Jeppe

Jeppe profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Jeppe

Når du har undervisning hos mig, kan du først og fremmest forvente, at her er trygt, at jeg er åben og at jeg lytter til dig og dine ønsker. Det altafgørende for at undervisningen bliver sjov og spændende er din motivation. Den vil jeg gøre alt for at understøtte, og hjælpe dig med at finde, hvis du går gennem perioder, hvor du ikke lige selv kan finde den.

Jeg var selv i midten af 20'erne og gik på konservatoriet i Aarhus, da jeg, lidt sent, første gang oplevede en lærer, Uffe Steen, dyrke og stole på mine styrker og interesser, og dét der gjorde mig særlig som musiker, guitarist (og menneske). Uden bekymring for alt det man var mindre god til og interesserede sig mindre for. Det var en tilgang, der gav mig et kæmpe selvtillidsboost, og som jeg for alt i verden vil tilstræbe mig at efterkomme, når du har undervisning hos mig.

Genremæssigt befinder jeg mig selv primært inden for singer-songwriter, pop og rock, men har qua min uddannelsesbaggrund og store musikerfaring kendskab til stort set alle rytmiske genrer.

Jeg har ca. 6 års on/off erfaring som underviser i sammenspil, guitarundervisning, lydkurser, og musikproduktion og er god til både børn og voksne, da jeg har undervist på skoler, privat og på aftenskole. Ved siden af undervisningen er jeg selvstændig lyddesigner og komponist og producerer musik til brands, reklamefilm, TV, podcasts og apps. Derudover skriver og producerer jeg musik i mit eget navn, og er i skrivende stund aktuel med en ny EP.

Om du er glad nybegynder eller rutineret ræv, er skal du være så velkommen hos mig, og er du nervøs eller bange for at være god nok, skal jeg nok hjælpe dig godt i gang i et trygt miljø, hvor der altid er plads til at spille "forkert".

Er du interesseret i undervisning hos mig, så lad os tage en indledende snak om dine ønsker og hvad jeg kan tilbyde dig. Her kan vi også aftale, hvor undervisningen skal foregå.

Lignende undervisere

...