Søren Ipland

Søren Ipland profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Søren Ipland

Jeg underviser i: Akustisk guitar, sang med akustisk guitar som akkompagnement og sangskrivning.
I min undervisning har jeg fokus på, at det vi øver hurtigst muligt skal blive til musik, og så skal det selvfølgelig være sjovt.

Min undervisning er for dig som gerne vil synge og spille akustisk guitar, hvad end du gerne vil lære at spille din yndlingssang eller genoptage og udvikle dine evner som ‘lejrbåls-guitarist’. Måske drømmer du om at spille til ‘Open-mic night’ på dit lokale spillested eller at skrive videre på de sange, som ellers bare ligger og samler støv i skuffen. Eller måske er du helt ny i musikkens verden, og vil gerne finde indgangen med en akustisk guitar og din sangstemme.

Jeg spiller og underviser i en række forskellige instrumenter, men her på musikundervisning.dk har jeg fokus på det jeg holder allermest af i musikken, nemlig sangskrivning, sang og akustisk guitar. Jeg startede mit arbejde med musik og undervisning for næsten 30 år siden og har stor erfaring med undervisning af en bred vifte af mennesker.
Her på musikundervisning.dk underviser jeg voksne, unge voksne og seniorer.

Her er nogle nøgleord som kunne være i fokus i din undervisning:
Lære at spille fingerspil og fingerpicking
At lærer at synge og spille guitar og er helt begynder
Lær akkorderne til dine yndlingssange
At synge og fortolke andres sange
At skrive gode melodier og interessante tekster
At finde dit musikalske udtryk som sanger og akustisk guitarist

Mine undervisningslektioner er mellem 45-60 min, for det giver mulighed for at komme i dybden hver gang vi mødes. Jeg underviser i mit hus mellem Kalvehave og Vordingborg.

Mindst en gang om året laver jeg en tur, for de af mine elever som ønsker at optræde med deres sange, egne eller fortolkninger. Eksempelvis mødes vi ved et aftalt ‘åben scene arrangement' og spiller for det fremmødte publikum, og man er velkommen til at invitere venner og familie.

Med venlig hilsen
/Søren Ipland

Lignende undervisere

...