Rhodes-klaveret blev bygget under 2. verdenskrig af Harold Rhodes. Det oprindelige klaver var meget lille, da de sårede amerikanske soldater skulle kunne spille fra sengen. Det havde faktisk kun 32 tangenter. Senere begyndte Harold Rhodes at arbejde sammen med Leo Fender, og sammen videreudviklede de klaveret til det, vi kender i dag.
De fleste Rhodes-klaverer har 73 tangenter og har den velkendte klokkeagtige lyd. Inde i klaveret sidder en form for stemmegaffel i stedet for strenge, som ses i et normalt klaver. Det er denne, hammeren slår på, når tangenterne trykkes ned. Lyden er knap så kraftig som ved et almindeligt klaver, så derfor skal der forstærkning til. Her bruger man oftest en guitarforstærker fra Fender for at få den helt rigtige lyd af Rhodes-klaveret.
Læs meget mere i vores artikel om klaveret, som giver en grundig introduktion til klaveret som begynder. Dette inkluderer både gennemgang af selve klaveret, klaverets dele, akkorder, undervisning og meget mere.