Med vores fleksible løsning kan du få undervisning når det passer dig! Undervisningen foregår privat hos dig, hos underviseren eller online.
Om Pernille F.
Pernille er uddannet fra musikvidenskabeligt institut i Århus og er efteruddannet gennem dansk musikpædagogisk forening og underviser i klaver, tværfløjte og almen musikteori. Pernille har 10 års erfaring med musikundervisning for børn og voksne i Fredericia Musikskole og derudover har hun undervist i musik bl.a. i folkeskolen og i aftenskole samt i gymnasiet.
Undervisningen i klaver
Pernille underviser i klaver for begyndere og let øvede fra 8 – 100 år. I klaverundervisningen indgår blandt andet:
• Akkompagnement og brugsklaver
• Nodelæsning (såvel g-nøgle som f-nøgle)
• Rytmeøvelser
• Musikalsk udtryk og indlevelse
• Evt. akkompagnement til egen sang
Undervisning i tværfløjte
Pernille underviser begyndere og øvede fra 9 – 100 år. Det forventes at du har et instrument, men du er altid velkommen til at bede om råd og vejledning i forhold til at anskaffe det rigtige instrument. I fløjteundervisningen indgår blandt andet:
• Tonedannelse
• Kropsholdning og vejrtrækning
• Spil efter noder
• Musikalsk udtryk og indlevelse
Undervisning i almen musikteori
Denne undervisning henvender sig blandt andet til gymnasieelever på A, B eller C niveau eller til lærerstuderende med musik som undervisningsfag. Pernille har selv undervist i gymnasiet (og er uddannet musiklærer) og kender derfor til kravene og vurderingskriterierne. I undervisningen indgår blandt andet:
• Nodelære
• Akkordlære
• Rytmelære
• Harmoniseringsopgaver
Vi tager udgangspunkt i klaveret og/eller sangen så undervisningen ikke bliver for ”tør”.
Første lektion
Inden du møder til undervisning må du meget gerne tænke over, hvilken type musik du ønsker at spille og, hvordan du bedst lærer. Pernille går op i at eleven skal føle sig godt tilpas både med musikken og med undervisningsformen. Således tilrettelægges undervisningen i samarbejde med eleven og hvis det er meget unge elever med elevens forældre, hvis det er et ønske.
Der må påregnes et mindre beløb til køb af noder/undervisningsmaterialer.
Anbefalinger
Benjamin studerende 22 år skriver:
Pernille er en erfaren og kompetent underviser. Hun har en bred musikalsk forståelse som er meget inspirerende og sammen dykker man ned i emner som f.eks. nodelære, becifringspil og musikteori. Jeg har personligt forbedret mit klaverspil betydeligt siden jeg startede til undervisningen og kan derfor varmt anbefale Pernille.