De fleste ved, hvordan man får et klaver til at give lyd fra sig. Men der er et stykke fra at bokse på de hvide tangenter til at koordinere to forskellige rytmer i højre og venstre hånd, mens foden styrer fortepedalen i forskudt tempo. Selvom klaveret – og ikke mindst flygelet – kan virke stort og overvældende, er der heldigvis kort vej til at spille nemme melodier og flotte klange.
Her har vi sammensat en guide til klaveret, så du hurtigt kan få en grundlæggende forståelse af instrumentet. Du finder også gode råd til at komme i gang og får forudsætninger for at vælge den rigtige undervisning.
Hos Musikundervisning.dk har vi Danmarks største udvalg af klaverundervisere, så du kan modtage undervisning lige der hvor du bor. Er tiden knap, eller er du forhindret i at modtage undervisning ansigt-til-ansigt, er online undervisning oplagt. Det er nemt, sikkert og foregår direkte via din elevprofil uden behov for ekstra downloads.
Klaveret har altid været og er stadig de klassiske komponisters foretrukne værktøj, når ny musik skal skrives og struktureres. Det skyldes først og fremmest instrumentets mulighed for at spille flere stemmer på samme tid, men også dets tidløse klang der ikke synes at farve musikken i en bestemt retning. Klassisk klavermusik tæller alt fra “Für Elise” til smuk kammermusik og store symfonier og forbindes historisk set med navne som Beethoven og Chopin og med solister i kjole og hvidt.
Rytmisk klaver derimod leder tankerne hen på alt fra jazzjams og poppianister til sangskrivere og synthesizers, og i dag kan man finde klaveret i alle genrer hele vejen fra højskolesang til hiphop. Om det skal levere baggrundsmusik eller træde frem i spotlyset som soloinstrument er helt op til personen på klaverbænken.
På klaveret skabes tonerne ved, at en hammer sætter nogle strenge i bevægelse inde i klaveret. Hammeren sættes i gang ved, at musikeren trykker på tangenterne. Han/hun kan ligeledes bestemme, hvilken styrke lyden skal spilles med, alt efter hvor hårdt man trykker på tangenten.
Vibrationerne i strengene forstærkes efterfølgende af det, man kalder sangbunden, der er en tynd træplade inde i klaveret. Når sangbunden har forstærket lyden, vil det være muligt for øret at opfange lyden. Der findes flere former for klaverer, både de meget populære af slagsen og de meget specielle, og alle har de forskellige kendetegn.
Klaverinstrumentet består af sorte og hvide tangenter samt pedaler, der betjenes med fødderne. Når pianisten trykker på tangenterne, opstår tonerne ved, at en lille hammer slår en eller flere strenge an inde i klaveret. Lydstyrken bestemmes alt efter, hvor hårdt der trykkes på tangenten, om låget er åbent og om der trykkes på den såkaldte “soft”-pedal.
I videoen kan du se vores underviser Simon S. fra Aarhus give en introduktion til tonerne på klaveret. Har du lyst til at blive undervist af Simon, kan du se hans profil og sende ham en besked via knappen herunder.
Tangenterne på et klaver kan siges at svare til tasterne på computerkeyboard – de repræsenterer alle et bogstav, i klaviaturets tilfælde navnet på den tone, der spilles. Mellem hver tangent er der en halv tone, og det vil sige, at der fra tonen C til det næste C (en oktav højere) er 12 halvtoner. Med andre ord findes der kun 12 forskellige toner på et klaver, og de gentages med hver oktav.
På billedet kan du se tonernes navne. De blå toner kan have to tilsvarende navne, alt efter hvilket fortegn der anvendes, nemlig enten et kryds (skrives # som på billedet) eller et b. Det kaldes fortegn, fordi tegnet står før selve tonen i en node og ikke efter, som når man skriver tonerne enkeltvis i becifring (som på billedet).
Et kryds betyder, at tonen hæves med en halv tone, og et b betyder, at tonen sænkes en halv tone. Eksempel: Hvis man i noden har et C med kryds, bliver det til et C#. Således svarer C# og Db til den samme tone: En halv tone over C er det samme som en halv tone under D. Det er imidlertid tonearten, der afgør notationen.
