Det er svært at komme uden om bassen, da den i langt de fleste sammenhænge udgør en stor del af det musikalske fundament. Men hvad er egentlig bassens rolle, hvordan adskiller den sig fra guitaren, og kan det i det hele taget lade sig gøre at spille akkorder på en bas?
Her har vi sammensat en guide til bassen, så du hurtigt kan få en grundlæggende forståelse af instrumentet. Du finder også gode råd til at komme i gang og får forudsætninger for at vælge den rigtige undervisning. Tryk her for at komme i gang med det samme!
I daglig tale betyder “bas” normalt elektrisk bas – eller basguitar, som man kaldte den i gamle dage. Den svarer nemlig fuldstændigt til en elektrisk guitar, bortset fra at den er større, længere og har markant tykkere strenge. Basguitaren er forbundet med lyden af rock, pop, funk og den meste anden forstærkede populærmusik fra 1950’erne og frem.
Kontrabassen derimod kender man fra klassisk musik, jazz og anden akustisk musik. Den ligner en kæmpe cello og kan både spilles med fingre og bue. Hvor basguitaren hænger foran på kroppen fra en rem, hviler kontrabassen direkte på gulvet, hvor den står oprejst side om side med bassisten. Kontrabassen producerer selv sin lyd og volumen gennem F-hullerne i sin hule krop og har en meget træagtig og fyldig klang sammenlignet med basguitarens mere stramme og slagkraftige lyd.
Læs mere om kontrabassen her.
Blandt de elektriske basser skelner man overordnet mellem Jazz-basser og Precision-basser, i daglig tale kaldet J-basser og P-basser. Begge typer har deres navn fra Fenders skelsættende modeller fra midten af det 20. århundrede.
J-bassen kan være nemmere at spille på for en nybegynder, især hvis man ikke har så store hænder, idet halsen er smallere end på P-bassen.
Læs mere om de forskellige elektriske bastyper under Kend din elbas.
Hos Musikundervisning.dk kan du naturligvis finde undervisning i både kontrabas og elbas.
Som standard har bassen fire strenge, men i takt med den elektriske bas’ udvikling siden 1950’erne er fem- og sågar seksstrengede basser også blevet almindelige.
Der findes strengetyper af forskelligt materiale, og f.eks. er “round wound”-strenge velegnede til rockgenrer pga. deres ekstra diskant, mens “flat wounds” har en varm klang, der er perfekt til jazz og soul.
For at kunne ramme tonerne rent – og ikke mindst spille sammen med andre – skal bassen først stemmes korrekt. Der findes en standardstemning (også kaldt tuning), som anvendes over det meste af verden og tager udgangspunkt i kammertonen A ved 440 hertz. Den finder man ved hjælp af en stemmegaffel eller en elektronisk stemmemaskine (tuner), der fås enten i håndholdt eller pedalformat, som app til telefonen m.m. Man kan også stemme efter et klaver, hvis man ved, hvordan tonerne er fordelt på tangenterne.
En elektronisk tuner
Tonerne på en streng forekommer i samme rækkefølge som på et klaver (C-D-E-F-G-A-H), men på bassen bevæger man ikke kun fingrene på langs, men også på tværs af strengene. For hvert strengeskift forskydes tonerækkefølgen med samme afstand, nemlig en kvart, og bassens strenge er som standard stemt i rækkefølgen E-A-D-G. Ved at dreje på stemmeskruerne på hovedet for enden af halsen stemmes de fire strenge i forhold til kammertonen og til hinanden.
I videoen nedenfor forklarer Michael, fra DanGuitar kort, hvordan man stemmer en bas.
Det er altid vigtigt at starte med at varme op, inden man begynder at spille og øve sig. På den måde forebygger man overanstrengelse og i værste tilfælde seneskedehindebetændelse. Af samme årsag er det vigtigt at holde regelmæssige pauser, så musklerne ikke begynder at spænde. Det bliver mere behageligt at spille, hvis bassen hviler korrekt på låret i siddende stilling, og hvis halsen holdes i en vinkel, der gør det naturligt at bøje håndleddet. Spiller man stående, bør remmen indstilles, så bassen befinder sig samme sted på kroppen, som når man sidder. Husk at stille bassen fra dig i pauserne, så skulderen ikke bliver øm af træets vægt.
