Din browser er ikke understøttet.
Vi understøtter Chrome 111 eller nyere, Safari 16.4 eller nyere og Firefox 128 eller nyere.
For at kunne bruge siden skal du opdatere din browser. Vi anbefaler den nyeste version af Google Chrome.

Oscar Stenbæk Andersen

Oscar Stenbæk Andersen profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Oscar Stenbæk Andersen

Oscar har studeret på Berklee College of Music - en verdenskendt musikskole i Boston i USA, der er banebrydende indenfor undervisning af rytmisk såvel som klassisk musik. Med hovedfokus på elektronisk og analog produktion samt elektrisk bas som hovedinstrument har Oscar lært at udfolde sig bredt både i bandkonstellationer inden for diverse genrer (jazz, pop, rock, bossa, samba, soul, funk, R&B mm.) og at arbejde i forskellige typer af studier med egne samt andres originale kompositionerne.

Derudover har Oscar en bachelor fra Det Jyske Musikkonservatorium, med yderligere fokus på undervisning i Elektronisk Musik, instrumentundervisning og entreprenørskabsfærdigheder.

Oscar har også gået på MGK i Danmark og har derfor stort kendskab til hvad det kræver og hvad der lægges vægt på under optagelsesprøver til musikuddannelser.

Oscar er udøvende musiker med flere hundrede koncerter i bagagen og har derfor også en god forståelse for performance og hvad der fungerer i praksis.
Han har herudover udgivet musik med diverse projekter og kender til hele processen fra at gøre en skitse af en sang til et færdigproduceret og mixet nummer, klar til udgivelse.

Med dette alsidige spænd af viden tager Oscar udgangspunkt i dine ambitioner og giver dig brugbare værktøjer til det du ønsker at blive bedre til som musiker; det værende som sangskriver med fokus på lækre akkorder, melodier og formstrukturer, som instrumentalist med ønske om øvelser i musikteori, grooves i diverse genrer, hørelære, som producer med udstyrskendskab, mixing og softwarekundskaber eller en blanding af ovenstående.

Oscar har undervist alt fra folkeskoleelever til konservatoriestuderende og er klar til at tage udgangspunkt i dit niveau og dine forventninger for at nå de mål du ønsker. Ved første lektion lægger vi derfor i samarbejde en plan for hvilke fokuspunkter der skal vægtes højest, og Oscar foreslår udfra dine kompentencer hvad det kunne være spændende og givende at arbejde med.

Lignende undervisere

...