Jakob A.

Jakob A. profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Jakob A.

Jakob er 24 år gammel, født og opvokset i Esbjerg og er uddannet klassisk pianist med en kandidatgrad fra syddansk musikkonservatorium i Odense. Lige nu studerer han på solistklassen, også I Odense. Solistklassen er det højeste niveau, man kan studere musik på i Danmark. Jakob er barn af to konservatorieuddannede musikere (far - guitar, mor - tværfløjte), og har spillet klaver siden han var 6 år gammel, og startede på MGK i Esbjerg som 13-årig. Musik er Jakobs helt store passion, og han håber at kunne videregive den passion og spilleglæde til alle hans elever. Jakob tager altid udgangspunkt i elevens kunnen og ambitioner på instrumentet, og møder altid eleven i øjenhøjde med et smil. Jakob har desuden erfaring med at undervise på forskellige musikskoler som deltids-vikariater i løbet af sin studietid.

Undervisning samt genre
Jakob underviser hovedsageligt i klassisk klaver, men kan også undervise i rytmisk klaver, samt hørelære og musikteori på MGK-niveau. Jakob kan undervise alle aldre og alle niveauer på klaver. Han er desuden meget punktlig og overholder altid sine aftaler. Jakob har mulighed for at undervise både privat eller hjemme hos eleven (hvis eleven har klaver/keyboard), indenfor 10 km fra Odense centrum.
De punkter, der kommer til at indgå i undervisning er eksempelvis:

● Nodelæsning
● Teknik
● Fortolkning af musik
● Spil efter gehør
● Improvisation
● Becifring
● Rytmetræning

Første lektion
Ved første lektion tages en snak om elevens niveau, ambitioner og forventninger til undervisning. Dernæst tages stilling til materialer, eleven skal igennem, øve-rutiner samt praktiske informationer omkring undervisning.

Begynder-elever
Er eleven helt ny på klaver, tages der udgangspunkt i forskellige klaver-nodebøger, som er specielt egnede til begynder-elever. Jakob har relativt meget erfaring i at undervise begynderelever og børn og unge.
Tøv ikke med at sende Jakob en uforpligtende besked om eventuel undervisning.

Lignende undervisere

...