På et klaver kan man spille harmoniske flerklange, også kaldet akkorder. I sangbøger står der ofte bogstaver over noden, og de henviser til de akkorder, der skal spilles sammen med melodien. I dette tilfælde vil eksempelvis et “C” henvise til en C-akkord og ikke til enkelttonen C. Denne form for akkordnotation kaldes for becifring.
En akkord kan bestå af mange toner, dog minimum tre. Den får navn alt efter, hvilke toner der indgår (grundtone, terts, kvint osv.).
Vi holder os her til det simple og tager fat i treklangene, da de er lettest at forstå og udføre, når man skal lære at spille klaver.
En treklang består af tre toner: En grundtone, en terts og en kvint. Grundtonen er den, der giver navnet til akkorden. I en C-mol-akkord er C grundtonen og i en D-mol-akkord er D grundtonen osv. Man kalder også grundtonen for 1, for at forstå systemet i akkorderne.
En terts har sit navn, fordi den ligger som tredje tone i skalaen talt fra grundtonen. Tertsen er den, der ‘farver’ akkorden: Hvis en terts er lille, bliver akkorden mol, og hvis den er stor, er akkorden dur. Efter samme logik ligger kvinten på skalaens femte trin talt fra grundtonen.
Hvis du spiller 1 + 3 + 5, i en C-skala (se billedet ovenfor), lyder en C-dur-akkord. Spiller du den sorte tangent lige under/før 3. trin (skift tonen E ud med Eb), giver det en C-mol. Durakkorder siges at have en lys, livsglad klang, hvorimod molakkorder har en mørk, melankolsk klang. Se om du kan høre forskel, når du ændrer tredjetrinnet i din treklang!
Når man er blevet rutineret i de basale treklange, er man klar til at tage skridtet videre. Akkordsystemet er grundlæggende opbygget på tertsstabler, og når man først har forstået logikken i det, kan man sammensætte alle typer akkorder.
Eksempler:
En formindsket akkord er to små tertsintervaller oven på hinanden.
En forstørret akkord er to store tertsintervaller oven på hinanden.
En 7-akkord er en firklang bygget af tre tertsintervaller oven på hinanden inden for skalaen.
Når du føler dig mere sikker, kan du begynde at lave det, der kaldes omvendinger af akkordernes tonerækkefølge. F.eks. kan man spille grundtonen øverst, tertsen nederst og kvinten i midten. Det gør man eksempelvis, når man skal akkompagnere andre, der synger en melodi, så man kan styre, hvordan tonerne spiller sammen.
Klaveret er et godt instrument at starte med, da man hurtigt kan lære de nemmeste klaverakkorder og derved lære en masse gode sange. Se videoen herunder for at få en introduktion til akkorderne på klaveret af vores dygtige underviser Simon S.
Hvis du vil lære at spille akkorder på klaver, kan du tage udgangspunkt i internettet, men hvis du vil lære endnu mere og skrue din kunnen op til næste niveau, er det en god ide at få en dygtig privat klaverunderviser.
Find en underviser nær dig her
Hvis du er nybegynder, så kan du nedenfor lære dine første klaverakkorder.
Skal du have et akustisk klaver eller et digitalt klaver (el-klaver)? Her er en liste med ting, der er gode at være opmærksom på, når du skal vælge klavertype:
Fordele:
Lyden fra et digitalt klaver frembringes ikke mekanisk – et digitalt klaver skal altså ikke stemmes!
Du kan tilslutte hovedtelefoner, så du ikke forstyrrer andre, mens du spiller og øver.
Der er ofte indbygget metronom i klaveret, så det er lettere at holde takt og tempo, når du øver dig.
Et digitalt klaver vejer ikke lige så meget som et akustisk klaver og kan nemmere flyttes – ofte kan det også skilles ad.
Et digitalt klaver er oftest billigere end et akustisk (afhængig af model).
Ulemper:
Lyden kan blive lidt for mekanisk, og man har ikke indflydelse på klangdannelsen.
