Roy

Roy

Roy

(1)

Om Roy

Hej - mit navn er Roy David Bunnage.
Her kommer lige en kort intro om mig selv: Jeg har spillet trommer fra jeg var 12 år gammel - og undervist i trommesæt privat siden jeg var 13år gammel. Jeg spiller stadig og underviser både børn og voksne - lige fra nybegyndere til øvede - til stor glæde og fornøjelse for alle. Siden 1980 har jeg også undervist ved en række musikskoler rundt om i København og Sjælland + MGK på Skt Annæ Gymnasium.
Jeg er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium og har modtaget undervisning af bl.a. Karst Smit, Ed Thigpen, Bjarne Rostvold og Aage Tanggaard, mfl..

I min undervisning lægger jeg vægt på, at det først og fremmest skal være sjovt at lære at spille på trommesæt. Lige så vigtigt er det, at undervisningen foregår i øjenhøjde med eleven - og at vi hurtigt får prøvet at spille nogle rytmer på trommesættet. Jo mere eleven selv spiller, des mere fortrolig bliver eleven med instrumentet. På den måde bliver eleven introduceret til selve trommesættet, samt nogle af de forskellige klangmuligheder som trommesættet kan byde på.
Genremæssigt bevæger jeg mig mest inden for: Rock, Jazz, Pop, Klassisk, Funk, Latin og Soul. Vi kommer omkring begreber som: slagteknik, nyttige øvelser som hjælper til med at give ”flow” i elevens spil, samt nodelæsning. Noder er musikkens skriftsprog og det er ikke så svært at lære. Man skal bare lære det bid for bid :) Eleven kommer også til at lære om nogle forskellige stilarter på trommesættet, herunder: Rock – Jazz – Pop – Heavy – Latin – Klassisk, mv. Fælles for alle stilarter på trommesættet er: Puls, Tempo, Koordination, Dynamik og Form.
Som elev er du altid velkommen til at komme med forslag til hvad vi skal spille. Det kunne f.eks. være et nummer som du rigtig gerne vil lære at spille til på trommesættet. Det kunne også være at du bare ønsker at forstå, hvad der sker i et givent musikstykke/nummer. For mig er det ikke så vigtigt om eleven skal være verdensmester på sit instrument. At give eleven mulighed for at udvikle sin egen musikalske stemme og udtryk, er det egentlige formål i min undervisning. Det gør som sagt heller ikke noget, hvis det så samtidigt er sjovt :)

Det er min erfaring, at det giver det største læringsudbytte, når vi har faste rutiner. Derfor anbefaler jeg at vi mødes en gang om ugen – eller alternativt mindst en gang hver 14.dag. At spille på et instrument kræver at man får øvet sig. Det er dog vigtigt at understrege at det ikke handler om pligt, men om at få en god musikalsk oplevelse og udvikling. Derfor siger jeg altid: Hellere øve sig 10-20 minutter hver- eller hver anden dag, frem for at øve sig en dag om ugen i en time.
Den allerførste lektion bruges som regel til lige at få tunet sig ind på hinanden så vi får en fornemmelse af hvem vi er hver især. Derved får jeg også en fornemmelse af, hvor eleven er, rent niveau-mæssigt, og dels får vi mulighed for at tale om evt. særlige ønsker fra eleven. Ud fra vores første lektion vil jeg tilrettelægge et undervisningsprogram for eleven – et program som altid er åbent for indspark af forskellig art, men som samtidig indeholder de vigtigste elementer for at kunne spille på trommesættet – og udvikle sig musikalsk og personligt derved.

Til sidst lidt mere om mig selv: Jeg har nu spillet i 45 år med en lang række musikere og orkestre, der iblandt Niels Lan Doky, Kristian Jørgensen/Jacob Fischer Quartet, Hugo Rasmussen, Chris Minh Doky, Jørgen Emborg, Bob Rockwell, DR Underholdnings Orkester, Sir Charles, o.m.a.. Jeg har optrådt i både ind- og udland ved div festivaler og andre arrangementer,bl.a: .: Femø Jazzfestival, Midtfyns Festival (DK), Østersjø Festival (Sverige) og Gaume Festival (Belgien). Desuden har jeg spillet i Tyskland, Irland, Tyrkiet og Grønland. Endvidere har jeg medvirket på en række plade- og CD-indspilninger, samt div TV-programmer.
At spille trommer er både sejt og samtidig er det grineren at få arme og ben til at arbejde sammen som en helhed - og få spillet en masse "fede" rytmer :)
Jeg håber at høre fra dig! :)

Priser

Fra 202,50 DKK / 30 min.

Ved køb af klippekort til 20 lektioner.

Underviser i:

Trommer (Trommesæt), Rytmelære

Ugedage:

 

Niveauer:

Begynder / Let øvet / Øvet / Avanceret

Aldersgrupper:

Børn / Teenagere / Voksne / Seniorer

Anbefalinger af Roy

5 (1)

Kirsten K.

Oprettet den 30/11/22

Roy er en fantastisk underviser! Han er god til at lytte og forstå hvad jeg gerne vil lære, og så er han meget tydelig og pædagogisk i sin læringsmåde. Samtidig er han altid positiv og opmuntrende, hvilket er super bekræftende og inspirerende for min udvikling. Den varmeste anbefale fra mig!

Det starter som regel her:

Gennemsnitlig svartid 0 t. og 53 min.

Undervisningssteder

  • Online

    Undervisningen foregår online via vores OnlineClassRoom

    Ved elev

    Kørselstillæg 0 - 200 kr.

    I øvelokale

    2200 København N

Hurtig til at svare

Svarer I gennemsnit nye elever inden for 48 timer.

Præsentationsvideo

Har en præsentationsvideo af sig selv.

Gode anbefalinger

Underviseren har mindst 3 anmeldelser fra elever og mindst 4 stjerner i gennemsnit.

Højt engagement

Mindst 75% af underviserens elever, tager mere end 5 lektioner.

Det starter som regel her:

Gennemsnitlig svartid 0 t. og 53 min.

Lignende undervisere

...