Karen T.

Karen T. profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Karen T.

Velkommen!

Karen mener, alle kan synge! Og alle kan have glæde af at arbejde med deres stemme! Karen vil gerne undervise dig, der ønsker at lære din stemme bedre at kende. Hvad end du aldrig har sunget før, eller du har sunget i mange år, og ønsker ny inspiration til at udvikle din musik og stemme.

Om Karen
Karen Troldborg er uddannet sanger/sangskriver fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har 12 års erfaring i at undervise i sang og musik. Karen er udøvende sanger i mange sammenhænge. Som sanger er hun optaget af det personlige udtryk, og den enkelte stemmes unikke lyd og vokale muligheder.
Karens største ønske, som sangunderviser er at skabe rammer, hvor du kan føle dig så tryg, at du tør tage nye skridt i retning mod mere musik, stemme og udtryk i livet. For overordnet set handler arbejdet med stemmen om at få mere frihed og glæde, når du bruger stemmen, og flere muligheder for at udtrykke dig. Hvad enten du vil synge for andre, eller du bare gerne vil synge for dig selv. Arbejdet med stemmen er givende og glædesfyldt. Og det er et arbejde, der går helt ind i kernen af dit væsen.

Om sangundervisningen
Når vi synger, forbinder vi os til os selv, til verden, til musikken med fysisk lyd, der vibrerer, ræsonnerer og bevæger. At synge er en øjeblikshandling. En handling der kræver nærvær og balance mellem krop, det mentale og det materiale/den sang, du synger. Det er denne balance Karen i samarbejde med eleven undersøger nysgerrigt og udvikler i sangundervisningen. Der tages udgangspunkt i elevens lyst og behov.

Kroppen
I sangundervisningen arbejdes på, rent fysisk at kunne indstille kroppen til, at synge det, der ønskes at synge. Der kan være brug for fokus på: Kæbe, nakke, skuldre, strube, tunge, stemmelæber, støttemuskulatur, vejrtrækning, jordforbindelse og holdning.

Det mentale
Din stemme og udtryk er i høj grad påvirket af dine følelser og tanker. Der kan være brug for, at vi også arbejder med ”din indre stemme” og afspænding på flere planer.

Sangene/materialet/musikken
Yndlingsange, hadesange, sørgelige, glade, hurtige og langsomme. Nogle gange vælger du, andre gange vælger Karen sange, som hun vurderer kan give den udfordring din stemme har brug for.

Undervejs lærer du om:
- Rytme
- Harmoni
- Klang
- Stilhed
- Dynamik
- Intervaller
- Melo...

Lignende undervisere

...