Man kan ikke lave den samme frasering som på et akustisk klaver, eftersom lyden frembringes elektronisk. Du kan altså ikke arbejde med tangenterne og herved variere lyden fysisk.
Klangen er mere “tør” (jo billigere model, jo “dårligere” klang og lyd).
Hvis tangenterne ikke er vægtede, er anslaget lettere, så din teknik bliver ikke så veludviklet, som hvis du øver dig på et akustisk klaver.
Fordele:
Det akustiske klaver har en varieret og levende lyd, der er naturligt frembragt.
Du kan arbejde med klang og udtryk, fordi du selv fysisk slår klaverstrengen an. Du kan altså selv styre dynamikken, alt efter hvor hårdt du trykker på tangenten.
Du opøver den bedste teknik på et akustisk klaver, fordi hele tonedannelsen er afhængig af din kontrol og styrke i fingrene samt din balance i underarmen.
Ulemper:
Et akustisk klaver skal stemmes, hvilket kræver en professionel fagmand.
Det er ikke så nemt at flytte et akustisk klaver.
Et akustisk klaver er ofte dyrere end et digitalt klaver især hvis det skal være god kvalitet.
At købe sit første instrument kan være en overvældende oplevelse. Der er så mange instrumenter på markedet, at det kan være svært at finde hoved og hale i, hvilket man bør vælge. Hvor meget skal et klaver koste? Hvor lidt må det koste? Er der nogle mærker og fabrikanter, der er bedre end andre? Og ikke mindst: Hvor skal jeg købe det?
I denne artikel ser vi på, hvilke overvejelser du skal gøre dig, når du skal købe dit første klaver. Vi har fået hjælp af en af vores dygtige klaverundervisere, Henning S., som har mange års erfaring med undervisning af både begyndere og lettere øvede.
Spørger du vores underviser Henning, skal du først og fremmest gøre dig tre store overvejelser, før du vælger klaver:
Hvor meget skal klaveret bruges?
Går du efter en bestemt klang?
Er der plads (og lydtæt) nok, hvor du bor?
Jo mere seriøs du er med dit klaverspil, jo bedre mening giver det at gå efter en bedre model. Er det kun til hjemlig musikalsk hygge, kan du dog sagtens nøjes med en mindre fornem model.
Her kommer vi til spørgsmålet om, hvorvidt man skal købe et akustisk klaver eller et elklaver. Det bedste råd er at prøve begge slags for at finde ud af, hvad der passer dig bedst. Mange foretrækker den mere naturlige klang i et akustisk klaver, mens andre holder af elklaveret for dets alsidighed og lettere vægt.
To af de helt store fordele ved et elklaver er, at du kan sætte hovedtelefoner til, så du ikke generer dine naboer, og at det oftest fylder mindre end et akustisk klaver. Overvej din situation og om du har naboer, som kan blive forstyrrede af dit spil.
Når du har fået afklaret de ovenstående spørgsmål, er det tid til at se på økonomien. Her får du Hennings råd vedr. pris og tilbehør:
Hvor meget skal jeg bruge på mit første klaver?
Henning anbefaler, at man bruger minimum 3000 kr., når man skal købe sig et elklaver, da det er meget svært at finde kvalitet under det prisniveau, medmindre man køber på brugtmarkedet. Henning anbefaler gerne mærkerne Yamaha, Roland og Korg.
Når det kommer til akustisk klaver, er det dog sværere at sætte et fast minimumsbeløb. Her handler det om at bruge sin sunde fornuft og kritiske sans og evt. alliere sig med nogen, der har forstand på klaverer. Her kan man passende spørge sin egen klaverunderviser til råds.
Du skal under alle omstændigheder købe en bænk at sidde på. Det er enormt vigtigt, at man sidder korrekt, når man spiller, ellers risikerer man at få ondt i ryggen. Med andre ord rækker en almindelig spisebordsstol ikke til formålet.
Hvis du køber et elklaver, skal du muligvis også investere i en sustainpedal. Ved nogle modeller følger pedalen med og ved andre ikke. Derudover kan det også anbefales at købe en taske, hvis du regner med at skulle transportere klaveret, f.eks. i forbindelse med koncerter.
Vi har herunder samlet nogle gode råd til dig, som er ny ved klaveret.
