Med vores fleksible løsning kan du få undervisning når det passer dig! Undervisningen foregår privat hos dig, hos underviseren eller online.
Om Miriam Kirstine Månsson
Hej!
Jeg studerer musikvidenskab på AU. Jeg elsker at spille musik, og især holder jeg af klassisk klavermusik. Jeg kommer oprindeligt fra Lolland, hvor jeg selv har fået undervisning i klaver, og hvor jeg har haft flere klaverelever.
Jeg elsker at se mine klaverelever rykke sig, og få nogle gode oplevelser med musikken. Jeg bruger tiden i undervisningen på, at få lavet musik af de forskellige stykker og få eleverne til at føle overskud, når de spiller. Alt efter alder laver jeg forskellige øvelser, som kan træne både øret, hænderne og hovedet, til når man skal spille musik. Jeg tager især de yngste elever, men kan også godt tage de lidt mere trænede elever. Jeg spiller mest klassisk klaver, men kan også godt give indføring i brugsklaver.
Jeg har meget erfaring med at være sammen med børn, som jeg især har fået gennem arbejde på lejr og på en skole/SFO i 1,5 år. Kontakt mig gerne, hvis du har nogle spørgsmål.
De bedste klaverhilsener Miriam