Emma

Emma profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Emma

Emma har en kandidatuddannelse i klassisk cello fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun brænder for at undervise og har været ansat som cellolærer siden 2013 hvor hun har undervist elever fra 5 år og op til over 65. Som udøvende musiker er hun aktiv indenfor mange forskellige stilarter og hun elsker at arbejde med og udvikle det gode håndværk og at eksperimentere med nye genrer og udtryk. Hun underviser på dansk, svensk eller engelsk og på alle niveauer og alle aldre.

Undervisning i Cello
Undervisningen kan i høj grad tilpasses efter dine ønskemål. Men der lægges stor vægt på at udvikle et godt og grundigt fundament for at give dig de bedste muligheder og forudsætninger for at få så meget glæde som muligt ud af dit spil.

Vi arbejder blandt andet med:
- Kropsbevisthed; Hvordan bliver jeg komfortabel med mit instrument?
- Instrumentets egenskaber; Hvordan skaber jeg en smuk klang og hvordan får jeg forskellige udtryk frem?
- Teknik; Hvordan bliver jeg sikker i mit spil og hvordan øver jeg mig bedst?
- Nodelæsning
- Musikalitet og udtryk; Hvad vil jeg sige med min musik og hvordan får jeg det frem?

Første lektion
Til første lektion snakker vi om hvad det er du vil få ud af undervisningen og dit spil. Hvis du har spillet tidigere må du meget gerne tage et stykke musik med som du kan spille. Så giver det et billede af hvor langt du er med dit spil og hvad vi skal arbejde med. Stykket behøver ikke være langt eller avanceret. Oftest går det ganske hurtigt at se hvad vi bedst tager udgangspunkt i og hvilket repertoir som kan passe at arbejde med. Dette er selvfølgelig noget vi diskuterer sammen.

Særligt for nybegyndere
Hvis du er nybegynder og ikke har et instrument endnu er det en rigtigt god idé at kontakte Emma først for at diskutere hvordan du bedst finder et passende instrument. Det kan nemlig være svært på egen hånd at finde et velegnet instrument til en fornuftig pris.

Du er altid velkommen til uforpligtende at kontakte Emma med spørgsmål eller komme til en gratis uforpligtende prøvetime.

Lignende undervisere

...