Med vores fleksible løsning kan du få undervisning når det passer dig! Undervisningen foregår privat hos dig, hos underviseren eller online.
Om Anders J. B.
Jeg er uddannet kontrabassist i fra Högskolan för scen och musik i Göteborg og fra RMC i København. Jeg har modtaget undervisning af forskellige prominente lærere herunder blandt andet den legendariske kontrabassist Anders Jormin, som har været min centrale lærer og mentor på mine studier Sverige.
Jeg er primært udøvende musiker der spiller i forskellige bands.. Mit mest ambitiøse projekt er med gruppen Hvalfugl, der har gjort sig yderst bemærket på den danske jazzscene i de sidste 5 år.
Jeg spiller og underviser i en bred vifte af genre, herunder jazz, skandinavisk folkemusik og klassisk musik på kontrabassen. Jeg underviser også i el-bas i mere konventionelle genre som pop/rock, funk, fusion etc.
For mig handler det om at finde den bedste måde at undervise DIG på. Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og interesser og sætter derefter en god plan op for hvad vi skal arbejde med. Hvis du er har svært ved at overskue hvordan man griber det hele an, finder vi en fælles løsning så dit basspil kan blive skudt ordentlig i gang.
Jeg giver undervisning hjemme ved mig selv, i mit øvelokale og hjemme ved dig!
Vi høres!
/Anders