Ninna

Ninna profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Ninna

Mit navn er Ninna Lundberg. Jeg er 29 år gammel, og jeg er sanger, producer og sangskriver.
Jeg er på stående fod aktiv som sanger og fast medlem af gruppen Ganger, og i 2021 færdiggjorde jeg min bachelor i Komposition (speciale i sangskrivning) fra Rytmisk Musikkonservatorium.
Inden jeg begyndte på RMC i 2018 gik jeg på dagshøjskolen Akademiet - musik+, hvor jeg sammen med 14 andre fik undervisning i sangskrivning, komposition og produktion. I 2014 gik jeg på Den Rytmiske Højskole, hvor jeg arbejdede med komposition.
Udover at have modtaget en masse musikundervisning, så har jeg selv undervist som musiklærer på Kokkedal Skole i 3 år fra 2017-2020, hvor jeg lavede mine egne undervisningsforløb for børn i alderen 9-13 år.

Jeg elsker at lege, eksperimentere og blive overrasket, når det kommer til at skrive musik, og jeg benytter mig ofte af dogmer, benspænd og andre kompositoriske værktøjer. For tiden benytter jeg mig f.eks. meget af visuelt materiale i forbindelse med mit tekstarbejde.
Jeg har også stor fokus på optakten til selve skabelsesfasen. Jeg mener at måden du “varmer op” til eller forbereder dig på at komponere eller skrive er mindst ligeså vigtig, og at vi allerede der kan påvirke vores musiske output og komme eventuelle skriveblokader til livs.
Jeg har selv gjort mig en masse fantastiske opdagelser i arbejdet med netop disse ting, og det giver derfor meget stor mening for mig at dele ud af nogle af disse erfaringer:-)

Lignende undervisere

...