Lær at spille trommer
Dette er artiklen for dig, der gerne vil i gang med at spille trommer. Du lærer at vælge, opsætte og stemme et trommesæt, lærer hvad de enkelte trommer hedder, hvordan man skal sidde og holde sine stikker og sidst men ikke mindst lærer du noget grundlæggende trommespil og får gode tips og tricks til at komme i gang. Tryk her for at komme i gang med det samme!
Vælg det rette trommesæt
Trommen er et ældgammelt instrument. Ikke desto mindre finder man stadig den dag i dag trommer i næsten al populærmusik. Trommesættet er et stort instrument, som opbygger sine rytmer i sammenspillet mellem sættets forskellige dele, og man kan udvide sit sæt og lave om på det alt efter lyst og behov. Nedenfor finder du en liste over bestanddelene i et typisk trommesæt
Trommesættet består som udgangspunkt af disse dele:
- Stortromme
- Lilletromme
- Tammer (2-3 stk. i et standardsæt)
- Hihat
- Bækkener (2-3 stk. i et standardsæt)
- Stativer
Starter man med at spille trommer som ung, skal man være opmærksom på, om trommernes størrelse passer til trommeslagerens størrelse. Stortrommen, lilletrommen og hihatten er de tre ting i trommesættet, der bliver brugt mest på tværs af vestlig populærmusik. Det er derfor meget vigtigt, at disse tre dele står rigtigt ift. trommeslageren for at sikre spillekomforten.
En god tommelfingerregel er, at hvis stortrommen er over 20 tommer i diameter, kan børn og unge have svært ved at nå rundt på sættet. Skal man købe et trommesæt, bør man få hjælp af en erfaren trommeslager, sin trommelærer eller en forhandler. Det anbefales at besøge den lokale musikbutik for at prøve trommerne og få vejledning, inden man køber.
Opstilling og indstilling af trommesættet
Et trommesæt kan bestå af alverdens forskellige dele, dobbeltpedaler, effektbækkener, koklokker, elektroniske trommemoduler m.m. Derfor er opsætningen op til den enkelte, da instrumenterne og deres størrelse er afgørende for, hvad der virker i den givne situation. Her ser du et eksempel på et standardtrommesæt:
Trommesættet stilles op i følgende rækkefølge:
- Stortrommen placeres og trommestolen sættes i en afstand, så knæet ikke er under en vinkel på 90 grader.
- Hihatten placeres med samme afstand til stolen, som der er mellem stortrommepedalen og stolen.
- Lilletrommen sættes således, at trommeslageren kan ramme midten af trommen med stikken almindeligt placeret i hånden uden at strække albuen unaturligt.
- Tammerne monteres oven på storetrommen og vendes mod trommeslageren.
- Bækkenstativerne placeres som vist på billedet ovenfor.
Herefter indstilles højden på de enkelte instrumenter:
- Stolen skal indstilles i højden, så lårene er vandrette.
- Lilletrommen kan vinkles forholdsvist let, men skal nogenlunde være i bæltehøjde, når trommeslageren sidder.
- Hihatten skal være et stykke højere end lilletrommen, så man kan spille med krydsede hænder - højre hånd på hihatten og venstre på lilletrommen (hvis man er højrehåndet).
- Tammerne indstilles i en vinkel, så de kan rammes uden bevær og uden at ramme kanten.
- Bækkenerne skal være i en afstand, så man kan nå dem uden besvær. Vinklen er også vigtig, da man sagtens kan ødelægge bækkener ved at overbelaste dem. De skal ikke være vandrette, men som grundregel have en let vinkel, så bækkenerne flugter i retning af trommeslagerens navle.
Dette er et udgangspunkt, som skal finjusteres, alt efter hvad og hvordan man vil spille, og hvad der for den enkelte føles bedst.
Instrumenterne i sættet
Her gennemgår vi de forskellige instrumenter, som er en del af trommesættet.
