Guide til præsentationsvideoer


Lav en video af dig selv, hvor du viser dine elever hvem du er og hvad du kan



Hvad er fordelene ved at lave en personlig præsentationsvideo?

Det giver dig mulighed for at udtrykke hvilken slags underviser du er
Nye elever får et klart indtryk af dig som underviser
Videoen kan lægges på din underviserprofil

Forberedelse

Sæt tid af til at læse denne tekst grundigt igennem og se hvad andre undervisere har gjort. Sæt tid af til at lave videoen. Det er ikke altid man bliver tilfreds i første hug. Det kan være en fordel at filme to settings: en hvor du fortæller om dig selv, og en hvor du selv spiller og viser hvad du kan. Der findes mange gode gratis videoredigeringsprogrammer, hvor du efterfølgende kan klippe filmen til inden du sender den til kontoret.

Indholdsmæssig tjekliste til den gode video


Kig lige i kameraet - Det er rart at føle at man ser dig i øjnene allerede fra første klip.
Ta højt og tydeligt - Man skal tydeligt kunne høre hvad du siger
De første 5 sekunder er afgørende - Sig det vigtigste først; Navn, instrument(er) og hvor du underviser.
Baggrund, genre, undervisningsstil - Fortæl dernæst lidt om din baggrund, din undervisningsstil og hvad man kan forvente, som ny elev hos dig.
Undervisningssted - Fortæl hvor du underviser henne - Hos dig selv? Eller kører du også ud til eleven?
Vis hvad du kan - Hav gerne et eller flere korte klip med af dig, som spiller på trommer
Afrunding Slut meget gerne af med at sige at man kan læse mere om dig, på din profil på musikundervisning.dk

Teknisk tjekliste til den gode video

Rolig kameraføring - Hav gerne kameraet på et stativ eller lign., så videoen ikke bliver for rystet
Lys - Sørg for at der er rigeligt med lys i rummet du optager i
Varighed - Videoen bør ikke være mere end 30-45 sekunder lang
Højkant - Film meget gerne videoen på højkant, hvis den skal bruges til Facebook eller Instagram-annoncer


Når du har lavet videoen, kan du bare sende den til os, så kan vi både lægge den op på YouTube og på vores Facebook-side hvor vi kan lave tilpassede annoncer målrettet mod folk i det område du underviser i.

Videoen kan også bruges til Facebook-annoncer

De undervisere som laver videoer, som lever op til punkterne på tjeklisten nedenfor, bliver tilbudt muligheden for at få lavet en personlig Facebook-annonce. En personlig Facebook-annonce giver dig mulighed for at præsentere dig selv som underviser til en bredere gruppe af potentielle nye elever i dit lokalområde via sociale medier som Facebook og Instagram. Vi tilbyder nye elever 50 kr. rabat på den første time hos dig, og målretter din annonce mod folk i dit lokalområde. Det er en særlig god mulighed for dig der gerne vil have mange nye elever.


Vi har god erfaring med at personlige annoncer på Facebook giver en stor stigning i antallet af forespørgsler fra nye elever, så det er en god mulighed for undervisere, der gerne vil have flere elever.

Eksempler på videoer

Annelie - Underviser i sang og klaver: https://www.youtube.com/watch?v=RzPEmwpSdfg&feature=youtu.be
Peter - Underviser i guitar https://www.youtube.com/watch?v=wm9DCLg8vd4


Som du kan se, er det helt okay at man godt kan se at videoen er hjemmelavet. Det handler bare om at give et godt og ærligt indtryk af dig som underviser. Det er helt fint at optage med din telefon.


Musikundervisning.dk | Skabt med kærlighed til musikken | Musikk-undervisning.no | Muziekonderwijs.nl | MusicTutors.co.uk | Blog | Artikler | Founder