Vi er nok mange, der lytter til noget, når vi træner. Podcast, musik, radio eller måske en lydbog. Men vidste du, at et velvalgt stykke musik faktisk kan forbedre din præstation målbart, hvis du vælger den rette musik?
Er du en af dem, der finder tid til træning i din hverdag? Så først og fremmest, flot! For det andet, så har du sikkert allerede en god rutine med, hvad du lytter - eller ikke lytter til - under træningen.
Er det for dig et godt tidspunkt at rejse ind i en lydbog? Stilhed? Brager du ”workout beast-mode 2024”-playlisten? Er det yndlingsmusikken eller en podcast, der akkompagnerer din træning? Forskning viser, at det faktisk kan betale sig at forholde sig til, hvordan man bruger lyttemusklerne under træning.
Forsker og idrætspsykolig Costas Karageorghis og forsker David-Lee Priest fra Brunel University har arbejdet med netop musik og træning. De er kommet frem til 4 måder, hvorpå musik kan gøre en forskel for din træning, bakket op af videnskaben (Costas forskning).
Costas fremhæver følgende 4 måder, hvorpå din træning kan forbedres via den rette musik:
Forskning viser, at musik kan påvirke vores humør, sindstilstand og mindset. Tænk bare på, hvordan uhyggelig musik i en gyserfilm kan påvirke dig fysiologisk. Du kan få et chok, få klamme håndflader eller få sug i maven. Tænk også på hvad meditativ musik ligeledes kan gøre for din krop. Hvad den rigtige sang kan gøre for dig inden en fest eller hvor emotionel man kan blive af den rigtige sang på det rigtige tidspunkt.
Musik og lyde påvirker vores krop. Dette gælder naturligvis også for vores træning. Den rigtige musik, og her menes der blot den musik, der virker for dig, kan rent faktisk bruges til at sætte dig i det rette mindset, når du træner. Skal du motiveres? Skal du have et skud energi? Skal du beroliges inden træning? Ifølge Costas Karageorghis og David-Lee Priest skal du finde den musik, der gør noget godt for dig, og eksperimentere og bruge det aktivt.
Da vi lærte at danse, klappe- og bøje benene i takt til musik, var den med til at styrke og motivere vores bevægelsesmønstre. Dette er bl.a. med til at lære os at gå som små. Vi skal ikke lære at gå eller løbe i vores træning, men forskning viser, at den rette rytme kan være med til at stimulere og støtte vores bevægelser og gentagelser. Når du f.eks. løber til musik i det samme tempo som dit løb, eller du laver armbevægelser i en fast rytme i maskinerne i fitnessrummet, så går musikken og rytmen altså ind og giver et lille skub i dine gentagelser, og kan derved gøre hver gentagelse, i skridt eller armbevægelser, lidt lettere.
I samme tråd som punkt to, så viser forskning også at denne synkronisering af musik og bevægelser kan resultere i, at du får mere udbytte af det samme stykke arbejde. I ét studie fandt Karageorghis og Priest, at cykelryttere, der timede sine bevægelser til rytmen i musikken, brugte testpersonerne op mod 7% mindre oxygen end deres modpart, som ikke var synkroniseret til musikken. Den rette brug af musik kan altså påvirke dine fysiologiske mekanismer i kroppen.
Mange af os bruger nok allerede musik, podcast eller anden lyd til at distrahere os fra den hårde træning og musklerne, der syrer til. Og dette viser forskningen også er en rigtig god egenskab, som musikken har i forhold til træning. Under træningen kan musik nemlig flytte fokus væk fra ”nuet”. Fokuserer du på handlingen i din lydbog eller de sweet sweet tunes i en Dolly Parton-sang, så er træningen altså bare hurtigere overstået. Modsat, er der jo også dem, som elsker at træne og bliver motiveret af, at det føles hårdt og brutalt nogen gange, og her er det måske de tre andre punkter, der er de vigtige.
Costas Karageorghis og David-Lee Priest konkluderer ud fra deres studier, at man kan øge sin præstation under træning med op til 15% (læs her). De konkluderer yderligere, at det ikke er vigtigt om det er DIG der vælger musikken, eller om det er andre der vælger musikken for dig. Så vælg selv den rette musik, eller lad din træner, spotifyliste eller fitnesscenter lade musikken spille.
Der kan være mange grunde til, at vi træner, og det er ikke nødvendigvis alle, der søger at optimere deres performance eller nå høje træningsmål. Hvis det gør træningen sjovere, hyggeligere eller mere overkommelig, så er det lige præcis den musik, podcast, radio eller måske stilhed, som gør noget godt for dig, der er det "rigtige" musik.
Costas Karageorghis (forskerprofil) er en af verdens ledende forskere inden for musik og idræt og er desuden aktiv jazzpianist.
Costas egne favoritter at træne til er: