Din browser er ikke understøttet.
Vi understøtter Chrome 111 eller nyere, Safari 16.4 eller nyere og Firefox 128 eller nyere.
For at kunne bruge siden skal du opdatere din browser. Vi anbefaler den nyeste version af Google Chrome.

Anders

Anders profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Anders

Hvad kan du forvente af undervisning med mig?
I min undervisning er der særligt fokus på to ting; den kreative proces og tekstskrivningen. Jeg oplever nemlig, at det er her mange kommer i vanskeligheder, nybegyndere såvel som øvede. Min undervisning er bygget op omkring simple øvelser og en legende tilgang. Det afvæbner sangskrivningen og giver plads til sjov og kreativitet. Mine elever siger, at min undervisning hjælper dem med at slippe selvkritik og skriveblokeringer. De oplever at skrive mere og bedre.

Jeg underbygger alt hvad jeg siger med konkrete eksempler, og jeg viser gerne mine egne demoer og eksperimenter frem, som en opfordring til eleven om selv at være nysgerrig og modig. Jeg er grundig og velforberedt, og jeg gør mig umage med at lære mine elever at kende. Jeg er ambitiøs (på en rar måde), så når du er elev hos mig kommer du til at få lektier for hver gang vi mødes. En lektie vil typisk være at skrive en skitse, hvor du afprøver de teknikker jeg viser dig i undervisningen. Du vil derfor gå fra undervisningen med en masse ny musik og tekst i hånden.

Jeg anbefaler at der går mindste en uge, men ikke mere end to uger mellem hver lektion. Vi kan mødes hos mig på Amager, i mit øvelokale på Refshaleøen eller hjemme hos dig selv hvis du bor i Storkøbenhavn. Jeg har også gode erfaringer med onlineundervisning.


Hvordan er det at starte op som ny elev hos mig?
Inden du beslutter om jeg skal være din lærer, så tilbyder jeg en gratis opstartssamtale. Her vil jeg spørge dig, hvad der har fået dig til at opsøge en underviser. Måske er du kørt fast og er ved at drukne i halvfærdige skitser? Eller måske vil du bare gerne i gang?

Inden samtalen kan du sende mig en af dine sange, som jeg så vil lytte til og tage udgangspunkt i, når vi prøver at finde ud af, hvad det er du har brug for. Hvis du ikke har skrevet nogen sange endnu, så kan du sende mig en sang du synes er god, og som vi så kan prøve at skille ad og lære noget af.

Hvis du vælger at have et forløb med mig, så vil jeg til at starte med at fortælle dig om nogle grundlæggende tanker omkring dét at arbejde kreativt med sangskrivning. Det lyder kompliceret, men det er det ikke. Det handler egentlig bare om, at jeg har set mange gå til sangskrivningen på en måde, der hurtigt får dem til at stoppe igen. Dette skal vi undgå, så derfor starter jeg med at forklare, hvordan du komm...

Lignende undervisere

...