Det giver bedre resultater at øve 10 minutter hver dag end 1 time en gang om ugen. Det hjælper også med at tilvænne og træne fingrene. Hold instrumentet inden for rækkevidde, så du ikke først skal bruge halvdelen af øvetiden på at blive klar.
Det lyder som en kliché, men det vigtigste i musik er, at det kommer fra hjertet, og at man ikke tænker på at skulle præstere eller føre sig frem - det skal være sjovt at spille musik!
Det er vigtigt at bruge hænderne korrekt for at få den bedst mulige lyd, men også for at være sikker på at undgå skader eller andre gener når man spiller og øver.
Fingre og håndled skal vænne sig til arbejdet, og i starten kan man få ømme led, hvis man spiller for længe af gangen. Hvis der til gengæld går for lang tid mellem øvelserne, opbygger man ikke den nødvendige styrke og færdighed. Se råd nummer 1.
Man skal også vænne sig til at bruge fingrene uden at spænde i håndled, underarm, albue og skulder. Hvis man føler ubehag i hånd og arm, skal man skifte stilling og holde en pause for at undgå skader. I starten kan det føles som en udfordring at tilvænne sig, men det kommer hurtigere end man tror.
Kast dig ikke ud i noget, der er for svært - og del det op. Start med at spille melodiens toner, derefter den rigtige rytme og til sidst samtidig. Fortæl din lærer, hvad du gerne vil lære, så I sammen kan planlægge den helt rigtige undervisning for dig. Det er altid en succesoplevelse, når man pludselig kan spille med på sine yndlingssange!
Det er lige meget, hvor gammel du er, eller hvilket niveau du har på dit instrument – at lære ny musik kræver engagement på den lange bane. Det er ligesom, når man skal dygtiggøre sig i køkkenet, opbygge et solidt forhold eller holde have: At lære at spille musik er utroligt tilfredsstillende og til tider også ganske hårdt.
Er du kommet godt i gang med din undervisning, men er du begyndt at miste modet en smule, så kan du ved at klikke på knappen herunder få nogle gode råd til at holde motivationen på dit instrument.
Få gode råd til at holde motivationen på dit instrument
Klavertyper
Clavinet-klaveret blev produceret i Vesttyskland fra år 1964 og op til 1980’erne, dengang Tyskland var delt i to. Klaveret blev dengang produceret af det tyske firma Hohner og blev lavet med 60 tangenter.
Det er et klaver, der i modsætning til andre klaverer primært blev og bliver brugt i stilarterne funk, disco, rock og reggae.
Rhodes-klaveret blev bygget under 2. verdenskrig af Harold Rhodes. Det oprindelige klaver var meget lille, da de sårede amerikanske soldater skulle kunne spille fra sengen. Det havde faktisk kun 32 tangenter. Senere begyndte Harold Rhodes at arbejde sammen med Leo Fender, og sammen videreudviklede de klaveret til det, vi kender i dag.
De fleste Rhodes-klaverer har 73 tangenter og har den velkendte klokkeagtige lyd. Inde i klaveret sidder en form for stemmegaffel i stedet for strenge, som ses i et normalt klaver. Det er denne, hammeren slår på, når tangenterne trykkes ned. Lyden er knap så kraftig som ved et almindeligt klaver, så derfor skal der forstærkning til. Her bruger man oftest en guitarforstærker fra Fender for at få den helt rigtige lyd af Rhodes-klaveret.
Der findes flere forskellige typer klaver, som man kan spille på. Det opretstående klaver er af den type akustiske klaver, man oftest ser i de danske hjem. Dette af den simple grund, at klaveret er mindre og billigere end det ellers meget populære flygel. Det gør også, at klaveret stort set aldrig bruges under koncerter. Sangbunden og klaveret er mindre, og lyden forstærkes derfor ikke nær så meget.
Navnet "opretstående klaver" henfører også til, at strengene i dette klaver står lodret inde i klaveret i stedet for vandret som ved andre. Dette er også grunden til, at klaveret kan være så tyndt i forhold til et flygel, der netop har vandrette strenge. Hammeren er placeret lige foran strengene og ved hjælp af små fjedre, kan den altså slå strengene i bevægelse, når en tangent rammes. Du kan her se et billede af et opretstående klaver:
Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning til at finde den rette underviser til dit barn, så står Musikundervisning.dk altid klar til hjælpe dig.