Fingerspil og spil med plekter udgør langt de mest almindelige spilleteknikker på bas. I fingerspillet bruger man enten neglene eller fingerspidserne til at slå strengene an og opnår derved en blød, varm og dynamisk lyd. Plektret er derimod et lille stykke plastik eller lignende, der som substitut for neglen giver mere volumen og kant. Plektre fås i mange størrelser og tykkelser og er som regel meget billige at anskaffe.
Akkorder er en sammensætning af toner, der tilsammen skaber en harmonisk samklang. På bassen spiller man normalt ikke fulde akkorder, da det er teknisk krævende og rent sonisk ikke hensigtsmæssigt med for mange dybe toner på én gang. Derimod er det normalt at spille to- og treklange, når musikken tillader pladsen, og ellers er det netop baslinjernes opgave at tegne omridset af harmonierne i musikken én tone af gangen.
En skala er en fastlagt sammensætning af toner og svarer – rent metaforisk – til det alfabet, man skriver melodier med. Skalaen danner udgangspunktet for, om tonearten er dur eller mol, men der findes også mange skalaer, som kan udviske klangfarverne mellem dur og mol. Det kender man blandt andet fra blues og jazz. Jo flere skalaer men kender, jo større ordforråd har man, når man skal improvisere.
Når du begynder med at spille bas, er det vigtigt at finde en model, der er god at sidde med og spille på. Undervisningen og øvelserne bliver kun sjovere, når du har fundet det rigtige instrument, og vi anbefaler, at du besøger din lokale musikforretning og får en fagmand til at hjælpe med at udvælge den rigtige, så du ikke bruger unødvendigt mange penge på et instrument, der er enten for stort, for lille eller har en masse funktioner, du ikke har brug for (endnu). Skal du købe et begynderinstrument til dit barn, er det værd at vide, at basser også fås i såkaldt shortscale-størrelser.
Her følger tre tips til vedligeholdelse og optimering af din bas. Brug dem også som en tjekliste, når du skal købe en ny/brugt bas.
Optimalt skal halsen på bassen ’bue’ en anelse væk fra dig selv, når du står med instrumentet og er spilleklar. Dette kan justeres via den såkaldte truss rod, som er en lang metalstang, der sidder inde i halsen og fungerer som spændestang/afstivning. Halsen kan umiddelbart se ”lige” ud, selvom den er korrekt indstillet, men er halsen helt lige, vil strengene klapre mod gribebrættet. I det tilfælde skal truss rod’en spændes en smule. Har man ingen erfaring med at justere halsen på sin bas, anbefaler vi, at man går til en professionel. Spænder eller løsner man halsen for meget, kan det ødelægge den, så husk at skrue kun en kvart omgang ad gangen.
“Action” er et begreb, man bruger om afstanden mellem strengene og gribebrættet. Det vil sige, at en høj action gør det sværere at trykke strengen mod gribebrættet og vice versa. Nogle rutinerede bassister vælger bevidst en høj action på grund af den større lyd, det giver instrumentet, når strengen får lov at svinge helt frit. For nybegyndere vil vi altid anbefale at sætte en lav action, så man ikke får ømme fingre. Det gøres ved at justere strengehøjden på stolen (engelsk: bridge) ved hjælp af nogle små skruer. Optimalt skal strengehøjden være indstillet sådan, at strengene ikke klaprer mod gribebrættet, når du spiller. Få din basunderviser til at indstille din bas første gang, så du kan lære, hvordan man gør.
Mensuren er strengelængden fra stolen til sadlen (engelsk: nut) Er mensuren forkert indstillet, vil nogle toner på gribebrættet være falske. Bag på stolen sidder oftest nogle skruer, som man kan justere frem og tilbage og derved gøre strengelængden kortere eller længere.
Fremgangsmåde: Først stemmer man den enkelte streng på normal vis. Dernæst tjekker man, om den samme tone stemmer rent en oktav over på samme streng (i 12. bånd), når man henholdsvis trykker den ned og spiller dens flageolet. Er mensuren indstillet forkert, vil tonen i 12. bånd være falsk. Stemmer tonen i 12. bånd over flageoletten, skal strengen forlænges (juster stolen væk fra halsen ved at skrue med uret), og er tonen for lav, skal strengelængden forkortes (juster stolen tættere på halsen ved at skrue mod uret).
Man ser ofte hos nye basser, at de ikke er finindstillede fra fabrikkens side. Dette gør producenterne både for at spare tid, men også for at sikre sig, at strengene ikke klaprer mod gribebrættet, når man prøver instrumentet første gang i butikken. Det skal man altså have in mente, når man skal købe en ny bas.
Hvis man er nybegynder på bassen, følger her nogle gode råd, der gør det nemmere at få en god start.
