Din browser er ikke understøttet.
Vi understøtter Chrome 111 eller nyere, Safari 16.4 eller nyere og Firefox 128 eller nyere.
For at kunne bruge siden skal du opdatere din browser. Vi anbefaler den nyeste version af Google Chrome.

Martin

Martin profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Martin

Mit navn er Martin Strange og jeg er klarinettist og folkemusiker, med en kandidatgrad fra Syddansk Musikkonservatorium. I min undervisning lægger jeg stor vægt på at skabe et rum, hvor man kan føle sig tryg og godt tilpas. Jeg mener at den vigtigste forudsætning for læring netop er, at eleverne føler, at de kan være sig selv, og at undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker.
Derfor begynder jeg altid en lektion med at spørge, hvordan eleven har det og at sikre mig, at eleven har det godt før vi starter. Det havde den største betydning for min egen musikskoletid, at jeg havde verdens bedste lærer.
Der blev aldrig skældt ud, hvis man ikke havde øvet sig, og hun havde en evne til at rose og forstå, så man hver eneste uge glædede sig til sin undervisning.
Jeg prøver selv at være sådan en lærer: en lærer som inspirerer og møder eleven med glæde, begejstring og opmuntring. Det betyder ikke, at jeg hverken stiller krav eller har forventninger, men undervisningen skal altid præges af lyst og spilleglæde, ellers bliver det hverken en god oplevelse for eleven eller for mig som lærer.
Alle elever er velkomne uanset niveau. Jeg har stor erfaring med undervisning af børn gennem min musikskoleerfaring, men har også undervist voksne i mange år.
Er du forælder og vil gerne støtte dit barn i undervisningen, er det også muligt at være med til timerne og endda, hvis I har hver sin klarinet, at være med til at spille også.
Lad os sammen lære klarinettens magi!

Lignende undervisere

...