Med vores fleksible løsning kan du få undervisning når det passer dig! Undervisningen foregår privat hos dig, hos underviseren eller online.
Om Anette P. H.
Anette er uddannet sanger og pianist fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og er pt. under efteruddannelse til International certificeret Suzuki klaverlærer.
Hun har over 35 års undervisningserfaring på alle niveauer og i alle aldre.
Udover undervisningen har Anette også en karriere som solist.
Undervisningen i sang
Anette underviser i solosang samt holdbaseret sangundervisning på alle niveauer og i alle aldre. Bemærk venligst, at børn skal være fyldt 7 år for at gå til solosang, men at der ved tilstrækkelig tilmelding vil kunne oprettes sanghold for børn i førskolealderen.
I sangundervisningen indgår der blandt andet:
- Grundlæggende sangteknikker og principper for sund stemmeføring med udgangspunkt i stemmeforskeren Cathrine Sadolins metodik.
- Kropsbevidsthed bl.a. i forhold til vejrtrækning og kropsholdning
- Styrketræning i det omfang, det er relevant for sund stemmeføring
- Performance og musikalsk udtryk herunder tekstfortolkning og melodisk forståelse
- Generel musikforståelse og musikteori i det omfang, det er relevant
Anette har som tidligere nævnt undervist på alle niveauer lige fra småbørnshold til konservatorieforberedende kursusforløb MGK og musikkonservatorier.
Undervisningen i klaver
Anette underviser i klaver for begyndere og let øvede i alle aldre. I klaverundervisningen indgår der blandt andet:
- Nodelære
- Akkordlære
- Akkompagnement og brugsklaver
- Improvisation
- Teknisk, rytmisk og teoretisk musikforståelse
- Musikalsk udtryk
- Kombination af sang og klaverundervisning, hvis eleven ønsker det.
Undervisers genre
Anette kan i kraft af sin uddannelse og sine mange års erfaring som musiklærer og solist undervise i de fleste musikalske genrer.
Første lektion
Anette tager altid udgangspunkt i elevens egne ønsker og behov. Hun lægger stor vægt på, at den enkelte elev føler sig tryg og godt tilpas i det musikalske rum, der skabes. Anette har arbejdet med musik hele sit liv og kan derfor tilpasse undervisningen, så den enkelte elev oplever kontinuerlig musikalsk fremgang.
Begyndere
Anette har rigtig gode erfaringer med at undervise børn efter Suzuki metoden.
I Suzuki metoden er det bærende pædagogiske princip at al indlæring foregår gennem leg. Barnet lærer den rigtige klaverteknik og musikalske frasering ved hjælp af efterligning. Det kan sammenlignes med den måde barnet har lært at tale på.
Barnets forældre tager aktivt del i barnets musikalske udvikling og er med til alle timerne.
Barnet skal have et akustisk klaver at øve på derhjemme.
Anette har også rigtig gode erfaringer med at undervise voksne efter Suzuki metodens indlærings principper.
Der skal påregnes udgifter til indkøb af noder.
Skriv en uforpligtende besked til Anette, hvis du er blevet interesseret eller har spørgsmål.