Din browser er ikke understøttet.
Vi understøtter Chrome 111 eller nyere, Safari 16.4 eller nyere og Firefox 128 eller nyere.
For at kunne bruge siden skal du opdatere din browser. Vi anbefaler den nyeste version af Google Chrome.

Mads

Mads profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Mads

Det skal være sjovt at synge - det synes jeg, er det allervigtigste! Og det er egentlig ligegyldigt, om sang er helt nyt for dig, og du bare gerne vil prøve at synge for første gang, eller om du er professionel sanger, og du skal til at prøve kræfter med at gå til auditions og lave koncerter – så skal det være sjovt!

Om mig
Jeg hedder Mads Skovgaard Andersen, og jeg er uddannet klassisk sanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, samt uddannet lærer fra Musikvidenskab (KU). Jeg er udøvende performer, sanger/skuespiller i Satiregruppen MAGT, og så synger jeg til dagligt også i DR’s Koncertkor. Med andre ord dyrker jeg sang og performance i mange forskellige afskygninger i mit arbejdsliv, og har stor erfaring med mange forskellige genrer.

Undervisningen
Min undervisning tager udgangspunkt i de ting, jeg synes er vigtige, ligegyldigt hvilket niveau du har, og hvad du vil synge. Hos mig vil du arbejde med:
- Krop og vejrtrækning: Holdning, strækøvelser, vejrtrækningsøvelser mm.
- Teknik i forhold til genre: Opbyggelse af en stærk og fleksibel stemme, udforskning af din klang, spændende og sjove sangøvelser, der kan hjælpe dig frem.
- Tekstarbejde: Udtale, diktion mm.
- Fortolkning og udtryk: Hvad den sang du synger betyder – både som værk men også for dig som sanger.
- Og sidst men bestemt ikke mindst: arbejde med performance, nervøsitet, den endelig ”levering” af et stykke musik for et publikum (Hvis det er det, du har lyst til)

Erfaring
Jeg har undervist on/off de sidste 10 år og tager både elever, der er øvede og har brug for undervisning op til eventuelle koncerter, auditions til musikskolerne osv. men også helt uprøvede elever, der prøver sang af for første gang. Jeg har en lang erfaring indenfor korarbejde, så hvis du er korsanger og kunne tænke dig nogle fifs til korsang, kan vi også finde ud af det.

Lignende undervisere

...