Det giver bedre resultater at øve 10 minutter hver dag end en time en gang om ugen. Det hjælper også med at tilvænne og træne fingrene. Hold bassen inden for rækkevidde, så du ikke først skal bruge halvdelen af øvetiden på at finde den frem og pakke den ud.
Huden på fingrene skal vænne sig til modstanden i strengene, og i starten kan man få ømme fingerspidser og endda vabler, hvis man spiller for længe af gangen. Hvis der til gengæld går for lang tid mellem øvelserne, opbygger man ikke den nødvendige hårde hud. Se råd nummer 1.
Man skal også vænne sig til at bruge fingermusklerne uden at spænde i håndled, underarm, albue og skulder. Hvis man føler ubehag i hånd og arm, skal man skifte stilling og holde en pause for at undgå skader. I starten kan det føles som en udfordring at opbygge den nødvendige hårdførhed, men den kommer hurtigere, end man tror og har ikke noget med kropsstørrelse, alder eller almen styrke at gøre.
En bas er et fintfølende instrument og fortjener sin egen kasse eller en gigbag (en specialsyet rygsæk i tyk, beskyttende kvalitet). Stil den ikke op ad væggen og læg den ikke på gulvet, men anskaf i stedet et stativ, så den altid står sikkert og inden for rækkevidde.
Hav altid ekstra strenge i kassen eller i din gigbag. Når en streng springer, bør den skiftes med det samme, så bassen holder sin stemning og opsætning, og så træet ikke skifter stilling pga. det ændrede træk fra strengene. Så ender den heller ikke som en ny cykel, der får lov at stå og ruste, bare fordi den er punkteret.
Sørg for at spille sange, du kan lide, så øvelserne ikke ender med at føles som kedelige lektier. Fortæl din lærer, hvad du gerne vil lære, så I sammen kan planlægge den helt rigtige undervisning for dig. Det er altid en succesoplevelse, når man pludselig kan spille med på sine yndlingssange!
Udvalget af basmodeller kan tit virke uoverskueligt for nye bassister: Hvordan skelner man mellem de mange forskellige typer, og hvordan finder du ud af, hvilken der er den rigtige for dig? I denne artikel ser vi på nogle af de mest kendte fabrikanter og modeller, så du kan få et overblik og finde frem til hvilken bas, der passer bedst til dig.
Fender har alle dage været synlig på basfronten. Firmaet er grundlagt i Californien og lancerede den første masseproducerede elektriske bas, Precision-bassen, i 1951. Siden da har Fender lanceret mange populære guitarer og basser og hører fortsat til blandt de bedst kendte producenter af instrumenter i verden.
Fender ejer også mærket Squier, som primært laver budgetversioner af deres mest populære modeller. Hvis du forelsker dig i en Fender-bas, men synes den er lidt for dyr, så kan du sandsynligvis finde en tilsvarende model til en billigere pris produceret af Squier.
I 1951 lancerede Fender deres Precision Bass, som snart fik kælenavnet P-Bass (P-bas på dansk). Modellen blev hurtigt populær, og den dag i dag er den en af de mest solgte (for ikke at sige mest imiterede) basmodeller i verden. P-bassen blev oprindeligt designet som en løsning på den akustiske kontrabas' problemer med at blive hørt i den nye forstærkede popmusik, og dertil var den også meget lettere at transportere og ikke mindst meget billigere end kontrabassen.
P-bassen har alle dage været en favorit blandt bassister verden over, og blandt dem kan nævnes navne som James Jamerson fra The Funk Brothers, Roger Waters fra Pink Floyd og Nate Mendel fra Foo Fighters.
I 1960 lancerede Fender deres Jazz Bass, og på samme måde som Precision-bassen fik kælenavnet P-Bas, blev Jazz-bassen hurtigt kendt som J-Bass. Den har knap så meget bund som en P-bas, men har til gengæld en skarpere tone takket være dens mere fremtrædende diskant og mellemtone . Selvom bassen oprindeligt blev markedsført til jazzbassister, blev den også hurtigt populær i en række andre genrer, heriblandt funk, disco, reggae og progressiv rock.
J-bassen er stadigvæk en populær bas i dag, og det skyldes ikke mindst, at legender som Jaco Pastorius fra fusionsgruppen Weather Report, Larry Graham fra funkgruppen Sly & The Family Stone og Flea fra rockbandet Red Hot Chili Peppers alle har været ivrige brugere.
