Engelsholm Højskole

Engelsholm Højskole

Engelsholm Højskole holder til i og omkring et gammelt renæssanceslot i Bredsten, som ligger i nærheden af Vejle. Skolen fokuserer meget på, at der skal være et aktivt kreativt og kunstnerisk liv på skolen. Derfor har de bl.a. døgnåbent i deres forskellige kreative værksteder. Foruden det tilbyder højskolen en mentorordning, hvor eleven kan få hjælp til at strukturere sit ophold, sin fremtid og få hjælp til at nå sine mål.


Lange og korte kurser


Skolen udbyder både lange og korte kurser. De korte kurser har en varighed af 1-2 uger, mens de lange kurser kan variere fra alt mellem 12-40 uger. Engelsholm Højskole tilbyder 6 forskellige linjer, og foruden det vil der i løbet af opholdet være både fællesfag, debatfag og valgfag.

Linjerne beskæftiger sig med primært kreative og skabende fag inden for hovedlinjerne formlab, billedkunst, smykker, fotografi, elektronisk musik og sangskrivning.

På de korte kurser er særligt Engelsholmstævnet og Vinterstævnet helt særlige institutioner i dansk musikliv.


Elektronisk musik og sangskrivning


På linjen elektronisk musik vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med producer- og komponistrollen, hvor man i det digitale landskab kan fordybe sig i mix og remix af musik, programmering, produktion, komposition og sampling.

På sangskriverlinjen får man vejledning og undervisning i, hvordan man udtrykker sig ved hjælp af musik, produktion og tekst på højt plan. Underviserne er selv aktive og højt profilerede kunstnere fra professionelle musikmiljøer.


Optagelse


Hvis du vil læse mere om Engelsholm Højskole kan du gøre det på deres hjemmeside.




Hvem er Musikundervisning.dk?


Musikundervisning.dk er en musikskole med samlingspunkt på en hjemmeside, hvor vi skaber kontakten mellem underviser og elev. Vores formål er at skabe mere musik i Danmark! Vi tilbyder undervisning til alle uanset alder og niveau, da vi har kompetente og dygtige undervisere, som alle har flere års erfaring med musikken. Hvis du har nogle spørgsmål til undervisningen, konceptet eller vores musikteoriundervisere, så er du altid meget velkommen til at kontakte Musikundervisning.dk på telefon50 50 12 03 eller mail [email protected].