Musikundervisning er også for dem med psykiske diagnoser

Musikundervisning og psykiske diagnoser

Her hos Musikundervisning.dk mener vi, at alle skal have mulighed for at lære at spille musik. Desværre findes der mange, for hvem det bare ikke er så ligetil. Det kan være, at man ikke kan overskue det rent økonomisk, men det kan også være, at man er anbragt et sted, hvor musikundervisning simpelthen ikke tilbydes.

For at bringe fokus på emnet har vi taget en snak med vores trommeunderviser Søren J., som har erfaring med at undervise mennesker med diagnoser og er fortaler for initiativer, der gør musikundervisning mere tilgængelig for alle.





Mød vores underviser


Søren J.

  • Uddannet på The Drummers Collective i New York
  • Uddannet musikpædagog fra Det Alternative Rytmiske Konservatorium
  • BA fra Musikvidenskabeligt Institut
  • Studerer musikpædagogik på DPU
  • Har skrevet trommebogen "Kadaboum" (udgivet i 2011)
  • Klik her for at se Sørens profil

Musikundervisning bringer livsglæde


I 2017 var Søren Jensen med til at opstarte et projekt på et socialpsykiatrisk bosted for svært stillede psykisk syge borgere i Gentofte. Projektet gik ud på at tilbyde musikundervisning til de mennesker, der boede der, og selvom det kunne være en udfordring i starten, så var der adskillige positive resultater at spore i længden.

"Musiklokalet lå i en bygning separat fra den bygning, borgerne boede i. For nogle af dem var det simpelthen en sejr bare at komme ned til musiklokalet." For Søren var det tydeligt, at det faglige ikke var det primære - det var at skabe et trygt miljø. Projektet kickstartede musikundervisning på bostedet, og Søren fandt ud af, at det kan være meget meningsfyldt at undervise mennesker med diagnoser og andre udfordringer.

"Siden da har jeg haft en håndfuld elever med forskellige diagnoser, blandt andet Downs Syndrom og autisme, og det har været rigtigt spændende at arbejde med dem. Selvom jeg ikke er terapeut eller har nogen formel uddannelse inden for feltet, så kan undervisningen godt til tider virke som en form for terapi. Jeg bruger min erfaring og pædagogiske evner på en ny måde og eleverne får et roligt og trygt miljø, hvor de kan få lov til at stresse af. Det er et super fedt frirum for dem".

Når Søren underviser psykisk udfordrede elever, oplever han tit, at bevidstheden om diagnoser m.m. gradvist forsvinder. ”Det skyldes formentlig, at jeg har eleven på tomandshånd, og at det mere handler om at være til stede i nuet og fornemme stemningen i lokalet”. Det kan ofte være tilfældet, at elevernes diagnoser gør det svært for dem at begå sig i en almindelig skole, mens de til musikundervisningen har det helt fint.


Vil gerne se flere initiativer


Søren så gerne, at der blev lavet flere initiativer med henblik på at bringe musikundervisning ud til mennesker, der af den ene eller anden grund har svært ved at opsøge den selv. Han påpeger, at der er god mulighed for at lave sådanne forløb i dagtimerne, da de fleste musikundervisere afholder størstedelen af deres lektioner om eftermiddagen og aftenen, og fordi der derfor kan afsættes mere tid til de enkelte elever, der har det ekstra behov.

Søren påpeger, at der i Danmark er en uoverensstemmelse mellem dem, der har råd og overskud til at få musikundervisning, og dem, det kunne gavne mest. Hans egne erfaringer med elever med diagnoser har lært ham, at selvom han ikke har nogen uddannelse på området, så kan han alligevel tilbyde dem undervisning i kraft af sin erfaring og undervisningsstil, og han håber, at flere undervisere har lyst til at udfordre sig selv på området.

"Målet er jo, at der skal mere musik ud til flere i samfundet - og gerne ud til dem, der har allermest brug for det.”

#meremusik


Hvem er Musikundervisning.dk?


Musikundervisning.dk er en musikskole med samlingspunkt på en hjemmeside, hvor vi skaber kontakten mellem underviser og elev. Vores formål er at skabe mere musik i Danmark! Vi tilbyder undervisning til alle uanset alder og niveau, da vi har kompetente og dygtige undervisere, som alle har flere års erfaring med musikken. Hvis du har nogle spørgsmål til undervisningen, konceptet eller vores trommerundervisere, så er du altid meget velkommen til at kontakte Musikundervisning.dk på telefon50 50 12 03 eller mail [email protected].