Stortrommen
Stortrommen er den største tromme i trommesættet og spilles vha. en pedal med foden. Nogle stortrommer har et rundt hul i forskindet på størrelse med en rulle gaffatape, for at luften inden i trommen ikke presser så kraftigt på frontskindet, når man spiller på slagskindet. Det giver også mulighed for at dæmpe trommen indefra ved at putte et sammenrullet håndklæde gennem hullet og lægge det op mod slag- eller frontskindet. Prøv dig frem og find ud af hvordan det lyder bedst.
Lilletrommen
Lilletrommen har fjedre på undersiden og er den del. som stemmer og lyder højest i sættet. Det er værd at bruge noget tid på at lære at få lilletrommen til at lyde rigtigt godt ved at stemme den (se næste kapitel).
Bækkener
Grundlæggende har man tre bækkentyper i et standardtrommesæt:
- Hihat (to små bækkener, der lyder imod hinanden): Hihatten kan vha. hihatstativet styres med foden, mens den slås an med stikkerne. Her er mulighed for at lave korte lyde med en lukket hihat eller kraftige, fyldige lyde med hihatten åben. Hos begyndertrommeslagere lukkes hihatten typisk med skruen, da det er lettere at spille, når foden ikke skal holdes nede hele tiden.
- Ride-bækken: Ride-bækkenet bruges ofte til at spille det samme som på hihatten, blot med en varmere lyd.
- Crash-bækken: Crash-bækkenet bruges bl.a. til at forstærke højdepunkter i musikken og til at markere rundgange. Eksempelvis med et kraftigt slag i starten af et omkvæd eller efter et godt trommefill.
Stikker
Når man skal finde de rigtige trommestikker, er det bedste og nemmeste at prøve sig frem. Alle fabrikater fører en model 7A, som er en ret let, tynd og kort stik uden decideret at være til børn. Modellen er ikke ubetinget god til en voksen, der spiller rock, da man her skal slå hårdere for at få et reelt godt output fra trommerne. 7A'eren har derimod en ret fin størrelse og vægt til børn, og der findes endda også specifikke trommestikker, som kun er beregnet til mindre børn. Som voksen kan man gå efter en model 5A eller 5B, som har en ret gennemsnitlig størrelse med mere træ og mere vægt. De fleste trommestikker bliver produceret i træsorten “Hickory”, som er en amerikansk træsort i valnøddefamilien, men man kan også få trommestikker lavet i ahorn, eg, aluminium, kulfiber og plast. Stikken kan have stor indflydelse på den lyd, man skaber, men det vigtigste er, at de er gode at spille med.
Stativer
Trommernes lyd er bedst, når begge skind kan resonere frit, og de må derfor ikke stå direkte på jorden. Når man indstiller stativerne, skal man generelt sørge for, at instrumentet ikke støtter på noget udover stativet. Tammerne, som typisk sidder monteret på stortrommen, skal ikke ramme stortrommen med reifen (trommens metalkant), men svæve frit.
Toppen af bækkenstativet er polstret, så der ikke er direkte kontakt mellem metallet fra stativet og selve bækkenet. Der er plast- eller gummikrave på gevindet og to filtskiver, som skal sidde over og under bækkenet, når det sættes på stativet. Til sidst skal der en vingeskrue på, så bækkenet ikke ryger af, hvis det får et kraftigt slag. Vær opmærksom på at filtskiverne ikke er der for at fiksere bækkenet, men skal give bækkenet plads til at kunne gynge på stativet.
Stortrommepedalen
Pedalen kan ofte justeres i fjederen, og det samme kan køllens slagvinkel og længden af køllen. Det hele skal passe med, at slaget rammer på midten af stortrommens skind, og at der er lidt tilløb på køllen på cirka 45-60 grader bagud fra en lodret vinkel.
Hvordan lyder dine trommer?
