Priser
Fra 202,40 DKK / 30 min.
Ved køb af klippekort til 20 lektioner.
Underviser i:
Om Soren
Undervisning med mig
Min undervisning baserer sig meget på at musik skal være sjovt og inspirerende. At lære at spille et instrument som klaver er ikke nemt, men min filosofi er at alle og enhver kan lære at spille til et ønsket behov og endda også udtrykke sig kreativt. Jeg prioriterer en god dialog mellem os og tager udgangspunkt i, hvor du er niveaumæssigt, og hvor du har dine interesser. Du kan være helt grøn og ikke vide noget om klaveret eller have spillet i mange år og måske have lyst til at blive udfordret på andre parametre, end du er vant til. Jeg har undervist alt fra børn til voksne og genremæssigt har det f.eks. været jazz, pop, højskolesange, klassisk og fri improvisation. Alt afhængig af, hvor du er, og hvad du gerne vil, introducerer jeg dig løbende for en række teknikker, som kan hjælpe dig med at blive bedre. Et eksempel kan være at få et mere levende klaverspil kun med en række akkorder og en melodi. Men først og fremmest handler det om, at vi skal hygge os, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at du når dine mål med klaveret.
Ud over klaver, underviser jeg også i synthesizer, hvor lyd og lyddesign er mere i fokus frem for spilletekniske færdigheder. Komposition/ sangskrivning kan jeg også undervise i, og her vil jeg præsentere dig for en række metoder og teknikker som kan være med til at inspirere din egen kreative proces.
Hvordan forgår opstarten?
Den første lektion består som regel mest af en opstartssamtale, hvor vi kan få en fornemmelse af, hvem vi er hver især. Vi snakker om, hvad du gerne vil, om du har nogle ønsker eller særlige behov, og hvordan vi bedst kan tilrettelægge undervisningen. Hvis du har spillet før, beder jeg dig som regel om at spille noget, du kan i forvejen, så jeg kan få en fornemmelse af, hvor du er rent niveaumæssigt. Undervisning foregår enten hjemme hos dig eller hjemme hos mig.
Min erfaring som underviser
Jeg har 6 års erfaring som underviser og størst erfaring med at undervise unge fra 14 – 20-årsalderen, men som udgangspunkt er alder ikke vigtigt for mig. Jeg underviser fra nybegynder op til MGK-niveau. Jeg har haft +50 soloelever i løbet af min tid som underviser og har i to år været ansat på Testrup Højskole som klaver og musikunderviser.
Min professionelle baggrund
Jeg har spillet klaver i 19 år, lavet min egen musik næsten lige så længe og spillet synthesizer i snart fire år. Jeg har en bachelor i rytmisk klaver på Det Jyske Musikkonservatorium og er pt. i gang med en kandidat som komponist. Jeg har spillet i mange forskellige konstellationer gennem årerne og spillet koncerter i hele Norden, men mit fokus i øjeblikket er lyddesign med synthesizere, i de projekter og bands som jeg spiller i.
Giv endelig lyd hvis du lyst til at få undervisning af mig. Jeg glæder mig til at møde dig!
Det starter som regel her:
Gennemsnitlig svartid 12 t. og 10 min.
Undervisningssteder
-
Hurtig til at svare
- Svarer I gennemsnit nye elever inden for 48 timer.
-
Præsentationsvideo
- Har en præsentationsvideo af sig selv.
-
Gode anbefalinger
- Underviseren har mindst 3 anmeldelser fra elever og mindst 4 stjerner i gennemsnit.
-
Højt engagement
- Mindst 75% af underviserens elever, tager mere end 5 lektioner.
Det starter som regel her:
Gennemsnitlig svartid 12 t. og 10 min.