Med vores fleksible løsning kan du få undervisning når det passer dig! Undervisningen foregår privat hos dig, hos underviseren eller online.
Om Rune R.
I min undervisning lægger jeg vægt på at vække nysgerrighed og styrke det personlige udtryk. Vi arbejder med ambitioner, mål og hvilke områder, der skal arbejdes med for at opfylde disse. Vi laver sammen en plan for forløbet. Uanset om der er tale om et forløb med instrumentet i fokus, et skaberforløb eller begge dele, hjælper jeg med struktur, og kreativ motivation så du kan komme dybere ned i din musik og videre i din musikalske og kreative udvikling. For at blive god til at arbejde med musik, arbejder jeg med teknik og teori i forskellige kreative og praktiske lag.
Som musiker bevæger jeg mig ofte i grænselandende mellem bl.a. pop og avantgarde, men er ikke bundet til en bestemt genre.
Praktisk info:
Ved første møde tager vi en samtale, hvor vi lærer hinanden lidt at kende. Her prøver vi at finde ind til hvilket forløb der passer til dig. Undervisningen foregår i mit studie på Nørrebro eller online. Her taler vi også om planlægning af undervisningen og andre praktiske ting.
Erfaring:
Jeg har undervist i ca. 12 år - elever fra 8-70 år. Min største erfaring er med aldersgruppen 12-25 år. Niveauet er øvet, men jeg kan også godt undervise seriøse begyndere. Jeg har undervist i guitar, sammenspil, sangskrivning, kreativitet og som mentor - på konservatorie, aftenskole, HF og privat.
Min uddannelse består i en bachelor fra Odense musikkonservatorium og en kandidat i music performance fra RMC. Jeg arbejder som skabende musiker i projekterne VIBRANT AS FUCK, Bright Young Future og Disarmer.. Du kan opleve mig live bl.a. med bandet School of X. Lyt her https://linktr.ee/runerisager eller læs mere på www.runerisager.com.