Om Katrine
• Fra august har jeg nye ledige tider hver onsdag i Nordvest kl. 15.00-16.00 og kl. 19.15-20.00 og om fredagen på Islands Brygge kl. 16.10 •
Helt kort om mig
Jeg er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole som musicalperformer og jeg har mere end 15 års erfaring som sangunderviser. Ud over at have specialiseret mig i musicalgenren har jeg et meget kært forhold til jazz og soulmusik, men jeg nyder at undervise i alle genrer, og vil gennem min undervisning, afhængigt af dit behov og niveau, blandt andet kunne lægge vægt på:
- Kropslige øvelser
- Åndedrætsøvelser
- Grundlæggende sangteknikker
- Det musikalske udtryk
- Tekstfortolkning og fortællingen
- Scenisk nærvær
Min tilgang til stemmebrug er meget holistisk, og da jeg også er uddannet yogalærer, er det kropslige arbejde er en stor faktor i min undervisning. Mange af yogaens fysiske øvelser såvel som brugen af vejrtrækningen og koblingen af disse, elsker jeg at inkorporere.
Ligeledes ligger der et stort mentalt og personligt arbejde i at arbejde med stemmen, som jeg så vidt muligt vil forsøge at skabe et trygt og åbent rum for os at gå på opdagelse i.
Strubemassage
Udover selve sangundervisningen tilbyder jeg strubemassage både som inkorporeret del af undervisningen og som selvstændig behandling. Strubemassage er en manuel behandling, der blandt andet kan afhjælpe spændinger i kæben, i nakken, manglende fleksibilitet i stemmen, manglende top/bund, hæshed, trykken for struben, stemmetræthed & fornemmelse af en “klump i halsen”.
Første lektion
Til den første lektion vil jeg som regel starte med at spørge lidt ind til hvem du er, om du har sunget før, hvilken slags musik du godt kan lidt og om du har specifikke ønsker eller drømme for din sang. Derefter vil jeg fortælle lidt om mig selv og om hvordan jeg godt kan lide at arbejde. Jeg prøver så vidt muligt, at danne mig et billede af hvad du gerne vil, så jeg kan hjælpe bedst muligt.
Herefter fortsætter vi med at varme op – både krop og stemme. Dette kan gøres på mange forskellige måder, og her prøver jeg igen at tilpasse det dine ønsker og behov. Jeg vil forklare en masse om de tekniske begreber indenfor sang og inkorporere dette i øvelserne.
Til den første time vil jeg derudover gerne arbejde lidt med en enkelt sang, som du enten selv har taget med eller også finder vi sammen én at starte med. Her kan vi prøve en masse forskellige ting af, både i forhold til det tekniske: melodi, lyd, stemmefunktion og effekter, men også i forhold til tekstfortolkning, udtryk og mening.
Først og fremmest tager jeg udgangspunkt i dine ønsker og behov, for at få dit personlige udtryk til at komme tydeligt igennem.
Send mig en besked, hvis du har lyst til at høre mere og så kan vi tage en uforpligtende snak.
Jeg glæder mig meget til at møde dig ✨
Priser
Fra 408,00 DKK / 45 min.
Ved køb af klippekort til 20 lektioner.
Underviser i:
Sang, Rytmisk sang, Stemmetræning
Ugedage:
Onsdag / Torsdag / Fredag
Niveauer:
Let øvet / Øvet / Avanceret / Professionel
Aldersgrupper:
Teenagere / Voksne / Seniorer
Anbefalinger af Katrine
5 (6)Dorthe B.
Oprettet den 28/10/22
Hanne S.
Oprettet den 19/09/22
Thea B.
Oprettet den 13/09/22
Katrine's fremhævede kompetencer
Det starter som regel her:
Gennemsnitlig svartid 1 t. og 19 min.
Undervisningssteder
-
-
Online
- Undervisningen foregår online via vores OnlineClassRoom
-
Hos underviser
- 2300 København S
-
I øvelokale
- 2400 København NV
-
-
Hurtig til at svare
- Svarer I gennemsnit nye elever inden for 48 timer.
-
Præsentationsvideo
- Har en præsentationsvideo af sig selv.
-
Gode anbefalinger
- Underviseren har mindst 3 anmeldelser fra elever og mindst 4 stjerner i gennemsnit.
-
Højt engagement
- Mindst 75% af underviserens elever, tager mere end 5 lektioner.
Det starter som regel her:
Gennemsnitlig svartid 1 t. og 19 min.