Din browser er ikke understøttet.
Vi understøtter Chrome 111 eller nyere, Safari 16.4 eller nyere og Firefox 128 eller nyere.
For at kunne bruge siden skal du opdatere din browser. Vi anbefaler den nyeste version af Google Chrome.

Alfred

Alfred profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Alfred

I min undervisning lægger jeg vægt på at skabe en god og tryg dialog og at tilrette en undervisning, hvor den musikalske udvikling er lystbetonet. Vi skal finde ud af hvad der interesserer dig indenfor musik, så vi kan bruge det til at planlægge et forløb som giver mest muligt mening for dig.
Jeg har en baggrund indenfor et bredt genre spektrum og har arbejdet med blandt andet fri improvisation, pop og jazz. I virkeligheden tænker jeg at musik bliver interessant for alvor, når man frigør sig fra disse genre-mærkater og at man dermed kan lære fra hele den musikalske palet, og samtidigt bevæge sig på tværs af musikformer med en følelse af at have sig selv med hele vejen.
I den første time forestiller jeg mig at vi skal snakke om hvad der interesserer dig indenfor musik og som du gerne vil undersøge eller blive bedre til. Derefter, vil jeg bede dig om at spille noget musik ( en sang / en improvisation / et stykke ), og vi vil herudfra tilrettelægge et bud på et forløb. I de efterfølgende undervisningsgange vil vi vende tilbage til denne plan, og her vil der også være mulighed for at tilpasse det efter nye opdagelser eller behov. Undervisningen foregår hjemme hos mig, hvor der er to guitarforstærkere, et klaver samt nodestativ.
Jeg har undervisningserfaring med på tværs af aldersgrupper, og har løbende undervist privat elever under mine studier. Jeg underviser på tværs af alle niveauer, men har speciale indenfor undervisning til et let øvet eller øvet niveau.
Derudover, har jeg blandt andet specialiseret mig indenfor:
- Sangskrivning,
- Udvidede teknikker (extended techniques)
- Improvisation
- Klangdannelse på instrument
- Jazz guitar
- Post tonale koncepter overført til guitar og brugen af guitarens idiomatik

‘’Alfred Lykke er komponist, producer og guitarist med base i København. Han er uddannet bachelor ved Det Jyske Musikkonservatorium og kandidat ved Rytmisk Musikkonservatorium.
Han er fast co-producer og sangskriver for artisten iomfro, som vandt årets sangskriver for albummet ‘’Vent På Jeg Revner’’ ved Den Uafhængige (2025). Han er aktiv på den fri improvisation scene i Danmark med bands som Ålen (Jesper Zeuthen, Simon Forchammer) og duoen Orsa med saxofonisten Maria Dybbroe.
I nyere tid har han desuden arbejdet på sit duo projekt Nina and Alfred og været live-guitarist for artisten Helena Gao.’’

Lignende undervisere

...