Redaktionens musikanbefalinger til dit forår

Foråret er kommet, og det kan føles som om det ikke kun er naturen, blomsterne og bierne der springer frem, det kan føles som om at vi også er på vej frem igen, efter en lang vinter. 

Her er lidt musik der kan akkompagnere dit forår, eller ihvertfald, sætte gang i det. 

 

 

 

 

 

Sublimes "Sublime" – lydsporet til lysere dage

Sublimes selvbetitlede album fra 1996 emmer af sol, sand og skæve smil. Det er en sprudlende blanding af reggae, ska, punk og hiphop – som en rodet strandfest, hvor alle er inviteret. Fra de laid-back rytmer i "Santeria" til den rastløse energi i "What I Got", rammer albummet følelsen af forår på vej: jakken bliver i tasken, solen titter frem, og man får pludselig lyst til at cykle lidt længere, bare fordi.

Det lyder af varme asfaltgader, kolde øl i hånden og lyse aftener, der trækker ud. “Sublime” er ikke kun musik – det er forsmagen på sommer, frihed og alt det sjove, vi går og glæder os til.

 

 

"Canyons" af Young Gun Silver Fox – solskin i stereo

Når foråret banker på, og dagene igen dufter af nye begyndelser, er Canyons af Young Gun Silver Fox det perfekte soundtrack. Albummet er en lækker, glinsende hyldest til 70’ernes westcoast-vibe – fyldt med bløde harmonier, funky baslinjer og en varme, der nærmest føles som sol på kinden.

Det er musik, man kan læne sig tilbage i – med vinduet åbent, træerne der spirer, og tankerne der allerede er på vej mod sommer. Numre som “Kids” og “Dream Woman” smelter ned over én som solstråler på et bildashbord – alt bliver lidt mere gyldent, lidt mere glidende.

Canyons lyder ikke bare godt – det føles godt. Som forår i hi-fi og sommer i horisonten.

 

 

Labi Siffre – Crying, Laughing, Loving, Lying: blidhed i forårssol

 

 

Labi Siffres Crying, Laughing, Loving, Lying er som en stille søndag i april – varm, eftertænksom og fuld af små øjeblikke, der sætter sig i hjertet. Albummet glider frem med sart soul, akustiske arrangementer og tekster, der rammer noget ægte og menneskeligt.

Det er musik, man vender sig indad med – men ikke på en tung måde. Tværtimod: det føles som at stå i det første forårslys og bare tage en dyb indånding. Siffres stemme er blød som vind i gardiner, og sangene – især “It Must Be Love” og titelnummeret – bærer en tidløs varme, der giver ro og håb.

Crying, Laughing, Loving, Lying er som foråret selv: stille, men fuld af løfter. Og mens alt springer ud, gør musikken det samme inde i én – langsomt, men sikkert på vej mod sommeren.