Mads

Mads

Mads

Om Mads

OBS: jeg svarer på henvendelser, mens jeg er i Zambia fra d. 10 maj til d. 5 juni, men underviser først fra d. 6 juni af igen

Hvad kan man forvente af min undervisning?

Man kan forvente en undervisning, hvor tilfredsstillelse af følelserne er i højsædet. Resultatet af de harmonier og melodier, der skabes på instrumentet og i sangen, må være en aktivering af vores følelser, om det er glæde eller sorg.

Derudover er der en glæde ved at finde noget nemt eller nemmere, end det var til at starte med, og så får man fornemmelse af, at det faktisk giver mening at sidde time efter time og øve. Så refleksion over egen udvikling er noget, jeg minder om, og selv praktiserer.

Man kan forvente af mig, at jeg har styr på teori og praksis fra nybegynder til let øvet niveau. Det betyder kendskab til kvintcirklen, dur- og mol-akkorder (og andre herlige akkordharmonier), det femliniede system med fokus på tonehøjde og toneværdi og til sidst intuitiv og improviserende rytmik.

Hvordan foregår en normal opstart?

Jeg starter med at få en fornemmelse af, hvad eleven gerne vil i forhold til musikken. Derudover finder jeg ud af, hvad eleven ved eller kan i forvejen, og så viser jeg, hvad potentialet kan være, og hvad eleven kan udvikle sig til i forbindelse min undervisning. Hvis eleven ikke har en sang på hjerte, så foreslår jeg én, vi kan starte ud med. Fokus vil til at starte med være forståelse af melodi, akkord og bas, og hvilket akkompagnement der passer bedst til genren og dermed sangen. Nogle sange spørger efter melodi i klaver- eller guitarspillet, mens andre fungerer meget bedre med melodi i vokalen (vores stemme) og så blot bas og akkorder. Jeg tilbyder hele vejen igennem små remser og øvelser, der gør det nemmere at mestre musikkens sprog.

Min erfaring som underviser:

Jeg har mest erfaring med at undervise teenagere og voksne. Lige nu har jeg 2 elever på henholdsvis guitar og klaver, som selv virker meget motiveret, og det mener jeg, at det kræver. Om det 15 minutter eller en time om dagen, så længe man får spillet og kan se fremskridt, selv små, så er man godt på vej. At øve sig er altså meget vigtigt.

Hvad angår undervisning af børn, så er jeg frisk på det. Men min erfaring siger mig, at mange børn efter en lang dag i børnehave eller SFO ikke har energi til at koncentrere sig til klaverøvning en sen eftermiddag i hverdagen, og for det andet går det ikke, at musikken er langt nede på prioriteringslisten. Den skal helst være nummer 1 eller 2. Jeg ved selvfølgelig godt, at man lige skal i gang for at se, om det er noget for sine børn, men på sigt må prioriteringerne være de rette. Samtidigt skal forældrene være meget motiverende og skabe gode rutiner for at øve sig og endda sætte sig lidt ind i, hvordan instrumentet og læsning af noder fungerer.

Min musikalske baggrund:

KLAVER

Hovedvægten af den viden og kunnen, jeg har indenfor klaver og undervisning, stammer fra perioden august 2018 - juni 2020, hvor jeg studerede musik på læreruddannelsen, som udover klaverspil inkluderede korledelse, sammenspil og meget andet. Jeg fokuserede rigtig meget på at blive bedre til klaver. Jeg fik indarbejdet bas i venstre hånd og akkord og melodi i højre hånd. På musikstudiet lærte jeg også at læse noder, samtidigt med at jeg spillede. Indtil da havde jeg lært et stykke musik udenad ved at nærstudere nodebilledet, og derefter spille ved at kigge nøje på mine hænder. Det gav den frihed, at jeg ikke behøvede at lære en sang udenad, men kunne følge nodebilledet og sende små beskeder ud til mine hænder undervejs. Og det er nok den største udfordring i musik: Hvor skal jeg kigge hen uden at blive afledt og stoppe op eller lave alt for mange fejl?

PRIMÆRT AKUSTISK GUITAR

Jeg har været selvlært på guitar, siden jeg var 16 år. Så min undervisning rummer meget ideer og rutiner til selvstudie og en vis grad af intuition og improvisation. Jeg spiller mest rytme, hvilket vil sige, at jeg har akkorder i venstre hånd og spiller uvilkårligt kun med plekter. Jeg er stærk på højre i forhold til rytme, mens jeg bruger de mest almindelige åbne akkorder og barréakkorder med små detaljer her og der. Det betyder helt praktisk, at når jeg øver, så er det med melodi i vokalen (altså sang) og akkorder/akkompagnement i instrumentet.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Hilsen Mads Bak Pedersen

Priser

Fra 168,00 DKK / 30 min.

Ved køb af klippekort til 20 lektioner.

Underviser i:

Klaver, Guitar

Ugedage:

 

Niveauer:

Begynder / Let øvet / Øvet

Aldersgrupper:

Børn / Teenagere / Voksne / Seniorer

Mads's fremhævede kompetencer

Underviser i improvisation Underviser i noder Uddannet fra lærerseminar

Det starter som regel her:

Gennemsnitlig svartid 5 t. og 39 min.

Undervisningssteder

  • Hos underviser

    8800 Viborg

    Ved elev

    Kørselstillæg 0 - 200 kr.

Hurtig til at svare

Svarer I gennemsnit nye elever inden for 48 timer.

Præsentationsvideo

Har en præsentationsvideo af sig selv.

Gode anbefalinger

Underviseren har mindst 3 anmeldelser fra elever og mindst 4 stjerner i gennemsnit.

Højt engagement

Mindst 75% af underviserens elever, tager mere end 5 lektioner.

Det starter som regel her:

Gennemsnitlig svartid 5 t. og 39 min.

Lignende undervisere

...