Soren

Soren profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Soren

Lidt om mig:

Jeg har spillet guitar i 20 år, og er uddannet musiker med guitar som hovedinstrument fra Rytmisk Musikkonservatorium.

Som underviser har jeg 14 års erfaring fra musikskoler, ungdomsskole, aftenskole og privatundervisning. Jeg undervist elever i alderen 7-60 år, og har haft elever på alle niveauer. Jeg har bl.a. været ansat på Bernadotteskolens musikskole, Roskilde ungdomsskole og Lof Holbæk/Lejre.

Som musiker er jeg udøvende i mit eget band Ebo Dawn, og har derudover arbejdet sammen med flere kunstnere/bands bl.a. Marshall Cecil, Kleo, Sunx. Jeg er også musiker i teaterkompagniet Gazart, hvor jeg i 2022 spillede over 40 forestillinger for børn og unge i hele landet.

Min undervisning:

Det skal først og fremmest være sjovt at spille! Musik er magisk, men ikke hvis det bliver en sur tjans, så jeg gør altid mit bedste for at inspirere og holde mine elever ved ilden. Samtidig tager vi udgangspunkt i hvad du godt kunne tænke dig at lære. Første gang vi mødes tager vi en snak, og herefter forbereder jeg et forløb med materiale der passer til dine ønsker og drømme.

Genremæssigt er jeg bredt funderet, og har et stort kendskab til de fleste rytmiske genrer, og jeg kan også undervise i begynder og let øvet klassisk guitar. Du kan både blive undervist i akustisk og elguitar, men du skal selv tage dit eget instrument med.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Bh Søren

Lignende undervisere

...