Når man stemmer sine trommer, er det i virkeligheden trommeskindet, man stemmer. Det er nemlig trommeskindet, der aktiverer lyden i trommen, og en tromme har to skind – et på oversiden og et på undersiden. Øverst sidder slagskindet, og på undersiden sidder resonansskindet. Begge skind påvirker trommelyden på hver sin måde.
Slagskindet giver trommens anslag, da det er dette skind, stikken rammer. Resonansskindets opgave er dernæst at give lyden sustain (opretholde tonen) og klang. Når en tromme stemmer korrekt, betyder det, at begge skind stemmer jævnt over hele overfladen, og at du kan høre samme tone/pitch, når du slår forsigtigt ved stemmeskruerne rundt på hele trommen. Slagskind og resonansskind behøver ikke være ens stemt (i samme tone/pitch), men en ensstemning vil give dig mest mulig sustain, og stemmer du de to skind forskelligt, vil det give trommelyden en anden karakter. Her kan du selv eksperimentere og finde en lyd, der passer dine trommer og den musik, du ønsker at spille.
Når man stemmer trommer, kan man gå til værks på to måder:
- Stemning fra bunden: Man starter forfra med skindet helt løst
- Finstemning: Man stemmer/justerer et skind, der allerede er strammet
At lære at stemme trommer kræver lidt træning, men det er også en god måde at udforske sit trommesæt på.
Se hvordan man stemmer sin tromme i denne video:
Gode råd til stemning fra bunden:
- Dit skind skal ikke være stramt til at starte med
- Stram alle skruer med fingerkraft, inden du begynder at bruge din stemmenøgle
- Følg skemaet nedenfor med din stemmenøgle
- Brug dine ører og bliv ved med at stramme skindet, indtil du finder den ønskede tone/pitch
Hvordan skifter man skind?
Der findes ikke nogen regler for, hvor ofte man skal skifte skind på sine trommer, da det ofte afhænger af, hvor meget og hvor hårdt man spiller. Begynder trommerne at lyde dårligt, og lykkes det ikke længere at stemme skindene godt nok, bør man dog skifte skindene ud med nogle nye.
Vælg dit nye skind
Der findes mange forskellige slags skind og skindproducenter at vælge imellem. Har man ikke tid til at sætte sig ind i forskellene på alle modeller på markedet, men bare gerne vil have et nyt og velfungerende setup til sit trommesæt, så har alle store producenter – f.eks. Remo, Evans og Aquarien – en god version af ”standardmodellerne”. Et standardsetup består som regel af en kombination af enkeltlags- og dobbeltlagsskind med eller uden coating (overfladebehandling). Nedenfor finder du de to mest almindelige setups:
Standardsetup 1 - Hvis man spiller kraftigt:
- Slagskind: Clear (ubehandlet) dobbeltlagsskind, f.eks. Remo Clear Emperor
- Resonansskind: Clear enkeltlagsskind, f.eks. Remo Clear Ambassador
Standardsetup 2 - Hvis man spiller dynamisk:
- Slagskind: Coated enkeltlagsskind, f.eks. Evans G1 Coated
- Resonansskind: Clear enkeltlagsskind, f.eks. Evans G1 Clear
Optimal siddeposition
Indstillingen af trommestolen afhænger af, hvad man har det bedst med. Dog er det meget vigtigt, at ens ben ikke bøjer i en vinkel på under 90°. Knæene må med andre ord ikke komme højere op end lårene, da dette på sigt kan skade hofterne. Lårene skal være mere eller mindre vandrette i en let nedadgående retning, og herefter justerer man om nødvendigt stolen, indtil man problemfrit kan spille på trommerne og pedalerne.
Hvordan holder man trommestikkerne?
Den enkleste stikteknik kaldes ”match grib”, og dette betyder, at højre og venstre hånd holder ens på trommestikkerne.
