Lær at spille trompet

Trompeten er et soloinstrument, der kræver meget fysik af musikeren. Der skal nemlig en masse luft og samtidig mange kræfter i læberne til, før der kan skabes lyd og musik på trompeten. Desuden kan man også nemmere kontrollere tonerne, der skabes, hvis man har et større tryk i kroppen.

For at få lyd ud af en trompet er det ikke nok blot at blæse eller puste. Man skal lave en slags brummelyd, da den lyd kan sætte vibrationer i gang i luften. Det er disse vibrationer, der, efter de er blevet forstærket, kan opfanges i menneskets ører.

Her har vi sammensat en guide til trompet, så du hurtigt kan få en grundlæggende forståelse af instrumentet. Du finder også gode råd til at komme i gang og får forudsætninger for at vælge den rigtige underviser. Tryk her for at komme igang med det samme!






Om trompeten


Trompeten består af et spiralformet messingrør med en tragtformet åbning i den ene ende til at forstærke lyden med og gøre lyden klarere og et mundstykke i den anden ende. Midt på røret sidder tre ventiler (dog kan nogle instrumenter have fire). Instrumentet kan frembringe en meget klar, lys og gennemtrængende tone, dog er den kun stemt til at lave en af slagsen. Tonens overtoner kan dog frembringes ved at ændre læbestillingen.

For at skabe andre toner skal man benytte de nævnte ventiler, som sidder på instrumentet. På Bb trompeten (den mest anvendte) er der 3 ventiler. Den ene ventil kan skabe en tone, der ligger én tonehøjde lavere end den oprindelige. Den anden kan skabe tonen, der ligger en halv tonehøjde under den oprindelige, og den sidste kan skabe tonen, der ligger halvanden tonehøjde under den oprindelige.

Tonen ændres ved, at man trykker på disse ventiler. Når de trykkes ned, gøres røret længere, og derved skal vibrationerne i luften transporteres længere, hvilket har stor indflydelse på længden og hyppigheden af vibrationerne. Der er også mulighed for at ændre lyden eller gøre den svagere ved at benytte en dæmper. En dæmper kan fås i mange forskellige slags til forskelligt formål.


Trompetens historie


Trompeten har været brugt op gennem det meste af historien. Allerede tilbage til omkring år 1500 før Kristus har man fundet trompeter. Dengang mindede de mest om den tidlige skandinaviske form for en trompet, nemlig luren. Disse trompeter har ingen ventiler. Derfor var der kun mulighed for at spille én tone og, ved hjælp af læbestillingen, dens over- og undertoner.

Disse tidligere trompeter var ikke særlig brugbare i musikken, hvilket de heller ikke var udviklet til i starten. Her blev de udelukkende brugt som magtsymbol for konger og hertuger og som signalhorn både inden for religion og militæret. Omkring 1800-tallet blev ventilerne udviklet, hvilket gjorde instrumentet mere anvendeligt i musikkens verden. Her brugte Monteverdi for eksempel trompetmodellen Aida til sin opera af samme navn.

Trompeten i dag

I dag findes der flere forskellige modeller af trompeten. Den mest almindelige er B-trompeten, der ligger i sopranlejet. Derudover findes der også mindre anvendte modeller: Lommetrompeten, Træktrompeten, Bastrompeten, Kornettrompeten, Piccolotrompeten og Flygelhornet.


Trompettyper


Kornettrompeten og Flygelhornet har det, man kalder en konisk boring, hvilket betyder, at røret er mere kegleformet. Kornettrompeten har desuden et mere bøjet rør, hvilket giver nogle blødere toner.

Flygelhornet har derimod et dybere mundstykke og en større udgang, hvilket skaber nogle dybere toner. Skal man til gengæld spille lysere toner, skal man have fat i Piccolotrompeten.

Denne trompet har fire ventiler og kan derfor gøre røret meget længere og ændre mere på tonen. Derudover er røret og selve trompeten mindre, hvilket gør, at vibrationerne i luften har mindre plads at bevæge sig på. Dette giver hyppigere og kortere vibrationer, og det frembringer de lysere toner. Skal man spille trompetmusik fra barokken, er piccolotrompeten populær at anvende.


Den rette måde at holde trompeten


De fleste begynderelever holder trompeten på en måde, der føles behagelig, men den er ofte ukorrekt. Fordi trompeten kun har tre (i nogle tilfælde fire) ventiler, tror mange, at fingerteknikken på trompet er nemmere end på træblæserinstrumenter (f.eks. tværfløjten). Men på trompet skal fingrene bevæge sig i en større afstand fra ventilens top- til bundposition.

Hvis eleven holder trompeten på en ukorrekte måde, kan det være svært at opnå den maksimale hastighed eller smidighed. Begyndere bemærker muligvis ikke dette, fordi de endnu ikke spiller særlig hurtig musik, men hvis håndpositionen tidligt indlæres forkert, vil det senere koste meget tid at rette vanen, når eleven er klar til at spille hurtigere musik. Derfor er det bedst at lære den rigtige position tidligt!

Det følgende er en kort, generel vejledning til begyndere. Vær opmærksom på, at alles hænder er forskellige, og at nogle elever muligvis må foretage små justeringer. Hvis noget ikke virker for dig, er det en god idé at eksperimentere i samråd med din trompetlærer eller nogle med erfaring til trompeten.

