde det relevant. ”I virkeligheden er der jo masser af viden derude om, hvad musik kan gøre for mennesker, som bare mangler at blive formidlet ud, og musikken og dens gavnlige effekter bør blive implementeret i flere verdener, flere faggrupper, brancher og professioner, som måske har været adskilte tidligere.”.
Kasper fortæller, at undervisningen på MMPU er meget projektorienteret med afsluttende projekter efter hvert endt modul. Deres første modul var et samskabelsesmodul. Her handler det om, hvordan man kan arbejde med samskabelse, hvorfor samskabelse er vigtigt, og hvordan man kan sætte forskellige verdener sammen, så musikkens gavnlige effekter kan blive mere udbredte i samfundet, som går ud over blot musikskoler og musikbranchen.
Mastermodulet – det handler om at få verdenen til at spille sammen.
På deres sidste modul, mastermodulet, skulle de sammensætte alt, hvad de har lært i et projekt, og her arbejdede Gitte, Kasper og Tina sammen om deres afsluttende projekt, der handlede om samskabelse.
”Her talte vi med forskellige skoler om, hvad de har brug for. Det handler jo om at finde ud af, hvad hinandens verdener drejer sig om, og at prøve supplere hinandens styrker og bruge hinanden til at nå et fælles mål. Som udgangspunkt får en skole jo ikke noget ud af, at en elev kan spille klarinet, men de får noget ud af, at eleverne lærer at spille sammen og arbejde sammen. Derfor har det været en proces med at få de forskellige verdener til at spille sammen” fortæller Kasper.
Det kan tages med tilbage på arbejdspladsen.
”På fjerde semester har vi så udarbejdet vores Masterprojekt” fortæller Tina Vestergaard.
”Vi har taget udgangspunkt i rapporten ”Grib Engagementet” og undersøgt, hvordan musik- og kulturskoler kan udfolde begrebet ’kunstnerisk medborgerskab’, så vi i praksis kommer til at åbne dørene og løfte musikken med os ud i de kommuner, vi arbejder i.
Vi har undersøgt, hvordan vi kan organisere det på ledelsesplan. Hvordan vi kan samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere, og hvilken betydning det har for vores børns/elevers læring og trivsel, når det lykkes. Vi har alle tre nogle forskellige fokuspunkter, vi kan tage fat på hjemme på vores arbejdspladser, når det nye skoleår går i gang til august.”
Flere børn og unge skal have adgang og lyst til deltagelse i kunstneriske aktiviteter, sådan lyder det fra en rapport udgivet af Kulturministeriet fra 2023 (Grib Engagementet). Ifølge rapporten skal der igangsættes ”nye tilgange og formater, der gør det muligt for flere børn og unge at beskæftige sig aktivt med kunst (Slots- og kulturstyrelsen)”.
Denne mission har Kasper, Gitte og Tina heldigvis taget på sig sammen med resten af MMPU-holdet. Vi ønsker dem og alle deres holdkammerater stort tillykke med uddannelsen og glæder os til at se deres nye perspektiver folde sig ud i samfundet.
Overvejer du selv en master i musikpædagogisk udvikling?
Hvis du selv går og overvejer at starte på Master i Musikpædagogisk Udvikling, kan du her drage lidt inspiration fra, hvorfor de tre dimittender indledningsvis valgte at starte på uddannelsen: Vi spurgte alle tre, hvorfor de valgte at starte på uddannelsen:
Gitte: ”Efter mange år på bagen trængte jeg til ny inspiration og til at møde andre med samme hang til at udvikle og reflektere over egen praksis, indhente ny og eksisterende viden og mulighed for at skubbe til musik- og kulturskolernes fremtid.”
Tina: "Det var selvfølgelig lidt vildt at kaste sig ud i en uddannelse, som var helt ny. Der var ikke nogen, man kunne spørge om erfaringer med uddannelsen. Samtidig var det også utroligt spændende at føle sig som en form for ’musikpædagogiske pionerer’, der kunne være med til at forme, hvilken retning uddannelsen skulle gå i. Jeg håbede med uddannelsen at kunne opnå yderligere kompetencer inden for musikpædagogisk praksis og udvikling. Jeg er ansat i et projekt, hvor Hjørring Musiske Skole samarbejder med alle Hjørring Kommunes børnehaver om musik til børnene, så mit mål med uddannelsen var at anvende min nye viden i dette partnerskabsprojekt. Og selvfølgelig også med tiden afsøge flere muligheder for at få musikpædagogik af højest mulig kvalitet ud til så mange som muligt".
Kasper: "Jeg har været på Holstebro Musikskole i 10 år nu, og for ikke at gå for meget i stå her i min egen lille sø, så synes jeg, det var fedt at kigge på de udfordringer, der er, og så undersøge, hvordan man kan løse dem. Jeg håbede at få nogle redskaber og nogle redskaber til at løse nogle af de udfordringer, som musikskoler står over for i Danmark".
Uddannelsen er landsdækkende og udbydes af Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM).
Se mere om uddannelsen her: rmc.dk/da/mmpu