Ellen

Ellen profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Ellen

Hvad kan man forvente af undervisning med mig?
I undervisningssammenhæng nyder jeg at skabe energi og lyst til at lære mere, hos eleven. Jeg er nysgerrig, innovativ, positiv og hjælpsom, og jeg lægger meget vægt på, at læring og færdigheder på instrumentet skal komme gennem glæden ved at spille og synge musik. Jeg ved, undervisningsformen skal tilrettelægges efter den enkelte elev, og jeg mener også, at de store aldersforskelle jeg har haft med at gøre gennem mit arbejde hos blandt andet FOF, er en fordel i min tilrettelæggelse af undervisningen. Jeg har 7 års erfaring med at undervise i musik, herunder sangskrivning, rytmisk sang og klaver på begynderniveau. Jeg er helt nyuddannet fra konservatoriet, så jeg ved, hvilke musikalske processer og tendenser, der er aktuelle og fokus på, og jeg har energi, engagement og gåpåmod. Jeg er desuden ydmyg og videnbegærlig overfor mit fag, og hvis der er noget, jeg ikke ved eller har erfaring i, holder jeg mig ikke tilbage i forhold til at søge viden omkring dette.

Hvordan foregår opstarten med en ny elev?
Ved opstart af nye elever, tilbyder jeg en kort opstartssamtale over telefon inden første time, hvor jeg vil spørge ind til, hvad eleven har lyst til at lære, og om der måtte være særlige behov eller ønsker fra elevens side. Ved samme lejlighed kan vi aftale en tid for den første lektion, som kan foregå online eller hjemme hos mig. Efter første lektion vil jeg typisk anbefale køb af klippekort, da det er både billigst og nemmest, og ubrugte klip kan refunderes.

Min professionelle baggrund
Siden 2017 har jeg skrevet mine egne sange og udgivet dem under artistnavnet ‘ELBA’. Her har jeg indtil videre udgivet to singler og to EPer, hvor jeg i øjeblikket er radioaktuel på P3 med sangene ‘700 Angels’ og ‘Meryl Streep’. Jeg har desuden spillet blandt andet Roskilde Festival, Copenhagen Pride, Alive Festival og SPOT Festival og koncerter i henholdsvis Italien og Tyskland. Mit arbejde med mit eget artistvirke har blandt andet givet mig uvurderlige erfaringer indenfor vokalt arbejde og udtryk, sangskrivning og produktion i programmet Logic og entreprenørskab (sætte et soloprojekt op med alt hvad det indebærer - herunder funding/legatansøgninger til projektet, booking af spillejobs, finde de rigtige samarbejdspartnere, generelt kunstnerisk udtryk mm.). Dette har jeg i særdeleshed lyst til at nævne i denne sammenhæng, for at åbne muligheden for at det...

Lignende undervisere

...