Gibson har rødder helt tilbage til 1902, hvor firmaet blev grundlagt i Michigan, USA. Firmaet var et af de første til at masseproducere elektriske guitarer, og selvom Gibson havde flere succesfulde modeller op gennem 1930'erne og 1940'erne, fik de for alvor markeret sig, da de i 1952 lancerede deres mest ikoniske model, nemlig Les Paul, opkaldt efter og udviklet af den kendte guitarist af samme navn. Siden da er der kommet flere populære modeller til, og Gibson har også produceret en række basguitarer gennem årene.
På samme måde som Fender ejer Squier, ejer Gibson firmaet Epiphone, som i dag mest er kendt for at producere budgetversioner af Gibsons egne modeller.
Gibson lancerede deres første elektriske bas i 1953. Den bar navnet EB-1 (Electric Bass 1), og designet lignede mest af alt en formindsket kontrabas. Bassen blev ikke nogen videre succes, og det var først i 1961, at Gibson formåede at bygge en succesfuld bas, nemlig EB-3'eren. Rent designmæssigt trak den på Gibsons egne SG-guitarer, og den blev særligt kendt, efter Jack Bruce fra den engelske supergruppe Cream tog den til sig.
Gibson stoppede produktionen af EB-3 i 1979, men sælger i dag en SG-bas, som er meget lig EB-3'eren i design og lyd.
I et direkte forsøg på at konkurrere med de populære Fender-basser introducerede Gibson i 1963 deres Thunderbird-bas. Designet ligner meget Gibsons egen Firebird-guitar, som udkom samtidigt. Det særlige ved Thunderbird-bassen er, at den har en "neck-through construction", hvilket vil sige, at halsstykket går hele vejen gennem bassens krop.
Thunderbird-bassen var en fast favorit hos blandt andet John Entwistle fra The Who og Nikki Sixx fra Mötley Crüe.
Höfner blev grundlagt i 1887 under navnet "Karl Höfner KmbH & Co. KG" i Schönbach, Østrig og var i starten kendt for at producere strengeinstrumenter såsom violiner og celloer. I dag har firmaet to afdelinger: Én der producerer traditionelle strengeinstrumenter, og én der producerer guitarer og basser.
Höfner havde allerede eksisteret i 68 år, da de lancerede deres første elektriske basguitar i 1955. Modellen havde navnet 500/1, og i 1961 så en ung Paul McCartney et eksemplar i en tysk instrumentforretning og købte den på stedet. Bassen er sidenhen blevet ikonisk, og for mange er den sågar kendt som "Beatles-bassen".
Rickenbacker startede i Californien i 1932 og har æren af at være krediteret som verdens første producent af elguitarer. Rickenbacker-guitarer har en særligt ringlende lyd, og særligt deres tolvstrengede guitarer var med til at definere lyden af 1960'erne. Rickenbacker er dog også kendt for at producere basser, som især er populære inden for rock.
I 1955 lancerede Rickenbacker den første bas i deres 4000-serie. Modellen vakte opsigt på grund af sit unikke design, men eftersom den kun fandtes i en version med en enkelt pickup, kom der hurtigt efterspørgsel på en variant med to pickupper. Rickenbacker lancerede derfor modellen 4001 i 1961, og den har været udgangspunktet for 4000-serien lige siden.
Selvom 4000-serien ikke specifikt er bygget til rockmusik, er den blevet en favorit blandt bassister inden for især den tunge ende af rocken. Særligt Lemmy Kilmister fra Mötorhead var kendt for at spille på et udvalg af 4000-modeller, mens kendte heavyrock-bassister som Geezer Butler fra Black Sabbath og Cliff Burton fra Metallica også har spillet på 4000-modeller.
Ønsker du at få undervisning af en dygtig underviser med relevant uddannelse og flere års erfaring, tilbyder Musikundervisning.dk undervisning i dit instrument flere steder i landet. Du kan her se, hvor du har mulighed for at få undervisning:
Se alle vores kvalificerede basundervisere her!
Musikundervisning.dk er en musikskole med samlingspunkt på en hjemmeside, hvor vi skaber kontakten mellem underviser og elev. Vores formål er at skabe mere musik i Danmark! Vi tilbyder undervisning til alle uanset alder og niveau, da vi har kompetente og dygtige undervisere, som alle har flere års erfaring med musikken. Hvis du har spørgsmål til undervisningen, konceptet eller vores basundervisere, så er du altid meget velkommen til at kontakte Musikundervisning.dk på telefon 50 50 12 03 eller mail [email protected].