Den unge og populære festival Syd For Solen bragede derudad sidste weekend i Valbyparken. Det var første gang i Valbyparken og tredje gang, den blev afholdt.
Selvom mange efterfølgende har tilkendegivet, at de ikke synes, logistikken og de praktiske omstændigheder er helt i top endnu, har musikken ikke skuffet i år.
Vi har spurgt en dedikeret gæst, som var der alle tre dage, om at anbefale tre kunstnere fra festivalen, som han mener, man bør dykke ned i!
Anton, tusind tak fordi du har lyst til at sætte lidt ord på din oplevelse på Syd For Solen 2024. Kan du ganske kort for vores læsere sætte lidt ord på, hvem du er?
Anton, 30 år gammel. Har spillet trommer i 20 år, både på konkurrenceplan og i band. Jeg har spillet i bandet Æterbrand siden 2020. Musik-spil og -lyt er en stor hobby og jeg lytter til meget ny musik.
Til dagligt arbejder jeg som biolog og formidler på Den Blå Planet.
Hvordan var din oplevelse på Syd For Solen?
Overordnet var min oplevelse af hele festivalen rigtig god! Køen til indgangen som jeg havde frygtet, var hurtig og vi var inde på ingen tid alle dagene.
Der var stor forskel mellem torsdag og de andre dage. Torsdag var lidt kaotisk, mad og drikke køerne var lange og det føltes som om der var for mange mennesker. Det var et yngre publikum og derfor var der måske også lidt mere optimisme med hvad man kunne (mase sig frem til koncerter osv.)
Fredag og lørdag var meget behagelige og alle køer var korte. Rigtig god stemning. Der manglede plads til at sidde på med tag over hovedet. Man sad mest på græsset.
Du er jo trommeslager Anton, var der en kunstner/en koncert der særligt talte til dig som trommeslager?
Som trommeslager var jeg imponeret over Jack Whites band og Jorja Smiths band. Dygtige musikere og virkelig gode trommeslagere!
Kan du anbefale 3 kunstnere du virkelig synes var fede og som du vil anbefale vores læsere at give en ordentlig lytter og måske opleve live i fremtiden?
Fed neosoul kunstner med meget genkendelig stemme og interessant lyd. Lød også rigtig godt live og han havde en god energi på scenen.
Havde glædet mig meget til Queens of the Stone Age, som desværre aflyste. Men glemte det næsten da Jack White trådte ud på scenen og leverede en magtdemonstration. Han beviste at han er nutidens rockkonge! Det smittede utroligt meget og hovedet og fødderne kunne ikke stå stille under hans koncert.
Dem jeg havde glædet mig mest til at se. Specielt den utroligt karismatiske frontfigur som ikke skuffede. Var helt oppe foran og med til festivalens eneste (tror jeg) moshpit. En fornøjelse at tage del i den enorme energiudladning som de leverede. Det var punk, disco og dance, samlet i ét. Det smittede i krop og sjæl. Var helt høj efter koncerten!