Niels

Niels

Niels

(1)

Om Niels

Om mig
Jeg har spillet musik så længe jeg kan huske. Jeg startede på klaver som helt lille, har siden spillet trompet, og har senere også produceret og skrevet (og udgivet) min egen musik.

Jeg har efter mange år som udøvende og skabende musiker et stort ønske om at kunne lære andre de ting jeg i stor stil har skullet lære mig selv. For mig er det at skabe og skrive musik den ultimative frihedsfølelse.

Hvad kan man forvente af min undervisning?

Jeg lægger vægt på at musik først og fremmest skal være sjovt, et frirum og et trygt sted. Jeg tror, at for at opbygge en lyst og passion omkring musik og det at være musikalsk, kræver det at man finder ud af hvorfor man overhovedet spiller musik, og finder frem til glæden ved at spille. Disciplin, øvelse og teknik er vigtigt, men det er vigtigt at musik ikke bliver til arbejde, især for begyndere.
Jeg underviser primært indenfor rytmisk musik, men har en bred musikalsk baggrund, og kan både undervise i musikteori, noder, becifringsspil og improvisationsteknikker (på trompet).

På trompet og klaver vil jeg anbefale undervisning 2-4 gange om måneden, men lad os sammen finde ud af hvad der giver mening.

I min undervisning i Logic/Garageband vil jeg især fokusere på hvordan man får et flow i sit arbejde, således at det tekniske ikke bliver en hæmsko når man sidder og vil ud med sine ideer. Derudover kan vi også snakke om hvordan man bruger henholdsvis lyd overfor MIDI, hvordan man bruger forskellige effekter, og de mere tekniske aspekter af lydproduktion som for eksempel frekvensområder, og brug af equalizer og kompressor.


Hvordan foregår opstarten med en ny elev?
Til at starte med skal vi selvfølgelig finde ud af hvad for noget musik du godt kan lide, og hvorfor. Hvad rører dig, hvad giver mening, og hvad er du interesseret i at lave? Derefter kan vi snakke om hvordan vi skal planlægge forløbet og hvilke mål vi skal arbejde efter. Vi kan også øve mere konkrete ting, som for eksempel gehør/hørelære og nodelæsning.
På trompet vil det i starten (afhængig af hvor ny du er) være nødvendigt at fokusere meget på teknik, men vi skal også nok komme hurtigt til at spille lette melodier og sange.
Undervisningen kan enten foregå hos mig på Amager, eller hos dig. Jeg kan også tilbyde online undervisning.
På trompet kræves det at du har dit eget instrument.
I forbindelse med Logic/Garageband vil jeg også anbefale at du har din egen computer med programmet på, men her kan vi også deles om min computer til en start.


Min professionelle baggrund
Jeg er uddannet fra Musikvidenskab på Københavns Universitet. Udover at undervise arbejder jeg som musikanmelder og -skribent. Jeg har også mit eget projekt ved navn Nille, hvor jeg skriver og producerer mine egne sange, og har desuden spillet som DJ på diverse Københavnske natklubber i mine unge år.

Priser

Fra 200,00 DKK / 30 min.

Ved køb af klippekort til 20 lektioner.

Underviser i:

Logic, Trompet, Klaver, Musikteori, Sangskrivning

Ugedage:

Mandag

Niveauer:

Begynder / Let øvet / Øvet

Aldersgrupper:

Børn / Teenagere / Voksne

Anbefalinger af Niels

5 (1)

Thomas S.

Oprettet den 23/03/22

God kommunikation og indføring til nyt instrument. God mulighed for selv at tilpasse og ønske udviklingen. Stor anbefaling til en god underviser!

Det starter som regel her:

Gennemsnitlig svartid 38 t. og 45 min.

Undervisningssteder

  • Online

    Undervisningen foregår online via vores OnlineClassRoom

    Hos underviser

    2300 København S

    Ved elev

    Kørselstillæg 0 - 200 kr.

Hurtig til at svare

Svarer I gennemsnit nye elever inden for 48 timer.

Præsentationsvideo

Har en præsentationsvideo af sig selv.

Gode anbefalinger

Underviseren har mindst 3 anmeldelser fra elever og mindst 4 stjerner i gennemsnit.

Højt engagement

Mindst 75% af underviserens elever, tager mere end 5 lektioner.

Det starter som regel her:

Gennemsnitlig svartid 38 t. og 45 min.

Lignende undervisere

...