Venstre hånd

Elevens venstre og højre hånd har forskellige funktioner, når man spiller trompet. Da venstre hånd bærer trompetens vægt, så højre hånd frit kan betjene ventilerne, er det vigtigt, at starte med en god stilling for venstre hånd.

Venstre hånd skal holde trompeten, så første- og tredjeventilens bøjler nemt kan forlænges, når et udtræk på disse rør er nødvendigt. Start med at sætte tommelfingeren ca. 1,5–2 cm ind i ringen på førsteventilens bøjle. (Hvis din trompet ikke har en ring på bøjlen, hviler tommelfingeren på ventilhuset).

Derefter placeres ringefingeren i ringen på tredjeventilens bøjle. Pege- og langefingrene skal være over ringfingeren, og de bør holdes rundt om ventilhuset; disse to fingre (især langfingeren) vil bevæge sig, når bøjlen skubbes frem og tilbage.

Lillefingeren skal hvile, hvor det er behageligt. Nogle trompetister placerer den under tredjeventilens bøjle, mens det for andre med mindre hænder ofte ikke er den bedste position. Undgå at lade håndfladen hvile på ventilhuset.

Forsøg at sikre, at håndleddet er i en position, der sætter ventilerne vinkelret i forhold til gulvet. Derudover bør albuerne ikke røre kroppen.

Højre hånd

På højre hånd bør fingrene aldrig være spændte. Når trompeten holdes korrekt med venstre hånd, så trompetens vægt understøttes og er i balance, placerer du højre tommelfinger under blæsestangen mellem første og anden ventil. Placér fingerspidserne (ikke neglene) på ventilerne. Undgå både strakte/stive fingre og at neglene rammer ventilerne. Lad i stedet højre hånds fingre danne et omvendt C.

Nogle professionelle trompetister spiller med lillefingeren i ringen øverst på blæsestangen. Det er dog bedst at undgå dette, da dette kan hæmme bevægelsen af ringfingeren (den, der trykker tredje ventil ned).

Desuden kommer man ofte ubevidst til at presse trompeten ind mod læberne, når de højere toner spilles, og det bør undgås! Det er bedst kun at bruge denne ring i de situationer, hvor man er nødt til at holde trompeten med kun højre hånd (f.eks. når det er nødvendigt at sætte en dæmper i trompeten eller at vende nodeblad med venstre hånd).


De rette spilleteknikker


Trompeten er et af de mest alsidige instrumenter og bruges i nærmest alle genrer - fra marchmusik til kirkemusik, fra klassisk til jazz, fra folkemusik til moderne osv.

Trompeten favner en palette af klangfarver og kan rumme dynamik fra meget svagt til meget kraftig, fra syngende blød klang til flagsignaler, eller kraftfuld og rytmisk i et bigband eller en hornsektion.


Trompetens toneomfang (Ambitus)


Trompetens toneomfang (ambitus) afhænger af den udøvendes færdigheder, evner og fysik. Nedenstående omfang kan det normale register som regel beherske:



Trompeten forekommer i flere forskellige stemninger, herunder B[2], C, D, Es, F, G, og A, og der er endda en piccolotrompet i højt B (en oktav højere). Trompeten er et transponerende instrument, hvilket betyder, at den noterede tone klinger i en anden tonehøjde end skrevet. Hvis tonen C er noteret, afgør instrumentets stemning, hvilken tone der klinger. F.eks. klinger et noteret C på en Es-trompet, som tonen Es. C-trompeten er derfor ikke transponerende, da den klinger som noteret.

Den mest almindelige og udbredte trompet er B-trompeten. Den er stemt i B, og den vælges oftest som begynderinstrument. Da B-trompeten klinger dybere end noteret, er det klingende toneomfang derfor:



Trompetens dybeste toner er ikke nødvendigvis de sværeste at frembringe, men lyden kan være svær at kontrollere og frembringe. De nemmeste toner ligger i trompetens middelregister, fra ca. noteret C4–G5. Tonerne fra omkring noteret G5–C6 lyder klare og frembringes fint, men de kan være svære at kontrollere, især når læberne er trætte.



Som tidligere nævnt afhænger toneomfanget på trompeten af musikerens færdigheder, evner og fysik. Nogle trompetister er i stand til at spille langt udover det angivne register. I klassisk musik bliver trompetister sjældent bedt om at spille toner noteret højere end D6/E6.

I jazz er det derimod mere almindeligt med højere toner - op til C7 eller højere. Normalt forlanger komponister ikke toner under Fis3 (ved at forlænge tredjeventilens bøjle er det dog muligt at producere et noteret F3).


Få trompetundervisning


Ønsker du at få undervisning af en dygtig underviser med relevant uddannelse og flere års erfaring, så tilbyder Musikundervisning.dk undervisning i dit instrument flere steder i landet. Du kan her se, hvor du har mulighed for at få undervisning:






Hvem er Musikundervisning.dk?


Musikundervisning.dk er en musikskole med samlingspunkt på en hjemmeside, hvor vi skaber kontakten mellem underviser og elev. Vores formål er at skabe mere musik i Danmark! Vi tilbyder undervisning til alle uanset alder og niveau, da vi har kompetente og dygtige undervisere, som alle har flere års erfaring med musikken. Hvis du har nogle spørgsmål til undervisningen, konceptet eller vores trompetundervisere, så er du altid meget velkommen til at kontakte Musikundervisning.dk på telefon 50 50 12 03 eller mail [email protected].