Med vores fleksible løsning kan du få undervisning når det passer dig! Undervisningen foregår privat hos dig, hos underviseren eller online.
Om Simone L. T.
Simone er nyuddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Hun underviser både begyndere og øvede i rytmisk sang.
I undervisningen sættes der fokus på at opbygge en sund sangteknik og sangerkrop, samt fokus på eget udtryk, klang og effekter.
Sammen med eleven, og baseret på elevens behov og evne, fastlægges der fokuspunkter og mål, som vi arbejder videre med i fællesskab og hjemme. I forbindelse med læringsmålene, findes der sange og undervisningsmateriale som passer til undervisningen.
Undervisning i sang
Det er vigtigt at skabe en sund og stærk sangerkrop - hvor stemme og krop hænger sammen.
Kropsholdning, støtte og vejrtrækning er punkter der altid sættes ind på i undervisningen.
Timerne kan indeholde:
- Grundlæggende sangteknik, med håndgribelige og konkrete øvelser
- Støtte, åndedræts- og kropsøvelser, med fokus på at opbygge en sund sangerkrop (Sammenhængen mellem stemme og krop)
- Stemmeøvelser med fokus på dynamik, register og klang
- Fokus på udtryk og performance
- Forberedelse til MGK eller andre optagelsesprøver.
- Opvarmningsøvelser
- Improvisationsøvelser
- Indblik i anatomien omkring stemmen
Det er muligt at få undervisning på alle niveauer i de fleste stilarter og genrer.
Derudover, er det vigtigt at understrege at undervisningen også, i meget høj grad, handler om at få en god oplevelse med stemmen og musikken.
Første lektion
Første lektion bruger vi på at afstemme forventningerne til undervisningens indhold.
Vi synger en sang, og laver nogle øvelser for at afdække hvor vi skal starte arbejdet.
Herefter kan du selv tage en sang med, eller ønske flere numre/stilarter du gerne vil synge - og så finder vi ud af det!