Uffe C.H.

Uffe C.H. profil er i øjebliket inaktiv. Du kan søge videre ved at gå til vores søgemaskine

Om Uffe C.H.

Uffe er uddannet klassisk guitarist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han dimitterede med højeste karakter i 2014. Han har flere års erfaring med undervisning af særligt børn i alle aldre, men har også erfaring med voksenelever. Uffe fokuserer meget på, at det skal være rart at gå til guitar, og at der skal være plads til at lave fejl og stille spørgsmål i en tryg atmosfære.

Undervisningen
Uffe underviser i akustisk guitar på alle niveauer og alle aldre. I undervisningen indgår blandt andet:
⁃ Teknik - melodispil – fingerspil – strum
⁃ Notation - noder, tabs og/eller akkorder
⁃ Siddestilling - så man ikke får ondt i hverken ryg eller led af at spille
⁃ Dynamik - så man kan spille både kraftigt og svagt
⁃ Tonedannelse - hvordan man får guitaren til at lyde, som man gerne vil

Der bliver taget udgangspunkt i den klassiske guitarteknik, men eleven bestemmer selv hvilken genre, eller hvilke genrer, han/hun ønsker at arbejde imod. Det kunne f.eks. være:
⁃ klassisk/spansk guitar - lær det mest vanvittige fingerspil og spil de smukkeste melodier, med dig selv som akkompagnement.
⁃ pop/rock - lær de populære sange du kender, fra Bieber til Beatles og forbi Bob Dylan.
⁃ 1-2-3-guitar - lær at spille guitar med de simpleste midler, evt. som akkompagnement til egen sang – særligt henvendt til pædagoger og forældre.

Den første lektion
I den første lektion vil eleven og Uffe tale om, hvorhen eleven gerne vil med sit guitarspil, og hvor meget tid og energi, der ønskes at blive lagt i instrumentet. Eleven vil få et lille stykke musik eller en øvelse med hjem, så eleven kommer i gang allerede fra dag èt. Hvis eleven er begynder, tages der også i høj grad udgangspunkt i elevens alder. Til begyndere må medregnes køb af undervisningsbog og fodskammel.

Skriv en uforpligtende besked til Uffe, hvis du er blevet interesseret eller har spørgsmål.

Lignende undervisere

...