Tag stikkerne op og hold dem ud fra kroppen i brysthøjde med tip’en (spidsen) pegende opad. Giv nu slip således, at kun tommel- og pegefinger holder fast om stikken med fingerspidserne. Observér at der er ca. 15 cm. fra punktet over tommelfingeren til trommestikkens bagende - eller at du holder ca. 1/3 oppe på stikken. Herefter lukker du de tre resterende fingre blidt om stikken og mærker, at de kun akkurat rører stikken med fingerspidserne. Spilleteknikken er groft sagt, at tommel- og pegefingre altid har fat om stikken, mens de tre øvrige fingre kan holde løst eller fast, alt efter hvilken teknik der anvendes.
Øvelser
Når du skal i gang med at øve dig, er det vigtigt at have en god rutine. Det vil sige, at du bør skabe nogle daglige øveritualer, hvor du tager højde for, hvilket tidspunkt på dagen du er mest oplagt. Derudover er det vigtigt, at trommesættet altid er opstillet og klar til brug, så du let bliver ”fristet” til at spille fem minutter, når du går forbi.
Helt grundlæggende gælder følgende regel: ”Hyppighed frem for varighed”. Det vil sige, at det er afgørende for en god udvikling at øve ofte snarere end at øve længe. 10 minutter dagligt er langt bedre givet ud end to timer en enkelt dag om ugen. Dette forudsætter selvfølgelig, at du modtager undervisning, der udfordrer dine evner tilstrækkeligt, således at din øvning hele tiden foregår i grænselandet mellem færdigheder, du mestrer, og færdigheder du kun lige knapt behersker.
Sørg for at sidde med rank ryg, fødderne i pedalerne og træk vejret langsomt ned i maven. Hav tålmodighed med dig selv, og gentag den aktuelle øvelse igen og igen. Efter noget tid med samme øvelse kan du ”åbne op” og – i det omfang du magter det – variere over den pågældende rytme. Opsøg musik du holder af og vær nysgerrig. Lyt til så megen musik som muligt – både koncert- og studieindspilninger.
Lær at spille "Rock 1"
En standardrytme, der er gennemgående i megen pop og rock, er figuren “Rock 1”. Den kan spilles til det meste musik, der har fire slag i hver takt.
Til at starte med skal du sidde ved sættet og holde venstre stik over lilletrommen, hvorefter du krydser højre stik over venstre arm, så den kan ramme hihatten. Højre fod er placeret på stortrommepedalen og venstre fod på hihatpedalen, så du har vægten fra dine ben på dine hæle. Uden at tænke over hvor hurtigt det skal gå, skal du spille følgende firedelte rækkefølge:
- 1. slag: Stortromme og hihat samtidigt
- 2. slag: Hihat alene
- 3. slag: Lilletromme og hihat samtidigt
- 4. slag: Hihat alene
Rækkefølgen gentages nu uden pause, og dette er faktisk "Rock 1" i sin helhed.
Når koordinering af hænder og fødder er på plads, skal rytmen spilles i 4/4-tempo. For at have et godt starttempo kan du bruge et ur, der viser sekunder. Prøv at få de fire slag til passe i tempo med fire sekunder.
Basale rytmer
Her er et par eksempler på grundlæggende akkompagnementsrytmer, der er gode at starte med at lære – både fordi de er nogenlunde simple, og fordi du med disse rytmer kan begynde at spille til en masse forskellig populærmusik.
Kryds spilles med højre hånd på hihat, noden i systemets nederste mellemrum spilles på stortromme med højre fod, og noden i systemets næstøverste mellemrum spilles med venstre hånd på lilletrommen.
Lær at spille et fill
Fill er et engelsk ord og betyder “fyld”, men egentligt er et “fill” en form for spænding eller afspænding i musikken. Det er stadig en del af musikken, tempoet, dynamikken og forløbet, så det er vigtigt, at fill’et ikke overskygger eller ødelægger musikken pga. uhensigtsmæssige udsving. f.eks. hvis tempoet stiger eller falder i løbet af et fill.
