Eva

Eva profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Eva

Om Eva
Eva er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i København i 2004 med en pædagogisk bachelor og solistisk diplomeksamen (5. år). Siden 2007 har hun undervist på Helsingør Musikskole og MGK i elbas og kontrabas. Eva har spillet med mange forskellige orkestre og solister, fra DR Bigband til Thomas Blachman, fra Det Kgl. Teater til Midem i Cannes. Se www.evaskipper.dk

Undervisning i bas
Alle elever uanset niveau og alder er velkommen.
Hvis din ambition er at blive bedre, så er du kommet til det rette sted!

Undersvisningen tager udgangspunkt i hvor du er lige nu, og hvor du gerne vil hen – det kunne være at du har et mål om at lære nogle bestemte sange, noget særligt teknisk, teoretisk eller at komme ind på en bestemt skole? Eva har en lang og bred undervisningserfaring, og er derfor rigtig god til at se dit potentiale, men også til at finde dine udfordringer. Du får ærlig hjælp til at holde motivationen, hvis du har brug for det.
Undervisningen indeholder:
- Træning af koncentration: bl.a. gennem etuder og tekniske øvelser, intonation, nodelære, skalaspil, arpeggios, Bach
- Træning af nysgerrighed: f.eks. med imitation, hørelære, trinfornemmelse, transkribtion, melodisk og metrisk modulation
- Træning af kreativitet: efter behov af improvisation, leg med grooves, loops og pedaler, free, kompossition, walking bass

Genrer
Eva mener at god musik er at finde i alle genrer. Intet er for fint, intet er for banalt. Faktisk er det sværest at spille langsomt og enkelt…

Første lektion
Det er vigtigt at der er musik i lokalet helt fra start, og at alle øvelser er musikalske. Hvis du vil have et længere forløb lægger I en plan for undervisningen sammen. Hvis du har et ønske om en skræddersyet øveplan, kan du få sådan en efter et par gange.

Er du begynder?
Hvis du er nybegynder, så særligt tillykke til dig; bassen er det allerbedste instrument (seriøst) og kan blive din ven for livet, hvis du øver dig. Har du brug for vejledning til instrumentkøb, så sig endelig til.

Lignende undervisere

...