Klaveret er et af de mest populære instrumenter, og det er et nemt instrument at gå til som barn. Det kræver ikke så meget at få lyd ud af klaveret, hvilket giver en større spilleglæde.
Dit barn kan lære at spille klaver inden for genrerne klassisk, pop, rock, blues og jazz. Vi skaber trygge rammer for dit barns musikundervisning. Vi tjekker børne- og straffeattester på alle undervisere, og stiller krav til erfaring og relevant uddannelse. Ligeledes går vi op i at underviserne har ordnede forhold og rimelige arbejdsvilkår. Derudover er undervisningen tilpasset barnets niveau, behov og ønsker til genre.
Hvis du er i tvivl, om dit barn skal starte til undervisning, eller hvis du har nogle spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du altid tage kontakt til kontoret på [email protected]
Ønsker dit barn at starte til klaver, så kan du herunder søge på en klaverunderviser i dit område og derefter læse mere om den enkelte underviser på deres underviserprofil. Her kan du læse mere om, hvor den enkelte underviser tilbyder undervisning, f.eks. hjemme ved eleven eller i et tilknyttet øvelokale, og du kan læse om deres kompetencer og erfaring. Find den rette underviser til dit barn her:
Se alle vores dygtige og erfarne klaverundervisere her!
Hvem er Musikundervisning.dk
Musikundervisning.dk er en dobbeltsidet platform der samler musikundervisere og folk der ønsker at lære - eller blive bedre til - at spille musik eller synge. Vi er din garanti for at sikkerheden og fagligheden er i top.
Vi arbejder hver dag hårdt på at skabe de bedste rammer for den private musikundervisning, så elever nemt og sikkert kan modtage god undervisning af dygtige musikundervisere. Alt dette for at sætte musikken og musikundervisningen i fokus, så elev og underviser kan udforske musikken på en god måde. Hvis du har brug for hjælp til at finde en passende underviser, så er du meget velkommen til at kontakte musikundervisning.dk via mail på [email protected] eller via telefon på 50 50 12 03.
Privat klaverundervisning er en god og tryg måde at lære at spille klaver på. Der er også stort potentiale for, at lære en masse, da undervisere kun har fokus på dig. Med et klippekort til undervisning har du frihed til at planlægge dit undervisningsforløb så det passer til dig og dit skema. Den fleksibilitet mener vi, giver de bedste vilkår for at musikken kan blomstre. Med et klippekort til din undervisning kan du spare helt op til 20%.
Musikundervisning.dks undervisere har alle flere års erfaring, og de kan undervise elever i alle aldre og på alle niveauer. Det er derfor muligt for alle elever at lære en masse færdigheder inden for klaver.
Du kommer i gang ved at gå ind på den ønskede undervisers profil. Her kan du kontakte underviseren ved at sende en direkte besked. Herefter vil underviseren tage kontakt, og I vil sammen finde en tid, der passer jer begge. Hvis du har brug for hjælp til at finde en underviser, vil Musikundervisning.dk altid være dig behjælpelig.
Hos Musikundervisning.dk har vi et stort udvalg af musikundervisere, som tilbyder både solo- og holdundervisning. Vi tjekker børne- og straffeattester på alle undervisere, og stiller krav til erfaring og relevant uddannelse. Ligeledes går vi op i at underviserne har ordnede forhold og rimelige arbejdsvilkår. Ønsker du at blive endnu bedre til klaver, kan du nedenfor finde den rette underviser i klaver. Du kan læse mere om den enkelte underviser på deres profil, og herefter tage kontakt til ham/hende:
Har vi ikke en underviser i dit område, er tiden knap, eller er du forhindret i at modtage undervisning ansigt-til-ansigt, er online undervisning oplagt. Det er nemt, sikkert og foregår direkte via din elevprofil uden behov for ekstra downloads.
Se vores udvalg af online klaverundervisere her