Et simpelt, brugbart fill kan være at spille noget af det, du er i gang med på en anden måde. Spil fire slag på lilletrommen med højre stik:
De fire slag skal du så sætte i forlængelse af Rock 1-rytmen, så de har samme tempo som hihatten:
Et fill kommer typisk i slutningen af et formstykke (omkvæd, vers, solo etc.) for at bygge op til starten af et nyt formstykke.
Gode råd til begyndere
Her er nogle tips, tricks og gode råd til begyndere, som ønsker at komme i gang med at spille trommer.
Øvelse gør mester!
Den eneste måde at blive bedre på er at øve sig. Det er vigtigt at huske på, at du får mere ud af at øve 10 minutter om dagen - hver dag – end af at øve en time en dag om ugen lige inden din lektion. Der kan gå rigtig lang tid med øvning, og det kan blive umotiverende og uinteressant at øve sig, hvis man øver uhensigtsmæssigt.
Koordination
At lære at spille på et trommesæt betyder, at du skal lære dine hænder og fødder at samarbejde. I starten er dette nemmere for nogle end for andre, men din grundlæggende koordination er ikke afgørende for dine fremskridt. Koordination, ligesom alt andet, kan optrænes, og nøglen er øvning uanset dit nuværende niveau.
Tempo - tempo - tempo
Når du lærer noget nyt, skal du sætte dine forventninger til dig selv HELT ned. Du kan ikke materialet endnu - det er nyt, og derfor skal det først læres. Uanset hvilket materiale du skal lære, skal du sørge for at øve det i et tempo, du kan håndtere, og derefter kan du langsomt sætte tempoet op, indtil du når det originale niveau.
Når du øver i tempo og vil øge tempoet, skal du ikke bare spille hurtigere og hurtigere. På den måde slutter du altid med at øvelsen falder til jorden, fordi tempoet bliver for højt. Sæt hellere et tempo og hold det gennem øvelsen. Stop igen og bestem dig nu for et nyt tempo og øv videre.
Øv i små fraser
Har du nyt materiale, som driller, så find de svære punkter og øv på dem i stedet for at øve hele materialet forfra hver gang, du går i stå. Hvis der er en længere passage, som volder besvær, så del den op i mindre bidder.
Spil sammen med noget musik
Trommesættet spiller ikke melodier eller harmonier, og det er derfor ikke altid lige spændende at lytte til uden bas, guitar, klaver, sang osv. Tænd for din yndlingsmusik på din telefon, computer eller dit stereoanlæg og spil med, som om du var en del af orkestret. Lyt med hovedtelefoner, så det samlede lydniveau ikke bliver for højt og skader hørelsen.
Guide til køb af dit første trommesæt
At købe sit første instrument kan være en overvældende oplevelse. Der er så mange instrumenter på markedet, at det kan være svært at finde hoved og hale i, hvilket man bør vælge. Hvor meget skal et trommesæt koste? Hvor lidt må det koste? Er der nogle mærker og fabrikanter, der er bedre end andre? Og ikke mindst: Hvor skal jeg købe det?
I denne artikel ser vi på, hvilke overvejelser du skal gøre dig, når du skal købe dit første trommesæt. Vi har fået hjælp af en af vores dygtige trommeundervisere, Søren J., som tog sin uddannelse på The Drummers Collective i New York.
Mød vores underviser
Søren J.
- Uddannet på The Drummers Collective i New York
- Uddannet musikpædagog fra Det Alternative Rytmiske Konservatorium
- BA fra Musikvidenskabeligt Institut
- Studerer musikpædagogik på DPU.
- Har skrevet trommebogen "Kadaboum" (udgivet i 2011).
- Klik her for at se Sørens profil
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber mit første trommesæt?
Først og fremmest skal man beslutte sig for, om man vil investere i et akustisk eller elektronisk trommesæt. Søren plejer at anbefale enhver, der bor i hus at købe et akustisk trommesæt, da du skal ret langt op i prisniveau, før et elektrisk trommesæt kan matche et akustisk. Det kan godt ske, at et elektronisk trommesæt virker mere praktisk, men i det lange løb er et akustisk trommesæt mere allround anvendeligt.
