Om Andreas
Om Andreas:
Andreas er 29 år og spiller til daglig med en række upcoming artister (EmmaDop, iomfro). Når han ikke turnerer med andre, producerer han sin egen musik i glitchpop-duoen between mermaids and me, der er signet på det tyske pladeselskab hfn (Trentemøller, Blaue Blume). Andreas specialiserer sig i krydsfeltet mellem elektronisk og akustisk musik, og har i en årrække dygtiggjort sig indenfor livebrug af samplere, trommemaskiner og sequencere sammen med de akustiske trommer.
Han er udannet trommeslager fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2022 med en kandidat på linjen Musiker.
Når han ikke spiller live eller udgiver musik arbejder han som underviser på musikskoler og efterskoler.
Hvad kan du forvente af undervisningen?
Hos Andreas er elevens personlige ønsker og musikalske identitet altid i højsædet. Der er et stort fokus på at skabe et rum hvor elevens personlige udtryk får de mest gunstige rammer. Det betyder, at uanset om du er øvet trommeslager eller nybegynder vil forløbet blive skræddersyet dine behov, og du vil løbende blive klogere på din egen unikke sound og stemme på instrumentet - og samtidig blive bedre til at udtrykke den. Du vil blive introduceret for alt fra helt grundlæggende koncepter som rudiments, independence og teknik til mere kreative øvelser bag trommesættet – men altid med det fokus at øvelserne skal gøres til dine egne, således du kan bruge dem i dit eget musikalske virke.
Andreas har i mange år specialiseret sig i mødet mellem elektroniske og akustiske trommer og producerer også sin egen musik, hvorfor undervisningsmaterialet også kan kredse om kompositoriske øvelser bag trommerne, hvor du producerer og komponerer dine egne beats.
Både korte og længere forløb er mulige hos Andreas og lektionens længde er ofte 45 min. Undervisningen foregår i hans studie/øvelokale på Sydhavnen. Undervisningen kan tilpasses alle aldre, men er ideel for elever i alderen 12+.
Så hvis du leder efter en underviser der tilpasser forløbet til netop dine ønsker, eller hvis du er kørt fast i din egen øvning og savner lidt inspiration og kreativ sparring, så du kan tage dit spil et skridt videre, så er undervisningen hos Andreas et godt match.
Hvordan foregår opstarten?
Andreas vil altid tage en indledende snak om dine ønsker, så I kommer bedst muligt fra start. Om opstarten siger Andreas: ”At blive god til noget kræver disciplin, men den kommer af motivation – og motivation er som regel stærkest når den kommer indefra. Det er derfor, det er vigtigt at undervisningen handler om det, du synes er sjovest – og det bruger vi de første gange på at finde ud af, hvis du ikke lige helt ved det endnu”.
Hvis du til gengæld ved, hvad du godt kunne tænke dig at blive bedre til, og hvad du gerne vil have ud af undervisningen, så er den indledende snak formentlig nok, og I kan efterfølgende gå i gang med de øvelser, der matcher dine ønsker.
Priser
Fra 180,00 DKK / 30 min.
Ved køb af klippekort til 20 lektioner.
Underviser i:
Trommer (Trommesæt)
Ugedage:
Niveauer:
Aldersgrupper:
Andreas's fremhævede kompetencer
Det starter som regel her:
Gennemsnitlig svartid 21 t. og 10 min.
Undervisningssteder
-
-
Hos underviser
- 8000 Aarhus C
-
I øvelokale
- 8000 Aarhus C
-
-
Hurtig til at svare
- Svarer I gennemsnit nye elever inden for 48 timer.
-
Præsentationsvideo
- Har en præsentationsvideo af sig selv.
-
Gode anbefalinger
- Underviseren har mindst 3 anmeldelser fra elever og mindst 4 stjerner i gennemsnit.
-
Højt engagement
- Mindst 75% af underviserens elever, tager mere end 5 lektioner.
Det starter som regel her:
Gennemsnitlig svartid 21 t. og 10 min.