Søren har flere gange oplevet, at elever med elektroniske trommesæt derhjemme har mistet gejsten for at spille, hvilket kan have noget at gøre med, at lyden simpelthen ikke er ret dynamisk i forhold til et akustisk sæt. Der er noget særligt tilfredsstillende ved at spille på ægte trommeskind og bækkener og mærke lyden opstå i rummet frem for at få den serveret gennem højtalere eller hovedtelefoner.
Hvis man er forældre til et barn, som gerne vil spille trommer, kan man godt være bekymret for, at et akustisk trommesæt vil larme for meget. Dette er der dog råd for. Ved at installere "mesh"-trommeskind på trommerne er det muligt at spille lydløst, og man kan reducere lyden af et bækken kraftigt ved f.eks. at sætte tøjklemmer langs kanten. Jo flere klemmer, jo mindre lyd.
Hvor meget skal jeg bruge på mit første trommesæt?
Ifølge Søren kan det ikke svare sig at bruge under 2000 kr. på et trommesæt. Han anbefaler, at man til at starte med kigger efter et godt brugt trommesæt snarere end at købe et begyndersæt i en butik. Der er en tendens til, at de bækkener, man får som en del af et begyndersæt, er af for lav kvalitet. Det vil man måske ikke tænke meget over i starten, men med tiden vil det reducere spilleglæden og alligevel ende med at udgøre en ekstraudgift til nye, bedre bækkener.
Lige meget hvad kan det altid anbefales at spørge sin trommelærer til råds. Det smarte ved et trommesæt er forresten, at hvis der er en enkelt tromme eller et enkelt bækken, som du ikke kan lide lyden af, så kan du nemt skifte den ud uden at skulle erstatte hele sættet.
Skal jeg have noget ekstratilbehør til mit trommesæt?
Du får naturligvis brug for trommestikker for at kunne spille trommer. Her anbefales det, at du tager i en trommebutik og prøver nogle forskellige modeller af for at finde ud af, hvad der passer bedst til dig. Derudover skal du have et tæppe, dit trommesæt kan stå på. Det stabiliserer og skåner dit trommesæt og er absolut essentielt. Derudover skal du også have en trommestol at sidde på, hvis den ikke følger med trommesættet.
Hvor kan jeg købe et trommesæt?
Der findes mange butikker rundt omkring i landet, men Søren er selv særligt glad for Drumstick på Frederiksberg. Søren påpeger også, at selvom det giver fin mening at købe på nettet, så bør man også støtte de fysiske butikker, da det er her, du i fremtiden kan få dit trommesæt repareret, og det tit er her, du vil kunne få den mest personlige vejledning.
Lær at spille tromme hos en af vores undervisere
Ønsker du at få undervisning af en kompetent underviser med relevant uddannelse og erfaring, så tilbyder Musikundervisning.dk trommeundervisning. Du kan her se nogle af vores undervisere rundt omkring i landet:
Trommeundervisning i København
Vores trommeunderviser Kristoffer og trommeunderviser Lasse fra København har hjulpet os med denne artikel.
Se listen over alle vores undervisere i trommer i København.
Trommeundervisning i Esbjerg
Vores trommeunderviser Mads fra Esbjerg har også været behjælpelig med denne artikel. Se listen over trommeundervisere i Esbjerg.
Trommeundervisning i Aarhus
Musikundervisning.dk tilbyder også trommeundervisning hos kompetente og erfarne undervisere i Aarhus: Se listen over undervisere i Aarhus.
Det siger vores elever
"Vi er meget tilfredse med Kristoffers undervisning i trommer. Han er en rigtig god lærer, og min søn glæder sig hver gang til undervisningen."
Ole Kiilerich - Elev hos Musikundervisning.dk